Transhuman Space: Kredsløb i forfald

Jeg har startet en ny kampagne op. Jeg trængte til at lægge min Nephilim-kampagne lidt på hylden. Den har nu kørt vedvarende i fire-fem år, og jeg har masser af materiale til kampagnen, selvom vi var begyndt at sætte tempoet op for at få rundet den første rammefortælling af, inden den næste skulle tage over.

Så nu spiller vi Transhuman Space, hvilket jeg længe har drømt om at få lov til at prøve. Jeg er stor fan af science fiction, og jeg har længe gerne villet spille noget, som ikke bare var fantasy (missiles i stedet for fireballs, forceshields i stedet for arcane armor osv.), og hvor det vigtigste ikke var at trænge ind i rumskibe [dungeons] og dræbe fæle rumvæsner [orker] og tilegne sig creds [guld] og teknologi [magiske ting].

Men Transhuman Space er en udfordring. Det er et hyperkomplekst samfund, hvor det har været mere krævende at få miljøet til at fungere, end det er med fantasy-miljøer eller hemmelige selskaber-miljøer.

Hvad vil det sige at være menneske?

En lækker ting ved Transhuman Space er, at det har et klart markeret spørgsmål. Spillet er bygget op over dette spørgsmål, og det er en ting, der kan udforskes på mange leder og kanter. Og det bliver også planen.

Som udgangspunkt bruger vi GURPS Lite-reglerne, men med tiden vil vi prøve at anvende forskellige regelsystemer til at fortælle forskellige historier i Transhuman Space-miljøet. Hertil har vi konstrueret en rammefortælling:

Global Frequency

GF er en tegneserie, der er samlet i to hefter. Den handler om en organisation, der har tusind medlemmer, der hver især er specialist på et område. Når der opstår en krise et sted, aktiverer GF sine nærmeste specialister, og sætter dem på sagen. Det betyder, at der kun er to tilbagevendende karakterer i fortællingen, alle andre optræder kun i en-to episoder, og hver episoder er tegnet af ny tegner. Den er referencen til vores rammefortælling i kampagnen.

Fonden

Fonden er global, og den har specialister og freelancere til lands, til vands, i luften og i det ydre rum. Hver gang, der opstår en krise, sender Fonden en håndfuld specialister for at løse problemet. Nogle gange anvendes de samme specialister, andre gange helt nye.

På denne måde kan et utal af forskellige karakterer afprøves og miljøets mangfoldighed undersøges, men det giver også mulighed for at få afprøvet forskellige regelsystemer, da vi ikke skal kere os unødigt om konverteringer af karakterer og så fremdeles – vi aktiverer bare et nyt hold specialister.

Fem spillere giver ti karakterer

Argh! Hver spilperson render rundt med en værbar kunstig intelligens – nu kan du snakke med din mobiltelefon, og den holder øje med dit helbred, tjekker din post, og taler med den kunstige intelligens i hjem, der netop har fået besked af mælken i køleskabet, at mælken er blevet gammel.

Spilpersonerne på første mission med Fonden blev:

Hu Lin Tang – freelance håndlanger, ex-Gunjin, paramenneske, kineser fra Rustmars (den kinesiske koloni på Mars). Han er designet til at 0verleve den tynde atmosfære på Mars, og har et forstærket helbred. Er desuden stofmisbruger og har nogle kedelige personlige vaner. Han har en kunstig intelligens af mærket Bishti på sig, som han i bedste Kulturen-stil har døbt “Don’t Panic”.

Daniel Mbeki – sydafrikansk ex-betjent, der ikke har nogen viljestyrke overfor memer, og derfor er gået økonomisk helt ned med flaget, og er strandet med en meme-beskyttende kunstig intelligens, som han hader, men som beskytter ham mod de værste memer.

Oscar Linden – hazmat specialist fra USA, der langsomt og omstændeligt financierer sine opgraderinger til transhumanisme. Efter sidste opgave fik han råd til at opgradere sine øjne med nye genmodifikationer, og han har fået købt en sværm af nanobotter, der plejer hans lever, og blandt sikrer ham imod alkoholens skadelige virkninger på leveren. Oprindeligt arbejdede han i den amerikanske hær, men lider nu af fobi for stråling, og havde derved svært ved at opretholde sit job, som ekspert i oprydning efter NBC-krigsførsel. Han kalder sin kunstige intelligens for “far“.

Burke – advokat for Fonden, bioroid i hvilken, der er downloadet en kunstig intelligens (med andre ord en “biologisk robot”), der ejes af Fondens amerikanske afdeling, da kunstige intelligenser har ret til frihed og borgerskab i EU. Han blev spillet som en spillederkontrolleret biperson, da hans spiller ikke var til stede.

Piloten – ikke defineret endnu, da hans spiller ikke var til stede. Piloten holdt sig i baggrunde, nærmest ligesom i The Gamers.

Frit fald

Som introduktion til settingen har jeg valgt at spille scenariet Orbital Decay. Et lukket rum, som en forladt rumstation, er et godt sted at lære spillets regler og settingen at kende. Næste gang åbner de døren til luftslusen og ser hvad, der gemmer sig bag den.

Foreløbigt har vi moret os lidt med tilstedeværelsen af de værbare kunstige intelligenser, memer og med denne verdens teknologi. Det er i sig selv sjovt nok, men næste gang bliver det relativt traditionelt plotbaseret underholdning, mens vi finder ud af hvilke spilteknikker, der skal til for at holde styr på teknologien, og hvordan vi skal få spillet KI-rollerne os imellem.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i GURPS, Rollespil, Science fiction, Transhuman Space. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.