Troldkvinder og teenage-tøser

Her følger så nogle af de første erfaringer med vaner, uvaner og plotpoints.

1) Det er sjovt!

Netop som spilleren har løsningen på problemet i en scene, kan man som spilleder friste med et plotpoint. Er du villig til at frafalde din vane, og vælge en sværere løsning?

2) Vi kom frem til, at reglerne for vaner og uvaner skal justeres en anelse, da de dækker over to forskellige kategorier: De personlighedsmæssige og de spilmekaniske vaner og uvaner, hvoraf sidstnævnte kan være en afspejling af første – f.eks. har Cornelis egentlig personlighedstrækket paranoia, men det er udtrykt ved, at han har en spilmekanisk vane med at tjekke mad for gift, at bære på en svæve formular (Featherfall) og altid have et magisk skjold på plads.

– Der er to typer af præ-programmerede handlinger. Den ene er et spørgsmål om personlighed (Aevilja, der handler modsat hendes omgivelsers forventninger, og Andrewuthram, der er sløset med penge), og den mere taktiske (altid denne eller hin formular på plads).

Den personlighedsmæssige vane var det let for mig at udfordre med konflikter. Disse konflikter dækker et bredt spektrum af sociale sammenhænge, og kan vinkles på mange sjove måder.

Aevilja havde et drabeligt teenage-opgør med sin mor om, hvad man kan tillade sig og ikke tillade sig – og i et troldmandssamfund kan man ikke låse døren efter sig, for forældrenes trolddom er stærkest her.

Aevilja og hendes mor havde en serie af stride diskussioner om passende opførsel, iskolde magtkampe og en stakkels adelsknægt fanget i de brutale forhandlinger mellem teenagedatter og uforstående moder, og en led, led, led guvernante.

Troldkvinder og teenage-tøser er en usund cocktail – men det er godt drama.

Den spilmekaniske vane-mæssige har en anden baggrund. I klassisk D&D går man fra encounter til encounter, gerne i en dungeon, så man kun render ind i væsnerne i en tænkt rækkefølge. I vores kampagne flyder det væsentligt mere – et tilfældigt møde på gaden bliver lige pludselig til et encounter, og da vi ikke fører stringent kontrol med hvilke trylleformularer er på plads hvornår, har vi valgt at have et sæt præ-programmerede handlinger. Dvs. ting, der hidrører den spiltekniske del.

Cornelis havde sneget sig ned i de aalbanesiske dragebrødres kammer, og blev her angrebet af stedets vogter – Jeg spørger Troels, om han vil fravælge at følge sin vane med at altid at have en forsvarsformular klar (Cornelis har egentlig paranoia som uvane, men den er specificeret omkring bestemte trylleformularer), hvilket han vælger. Troels optjener et Plotpoint, dragevogteren angriber og er ved at flå hovedet af den stakkels Cornelis, hvorfor Troels vælger at bruge sit Plotpoint til at fremprovokere et skillcheck: Cornelis erindrer, at have læst i et digert værk om de proto-aalbanesiske adelsslægters ordensbrødre, og at de havde en særlig hilsen, der signalerede venskab. Cornelis fremstammer hilsenen på det obskure sprog, og vi ruller Diplomacy (+4 mod.). Succes! Vogteren genkender hilsenen, og lader den stærkt blødende Cornelis forlade kammeret.

– Erfaringerne var, at de personlighedsmæssige konflikter er de mest dyrekøbte, og egentlig letteste at sætte, men de spiltekniske vaner er stadig rare at have, da problemstillingen på vedrørende disse stadig findes.

Konsekvensen er, at vi udvider området for vaner og uvaner.

Hver spiller får tre personlighedsvaner/-uvaner og to-tre spilmekaniske vaner/uvaner.

Cornelis har nu personligheds(u)vanerne: Patriotisme, Paranoia og Undersøger altid muligheden for at tjene en skilling på andre (sålænge det ikke er ved rygstikkeri). Ydermere har han de spilmekaniske (u)vaner altid at have en forsvarsformular aktiveret, når han går ind på potentielt farlige situationer, og altid at undersøge madvarer for gift med sin spådomsmagi.

De kommer på denne måde tættere på at ligne TSoY’s nøgler.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.