I dagens episode var Jeramy tilbage i spil, og vi fik spillet en forunderlig serie af genfortællinger og flashbacks. Kristo blev i dagens spil introduceret for The Shadow of Yesterday-reglerne, og det gik ganske fint. Allerede nu fungerer konfliktsystemet effektivt, og vi fik endog bragt smerten ned over Jeramys hoved.
Men inden vi går i gang med dagens begivenheder, så vil jeg kort introducere jer for de rumænske Calusari. I Rumænien og nærmeste omegn har man i tidligere tider, for den slags har altid været praktiseret i tidligere tider, praktiseret en lidt særegen folkedans, hvor unge mænd danser sammen i et optog. Ophavet og den oprindelige betydning af dansen er, som den slags altid er, af et uklart ophav.
Calusari-danserne (eller hestemændsdanserne) bliver ofte knyttet med de britiske morris-danse, de sydtyske og østrigske maskeoptog. Alle disse optog menes at have en fælles rod, og de antages derfor at være langt ældre end kristendommen. De menes, at være levnene af indo-europæiske hestekulte. Indoeuropæerne er så at sige alle de, der taler et indoeuropæisk sprog (de germanske sprog, de romanske sprog, græsk, iransk, indisk, hittitisk, baltisk, slavisk, tokarisk, keltisk osv. – det eneste sprog i Europa fra før år 700, der ikke er indo-europæisk, er baskisk, som til gengæld endnu ikke er blevet placeret i noget sprogligt stamtræ endnu), og indoeruopæernes ophav er langt fra klarlagt endnu – men de fleste teorier anbringer dem nord for Sortehavet for lidt over 5000 år siden.
Men man kan ikke tale om Calusari uden også at tale om helligtrekongerløb, og slet ikke nu, hvor vi nærmer os julens tolv dage. Julen er i dagene fra 1. juledag og frem til Helligtrekonger. Derfor The Youtube Community Choir synger “On the first day of Christmas …“, alt i mens den kommercielle jul begynder i efteråret.
Helligtrekongerløb er besøgende ved Ærøs lokalhistoriske museum sandsynligvis blevet præsenteret for, og på museet har man fortalt folk, at der er tale om en lokal skik. Sådan er det langt fra. Helligtrekongerløbene i flere forskellige variationer har eksisteret ikke bare i Danmark, men også i resten af Skandinavien og kontinental Europa med afstikkere ind i England og New England.
Meget kort fortalt så handler det om, at man klæder sig ud, gerne med kæmpe masker og i det modsatte køns klæder, og så vandrer man på visit hos hinanden, hvor værterne trakterer med snaps, godter og lignende i håbet om at afsløre gæsternes identitet. Den slags blev praktiseret rundt om i danske ø-samfund op til en gang i 70’erne eller 80’erne.
En række variationer af denne leg går på, at man omkring juletide om natten løber rundt og laver spas med folk. Man render op til folks døre, støjer og larmer, kaster måske en julepakke ind af døren, og så gælder det om at slippe væk. Bliver man fanget, bliver man inviteret indenfor og trakteret med kaffe, øl og godter.
Nu om stunder er hele denne form for gøgl stærkt forandret. En del af aktiviteterne ligger nu nytårsaften, mens andre finder er knyttet til fastelavn og påske. Både karnevallet og nytårsløjerne har lånt fra denne sære optogstradition. Så når folk går ud nytsårsnat for at kaste fyrværkeri andres folks postkasser, hejser havelåger op i flagstænger og smører tandpaster på håndtag, så er det måske levnet af en 5000 år gammel indoeuropæisk hestekult?
Det endte altsammen med en refreshment scene
79) Så der begynder vi spillets gang. Victor ligger ud med at genfortælle, hvad der skete, da Jeramy undsatte ham (scene 53) i Istanbul. [Jeg opsummerer kort begivenheden, hvorefter Lars overtager og fortæller hændelserne]. Victor beretter om, hvordan Jeramy undsatte ham, og derefter fortæller Victor om, hvordan Jeramy fortæller ham, om hvordan Jeramy undslap De massalianske kættere (scene 58).
80) Vi er tilbage i varehuset, hvor de massalianske kættere, har bundet Jeramy til en stol, og hvor de gennem deres intense bønner manifesterer Vreden i Jeramy, som tager form, og byder ham, at lade den få magten, så den kan give Jeramy den arv, som retmæssigt er hans, og så han kan bryde fri fra kætterne.
Som udgangspunkt bliver de en konflikt mellem Den Manifesterede Indre Vrede og Jeramy, som Kristo vinder med 1 succes. Imidlertid vil Kristo gerne have helt bugt med Vreden, så vi skifter over til Bringing Down the Pain, hvor Kristo indleder med en bonusterning.
Bringing Down the Pain bliver en serie af runder, hvor Vreden slår løs på Jeramy ved at skabe indre billeder af “den lille dreng helt alene i skolegården, forladt af alle, hånt af alle”, og hvor Jeramy forsvarer sig ved at bide al smerten og skammen i sig. Det bølger frem og tilbage i en række slag, hvor Jeramy stadigt fortrænger smerten dybere og dybere, og hvor Vreden stadigt stærkere og stærkere manifesterer Jeramys ensomhed. Til sidst ender det med en uafgjort runde, der medfører en ny forhandling; Jeramy tilbyder: “Du svarer sandt på et spørgsmål, og til gengæld lader jeg dig få magten til at udfri os fra kætterne.” Vreden går med på aftalen, og den langer ud efter kætterne. Da Jeramy åbner øjnene ligger mændene som forkullede lig.
(Bemærk, at det spillede forløb i denne scene, er Jeramys genfortælling, som Victor fortæller den overfor resten af gruppen – hvad der egentligt skete ved kun Jeramy)
81) Alt imens Victor fortæller om Jeramys og hans møde i Istanbul, fortaber Beatrice sig i minderne, og hun erindrer, hvordan Carl for ikke så lang tid siden introducerede hende for Alex Persson. Carl tager Beatrice med ned i stærkt forseglet gravkammer, hvor han introducerer hende for Alex Persson for at demonstrere sin ærlighed og oprigtighed overfor Beatrice, og han beder om hendes venskab. Denne del kommer Beatrice aldrig med et endeligt svar på, og faren for sårede følelser og forrædderi ligger i kortene. [Til gengæld får vi anvendt Destiny-reglerne, og får produceret nogle skæbner, hvis ordlyd jeg ikke lige erindrer].
Netop som Victor siger: “Og sådan fik Jeramy infiltreret Jobs Sønner, så han kunne undsætte mig i Istanbul”, vender Beatrice tilbage til nuet. Inden Victor kan berette om Jeramys og hans færd til Rumænien, bliver der spurgt til, hvor Jeramy er, og Victor kalder på den unge mand oppe i baren.
82) Oppe i baren sidderen køn ung mand. Det er Jeramy. Det er som om han er blevet ti år ældre i løbet af den seneste tid. Han er klædt nydeligt, har ladet håret vokse langt og fået skæg. Han går ned til selskabet, der tager noget benovet imod ham. Der er sket noget i hans liv på det seneste.
83) Victor og Jeramy fortæller nu om deres ankomst til Rumænien, så vi nupper en flashback mere, hvor Victor og Jeramy er ankommet til Bukarest, og her venter en af Victors gamle bekendte på dem. Det er en engel, og han har en vogn klar til dem. Som de kører ud af lufthavnen, er der pludselig en række skærmydsler i tolden. Er det Skt. Widukind?
Englen meddeler Victor, at han kan finde frem til Eldad og Modats bog, men kun på betingelse af, at Victor tager ud og besøger en menighed ude på landet, som godt kan bruge et ord eller to fra Victor.
84) I den lille landsby, der er bygget op over en korsvej, ligger der en lille stenkirke af stor ælde, der udstråler en stærk følelse af beskeden tro. Da Victor og Jeramy nærmer sig kirken, bliver de mødt af et optog af maskerede mennesker og folk med pantomine heste, der passerer dem. Bagerst i optoget er en skare af hvileløse døde, som Victor forsøger at forsone sig med, men den død de medbringer dræner livet af Victor, indtil Jeramy pludselig manifesterer sin skæbne, som søn af en guddom:
LXXV) Gudesønner kan påtage sig andres lidelser og overføre smerten til sig selv, men de dør ikke (nødvendigvis) af det. (Kristo)
Jeramy tager Victors smerte på sig, og han tager samtidig Victors ælde på sig, og Victor bliver atter som en ung mand (se faktum LXXI, scene 71). De døde kan atter finde hvile, og Victor har løst opgaven for sin ven.
85) Flashback: Carl og Beatrice igen. Carl spørger atter Beatrice om de har et venskab, da han i disse så mørke tider, er en ensom sjæl, og han har fattet sympati for Beatrice.
86) Fortsat flashback (Victors genfortælling): Victor og Jeramy samles herefter op af Maria Magdalene, der velsigner Victor. [Maria blev introduceret af Karen, der gerne ville have hende i spil for bedre at runde situationen med Victor og Jeramy af. Lars kunne lide ideen og byggede videre på den. Jeg var generelt bare begejstret og red med på bølgen].
Nutid (pubben): Victor lover, at de nok skal få resten af historien om deres oplevelser i Rumænien at høre, men da flere i selskabet er trætte, er det på tide at bryde op.
Victor tager sig desuden af de sårede i selskabet. [Her ser vi langsomt Victor, der i større omfang påtager sig elementer af et valg]
LXXVI) Engle kan håndspålægge, men engle skal være et skridt på vejen mod at være troende. (Lars)
87) Josie vender hjemad mod sinl sin lejlighed, mens hun stadig undrer sig over, hvordan hun har kunnet se sig selv i spejle igen (scene 73, scene 48), da det må betyde at Ba’alath Gebal er sluppet fri.
I taxien på vej hjem, har Josie en samtale med Beatrice over telefonen, hvor Josie prøver at få Beatrice til at fatte, at Carl er forelsket i hende.
88) Refreshment-scene: Tænk fight club. Kristo fortæller en scene, om en gruppe unge mænd, der slås. En af dem er Jeramy, hvis hænder gnistrer, da han slår en mand ud af ringen.
89) Ba’alath Gebal kontakter Josie, mens hun stadig er taxien. Ba’alath Gebal forsøger at indgå nye handler med Josie, men hun er ikke interesseret, heller ikke selvom Ba’alath Gebal minder hende om, at Layla Montage er ude efter hende.
90) Hjemme opdager Josie, at der er rent og ryddeligt, dufter af røgelse og af mad. Frem træder Tom Davengate, der så gerne vil undskylde den seneste misere, og han har derfor ryddet op i Josies hjem og lavet mad til hende. Dette her er en af de typer af scener, der automatisk sikrer Anne stride strømme af XP, da Tom passer så smukt ind i hendes Key of Fucked Up Love Life.
Troels vil dog have del i glæderne, og han lader Carl komme Josie til undsætning, hvorefter han skræmmer Tom bort. Imens kan Josie konstatere, at Tom har ryddet en anelse forgodt op, da han smed en masse glasskår bort. Fri er Ba’alath Gebal. Denne sidste scene blev kørt “systemløst”.
Alt i alt er jeg meget positiv over for TSoY-reglerne. XP-systemet belønner folk for at spille alskens spøjse scener, og for at trække alle de ubehagelige konflikter midt ind i spillet. En scene med din bedste ven er ikke længere i vejen for din spilpersons XP-progression, som det ville være i D&D, hvor XP høstes for kampene. Her høster du XP for at spille en scene med din bedste ven. Lars har f.eks. fundet en fin lille munchkin, idet han har købt nøglerne Discipel (Jeramy) og Kærlighed (vistnok) (Jeramy), hvilket betyder, at uanset i hvilken scene Victor optræder med Jeramy, så høster Lars en masse XP. Vi havde nogle få konflikter i spillet, og der er det rare at systemet lader en foretage dem, som generelle konflikter (et slag afgør det hele), og det tillader en at zoome ind på konflikten (bringing down the pain, en serie af slag til at afgøre det hele), men zoomed fordrer righoldige beskrivelser og rummer en stor grad af fleksibilitet.
Derudover så er det jo bare en totalt sej gruppe, jeg spiller med. Jeg forbereder nogle løse oplæg, og så ruller den derudad i et samspil mellem spillerne og mig.
Det slog mig i sidste ende – en stor del af kampagnens gang på det sidste forklares af, at vi har indført refreshment scener. Det ender hele tiden med, at spilpersonerne er hønefulde, og så giver det, de gør, mening.
“Druk og din kampagne – en spilleders guide”
LikeLike
Hmm, du har fat i en pointe der. Jeg aner et stærkt retro-element her, idet mangt et typisk fantasy-scenarie er begyndt på en kro, og ofte índledes med et værtshusslagsmål. Refreshment “Drukscener” er således en refleks af en ældre, nu næsten glemt rollespilstradition, som man stadig kan ane konturerne af.
LikeLike
Men refreshment scener er jo en indbygget feature i TSOY – og nødvendige for at spillets indre økonomi løber rundt – dem har I ikke anvendt i begyndelsen af spillet, eller hvordan skal det forstås?
LikeLike
Refreshment-scener bliver enten fortalt eller spillet. I det her tilfælde spillede vi Refreshment-scenen sidste gang, og byggede dagens spil direkte oven på den. Rent spilmekanisk blev der ikke refreshed, da det blev gjort sidste gang.
Så vi anvender Refrehsment-scener, når folks puljer er drænede jf. spillets regler.
LikeLike
Jeg vil have det store “System REALLY does matter”-drukspilssystem. Med premiere på Viking-con 2009 😉
LikeLike
Det er en deal, Anne, men hvorfor er det, at vi venter helt til VC i ’09? Vi kan i det mindste lave en spiltest eller mange inden da. ;D
LikeLike