Jeg har på det seneste fået spillet forskellige former for “ensemble”-rollespil. Dels i form af Mikkels Løgstør, dels gennem et par eksperimenter med min Transhuman Space-gruppe og min D&D-gruppe.
Jeg vil i de næste indlæg gennemgå en række af de erfaringer, jeg har gjort mig med ensemble-spillene. Det skal bemærkes, at med ensemble-spil forstås en udpræget form for bipersonsspil, hvor spillerne typisk har en primær spilperson, og dertil et galleri af sekundære og tertiære spilpersoner, som kommer og går i et væk. Modellen er set i mange spil og på mange forskellige måder. En version er f.eks. Bondemænd og biavlere, en anden er Shima no narawashi. I Bondemænd og biavlere er forløbet i spillet låst – spillerne skal udspille en række bestemte scener, mens de i Shima no narawashi har en håndfuld låste lokationer, og hver lokation indeholder sine bipersoner.
De ensemble-spil, som jeg vil fremhæve adskiller sig imidlertid, fra de fleste kendte ved, at historien i spillet er åben og formes gennem en serie af scener med bipersonerne. Disse scener sættes af både spillere og spilleder. Bindingerne i spillet kommer i kraft af spillets ramme (mordgåde i Løgstør, besætning ombord på skonnert, elever på en troldmandsskole, indbyggere og tilrejsende i det 22. århundredes Nairobi).
I mini-serien Skonnerten Penelope var der anstrøg til denne form. Vi vekslede spilstilen fra gang til gang, men overordnet set skiftedes vi til at komme med scene-forslag og at sætte scenerne. En eller flere spilpersoner blev udpeget til at optræde i en scene, ofte med øje for, at alle på skift kom med i spillet, og hvor nye bipersoner kan introduceres af alle, mens typisk spilleder ville fordele supplerende bipersoner mellem de resterende spillere i en given scene.
De tre ensemble-spil
Ensemble-spil uden spilmekanik: Løgstør
Ensemble-spil med spilmekanik: The Shadow of Yesterday (2. del)
Ensemble-spil med struktur: D&D
Mere om disse spil de næste par dage.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Hej Morten
Det her bliver en smule teortisk men:
Jeg er ikke enig i din opdeling mellem bipersonsrollespil og bipersonsrollespil – særligt i form af dine eksempler.
Ensamble eller multipersons rollespil adskiller sig for mig primært på et vigtigt punkt i forhold til bipersonsrollespillet: Ensamblespil giver spillerne flere roller med forskellige interesser og måske tilhørende forskellige lejre/grupper. På den måde er spillerne med flere steder i en samlet historie, som ikke nødvendigvis fra start har en logisk sammenhæng, men som får det undervejs. Bipersonsrollespil er i modsætning defineret ved klare hovedpersoner og at spillerne rundt om dem spiller bipersoner som er med for at hjælpe hovedpersonernes historie videre. Ensamblespil er med andre ord et værktøj som kan fortælle mere kompleks historier med flere historielinjer og flere hovedpersoner med større eller mindre andel i fortællingen.
Ud fra denne optik er hverken Løgstør eller bondemænd og biavlere ensamble scenarier. Jeg skal ikke kunne svare for dine kampagner.
Ud fra min def er der faktisk meget få ensamblescenarier: A day in the life, Charuscuro, Sparta, …og tre fod beton….
/kristo
LikeLike
Og der skulle selvfølgelig stå bipersonsrollespil og ensemblespil…
LikeLike
Halløjsa Kristo,
Ordkløver! Flueknepper!
Jeg tror en af forskellen er, at jeg anvende en løsere definition end du, hvor ensemblet gør sig gældende,
I din tekst kan jeg ikke undgå at spekulere over, hvor den præcise grænse går mellem de to størrelser: Kræver ensemble-spil mere end en person per spiller? Hvor meget eller hvor lidt må bipersoner anvendes for at ensemble-strukturen vedligeholdes?
Foreløbigt læser jeg tre primære elementer ud af din definition:
1) flere roller med forskellige interesser
2) (de primære) roller er sidestillede (hvor biroller er underordnede)
3) spillerne, ikke rollerne, oplever en samlet historie (der ved start ikke synes at have en sammenhæng)
Er det nødvendigt med flere roller pr spiller for at det er et ensemble?
Hvor meget må biroller anvendes?
Ud fra din stringente definition kan jeg godt se, at Løgstør ikke passer fuldt ud ind i definitionen, og det ene af mine kampagne-eksempler (D&D kommer heller ikke til at passe perfekt ind, men min Transhuman Space tror jeg passer … men mere om den del, når jeg har fået dem skrevet).
LikeLike
jeg kunne jo omvendt spørge: Hvor adskiller bipersonsrollespillet sig fra ensemblespillet efter din mening? Lige nu virker det til at du def. ensemblespil som bipersonsrollespil+
Jeg er stadig uenig. Jeg mener reelt der er en forskel – og jeg mener faktisk den er både relevant og temmelig stor. Det handler slet og ret om de historier man kan fortælle – opfindelsen af ensembleværktøjet giver muligheder for historier som bipersonsrololespillet ikke gør. Ensemblespil gør en gang for alle op med ideen om en vægtig rolle pr spiller. Det er en videreudvikling på bipersonsrollespillet, men det er også noget andet.
Til dine spørgsmål:
– Ja, ensemblespil kræver mere en en rolle pr spiller
– Nej, rollerne behøver ikke have samme vægt – men de skal have en reel indflydelse og interesse i deres egen del af historien
– Ensamble spil kan godt indeholde bipersonsrollespil som tillæg
Er desværre på vej til Norge – eller det er ikke så meget desværre for ferie er jo meget rart. Men det er uhensigtsmæssig i forhold til en fed diskution. Jeg vender frygteligt tilbage den 10.
/Kristo
ps. glemt “en lærke” – også ensemblespil
LikeLike