400 mand på en græsmark

I virkeligheden er det ikke andet end en reenactment af fantasy-litteratur og World of Warcraft, når man samler 400 mand på en græsmark, bygger pavillioner op og klæ’r sig ud. Forskellen mellem dem og de historiske reenactere er, at sidstnævnte ikke har taget skridtet fuldt ud over for rolledelen, og over for ideen om at føje handling til reenactmenten.

Er Fantasy-reenactment rollespil?

Når et “400 mand på en græsmark” er vellykket, så er der skabt et kreativt frirum, i hvilket folk kan agere, skabe oplevelser, lege eller bare opholde sig i. Nogen spiller en rolle, andre gør det ikke, og atter andre veksler mellem de to tilstande.

Det, jeg oplever fra folk, der deltager i middelaldermarkeder og på vikingmarkeder, er, at de gerne vil genskabe det forhistoriske (simulation), en række af deltagerne ønsker også at leve sig ind i det (emotionisme), mens de andre foretrækker bare at være sig selv, eller at udspille og overspille scener foran publikum (publikumsorienteret dramatisme). Nogle af deltagerne kæmper i turneringer og deltager i genskabelse af slag (gamisme/dramatisme med en basis i simulation). Hvis der er en historie i deres spil, så er det for eksempel genskabelse af en kroning eller af et historisk slag. Deltagerne er enige om, hvilken scene de skal udspille, og skal ikke skabe nogen historie, de skal replicere den historie, der allerede er givet. Ideen om en arrangør, der påfører dem en fortælling eller giver dem rammerne gennem begivenheder (“Lørdagsdæmonen kommer!”), er dem fremmed og synes dem uønsket.

Den væsentlige forskel mellem fantasy reenactment (FR) og historisk reenactment (HR) er den åbne ramme i FR, der giver mulighed for, at spillerne kan skabe en fortælling med det oplæg, som arrangørerne giver dem.

Men er det rollespil?

Lad os kigge på livernes opfattelse af rollespil efter om et svar. Jeg tager udgangspunkt i den diskussion, der har været på Laivforum om hvad er godt rollespil og kan man lære det?

Hvad er godt rollespil?

Det vil jeg ikke begive mig ud i at besvare, men i stedet kigge lidt på besvarelserne.

Jeg tager mit udgangspunkt i HPs to opsummeringer.

Det interessante er, at det der fremhæves i besvarelsen af spørgsmålet “Hvad er godt rollespil?”. Tonen på spørgsmålet rammes ind af det efterfølgende spørgsmål: “Kan man lære at spille godt rollespil?”.

“Godt rollespil” begrænser sig til noget man spiller indadtil og udadtil, som løseligt kan forstås på følgende måde (men der er langt fra nogen konsensus): at spille indadtil er at spille rollens indre dialog (som når man i film eller tegneserier hører/læser personens indre dialog), og at spille udadtil er at spille rollens dialog i samspil med andre (og rent nysgerrigt: Den spiller, der er alene ude i skoven, spiller han stadig rollespil (udadtil)? Hvis han bliver observeret af en anden spiller, uden at han ved det, spiller han så stadig rollespil (udadtil)?). “Rollespil” er i denne sammenhæng spillerens op- og udfyldelse af sin rolle, ageren inden for spillets rammer og inden for de sociale rammer, og evnen til at skabe optrin i spillet – borte er fortællingen (bemærk også Ulrik Lehrskovs artikel i Lifelike om samme). Rollespil tænkes som et produkt, der skabes for en gruppe brugere/publikum (spillerne), og “godt rollespil” er i den sammenhæng, hvor godt de får ageret inden for rammerne af dette materiale ud fra de forventninger, som stilles af deres omgivelser.

Men er det stadig ikke bare fantasy-reenactment?

Jo.

Men er ikke både FR og HR rollespil?

Skåret ind til benet, så ser jeg FR og HR, som havende en væsensforskel i deltagernes øjne. Begge parter er bevidste om, at de enten er i et reenactment-arrangement (HR) eller i et rollespilsscenarie (FR), og disse opfattes som værende væsensforskellige af deltagerne. (NB. dette er sat skarpt op, idet nogle folk deltager i begge typer arrangementer, og der er en opfattelse blandt flere af disse, at forskellen er liden eller uvæsentlig, andre gider ikke skelne.)

Ud fra deres selvopfattelse er de to ting forskellige, men hvor er forskellen, når man ser på det udefra?

Lad os hive fat i fiktions-reenactments for at komme tættere på lighederne og forskellene. Når en gruppe trekkies genskaber en episode af ST:NG foretager de samme manøvre, som de historiske reenactere, men der er ingen tvivl om, at det genskabte i forhold til det historiske er en fiktion (og ja, jeg ved godt, at historien er en konstruktion osv., men du ved også, hvad jeg mener. Yadda, yadda, yadda). Trekkierne genskaber det allerede hændte, de replicerer fortællingen, og denne del bliver en del af deres simulation (men de må ikke agere frit i simulationen, de skal holde sig til manus – så det bliver omtrentligt til teater). Det samme sker for HR – de replicerer den allerede eksisterende fortælling, og repliceringen af dette, bliver en del af deres simulation (men de har ikke et manus at holde sig til, deres retningslinje hedder den autentiske kulisse). I modsætning hertil står liverne, som skaber en simulation, inde i hvilken de arbejder med den eksisterende fortælling, og til hvilken arrangørerne løbende kan føje uforudsete elementer til, som i sig selv danner eller kan danne en rød tråd til en fortælling. Dette bliver tydeligere, når vi kigger på et scenarie, som f.eks. Cotillion, hvor der er opstillet strenge regler for kostumerne – der skal finde en reenactment af et bal i året 1796 sted – tilsat vampyrer og fravær af periodens kønsroller. Forskellen mellem et historisk middelaldermarked og ballet ligger ikke i vampyrernes tilstedeværelse, idet at det afholdte marked er i sig selv lige så fiktivt, da man ikke forsøger at afholde dét specifikke marked, der fandt sted d. 16. juni 1416 i Skibby. Forskellen ligger i, at den ene gruppe deltager med bevidstheden om, at de agerer ikke kun i et simuleret rum, men også i en (potentiel) fortælling: Rollespillerne er der for at opleve rollen, og opleve den i en række situationer, der danner en fortælling (hvordan denne proces skal opleves findende sted, er en anden sag – må spilleren være bevidst om sine valg i forhold til fortællingen eller ej? “Immersionister” synes at være i opposition til den tanke).

I en situation som denne, finder jeg det rigtig svært at finde grænsen for rollespil mellem FR og HR, og derfor er jeg tilbøjelig til at mene, at begge ikke nødvendigvis er rollespil, og hvor FR generelt er væsentligt sjovere, da man ikke er bundet til at genskabe en “autentisk” fortid (“Mit sværd skal være SÅ stort”), og fordi der figurerer en række plots og begivenheder i FR, som ikke forefindes (i samme omfang) i HR.

Omvendt ser jeg reenactments, som manglende det, jeg mener er vigtigt i rollespillet – den fælles skabelse af en fortælling, og hvis folk påtager sig roller uden skabelsen af en fortælling bliver det til rolleleg, selskabslege eller gruppearbejde.

4.000.000 mand på en virtuel græsmark

I første afsnit nævnte jeg WoW. I WoW skaber programmørerne en simulation, som spillerne agerer i. Heri er en reenactment af fantasy, hvor spillerne kan gå på opdagelse i simulationen, forsøge at vinde spillet og indleve sig i deres roller, foruden at de overfor hinanden i teorien kan udspille vældige dramaer, eller de kan få tildelt vældige dramaer af spillet ved at løse forskellige opgaver. Som sådan arbejdes der ikke fra spillets side på at skabe “rollespil” mellem den virtuelle verden og spillerne, kun mellem spillerne, der enten kan ‘rollespille’ deres roller eller lade være.

Hvor blev skabelsen af historien af?

Midt i alle disse fine udstyrstykker savner jeg historien. Hvor blev den af?

Måske er den at finde i agerbørn (spørgsmål om historiedelen på deres forum)? Omend ikke andet så synes jeg, at det lyder som et spændende projekt.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Liverollespil, Reenactment, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.