[Polaris med andre ord] En skærsommernats tragedie

Jeg vil lige arbejde videre med denne idé.

I et tidligere indlæg kom jeg ind på En skærsommernats tragedie, da jeg lige skulle bruge et eksempel på kulør til Polaris.

En skærsommernat handler om drømmere, der i den fugtige, hede sommernat, oplyst af aftensol og klædt i dis, vandrer på grænsen til Troldenes rige. Om drømmere, der ikke helt passer ind i deres lokale samfund. Om familier, der har solgt børn til trolde for god høst, og om elvere, der har anbragt skiftinge i samfundet. Mosekonen, de krogede træer, troldene, skiftingerne, elverne og maren lurer derude …

I Polaris er en helt bestemt åbningstekst. Den er blevet tilpasset i Thou Art Warrior, der handler om de muslimske riger i Spanien i middelalderen, og jeg har tilpasset den i Mellem kolde stjerner og blege sole. Der er lidt en sport i at anvende den samme tekst hver gang, men tilpasset det enkelte miljøs forhold.

Drømme fanget i disen

Der var en gang langt ude på landet, på en hed sommerdag, er folk, der var de mest levende drømmere, som denne verden nogensinde har kendt. Vi kan ikke længere forestille os dem, som de var, men vi kan forstå, som de forsvinder ud af vores drømme, og forsvinder som morgendisen for den hede sommersol. For disse drømmere er bort nu, omgjort som verden omgør alle smukke ting. Alt der er tilbage, er disse øjeblikke kaldet drømme, drømme fanget i morgendisen.

Se …

EN HENRIVENDE PIGE alene på en fugtig eng, med blikket rettet mod en landsby oplyst af fuldmånens skær. Hendes ansigt er udtryksløst, men det hede åndredrag, der falder fra hendes kølige læber, røber hendes jalousi.
HANS BLOD DRYPPER fra en fremmed rod han ikke kan bære at holde, mens hans søster vugger sin egen hånd og venter, uden helt at græde, på kniven.
PÅ SÅDAN EN TÅGET AFTEN ser du dem kun ved lyset fra deres indre måneskær.
MED EN ENKELT GESTUS og en enkelt tone fra hendes ene sang rives blændværket af mosefolket, og deres hæslige åsyn blottes til alles væmmelse.
I TÆT DANS I ELVERKONGENS HAL, står tusind par stille med ét, stirrer ud mellem gloende pæle på daggrys glødende kant der blotter sig nu i horisonten.
HENRYKKET ser han ikke marens hule ryg.
KLINGER MØDES på den yderste kant af en klinten, den ene bleg og syngende som nymånens skær, den andet hed og brændende som morgensolen. Vor drømmer ser ind i sin skiftingens sølverne øjne og genkender sin broder.
I EN GRAVHØJ MED SOVENDE KRIGSMÆND, læner hun sig ind over en falden kriger, forrådt af hans egne frænder. “Tys …” hvisker hun, og kysser ham blidt som han forstenes.
MED KUN ET ØJEBLIKS TØVEN, jager hun tornen i sin troldens hjerte. “Tilgiv mig,” siger han, og hylder hende som han dør.

Dette er ikke længere drømme; dette er endnu ingen drøm. Dette er alt hvad der er tilbage. Alt andet er, hvad du selv forstår ved det.

De sproglige vendinger

  • Da drømte hun … = Åbner scenen
  • Drømte hun. = Lukker scenen
  • Og de krogede træer synger stadig om det = Ja
  • Dog hændte det … = Ja, men …
  • Og hun drømte, at … = Ja, og …
  • Hvilket forsvandt i mosekonens dis = Nej, omformulér
  • I det øjeblik vågnede hun = Nej, rul terning
  • Men det var kun en drøm = Nej, og jeg ofrer mit eget udsagn
  • Men det var blændværk = Nej til en bipersons udsagn
  • Dog var hun ikke forblændet = Ja til en bipersons udsagn

Spilpersonerne

I Polaris er det riddere af Stjernernes Orden, i Thou Art Warrior er det muslimske riddere og Bughunters er det klonede slavesoldater med kopierede erindringer. I En Skærsommernat er det Drømmere, som bevæger sig på grænsen på grænsen til de underjordiskes verden, og ved årets hjørner, midvinter, midsommer og jævndøgnene er grænsen mellem vores og deres verden mere skrøbelig end ellers, og disse nætter sker der sære ting.

Drømmerne bor i et lille landligt samfund, måske i dag, måske i går, for tyve år siden eller for 120 år siden. Det afgøres ved spilstart af spillerne.

Fjenden

Fjenden er Ellekongen og hans hof, der er samlet under højen på de gloende pæle. De er farlige, og vi kan ikke forstå dem. De lever efter deres eget kodeks. Fjenden udgøres af Ellekongen og de underjordiske, og af de mennesker, som plager vore drømmere i deres hverdag sådant at de forfølger vore drømmere i deres søvn.

Evnerne

I Polaris har man to evner, Is og Lys, som afspejler ens indre og ydre styrke. De stiger, når man optjener erfaring, og de bruges, når der skal rulles en terning i spillets konflikter. Hertil har man også de to målere, Iver og Træthed, der bruges til at markere, hvor spilpersonen er i sit skæbneforløb. Iver begynder spillet på 4, og falder med en, hver gang der optjenes erfaring. Når den 0, skifter spilpersonen status til veteran, og kan nu dø. Fra nu af stiger Træthed, som begynder på 0, og når den når 4, så oplever ridderen sit syndefald, og er ude af fortællingen. Ridderen kan kun tilstræbe at dø så episk som muligt inden sit syndefald.

I En Skærsommernat har man evnerne Drøm og Vilje, foruden de to målere Håb og Stress.

Syndefaldet

I Polaris kan en ridder først dø, når han er blevet veteran, og det er altid spilleren selv, der afgør det. Det gøres ved at sige “Men kun hvis Suhail dør”. Hvis ridderen ikke dør, så bliver han stedet en forrædder af det samfund, han er sat til at beskytte. Han bliver en falden ridder, der tager Solarisridderens eller frostjomfruens plads.

I En skærsommernat bliver drømmeren “veteran”, når evnen Håb er faldet til 0. Derefter begynder stress at vokse frem. Fra nu af kan det afsluttes ved at sige “Men kun hvis Karen Marie aldrig mere drømte”. Hvis drømmeren ikke ophører med at drømme, så vil drømmeren ved Stress 4 enten blive en del af Ellekongens hof eller blive en mare, der plager andre i deres søvn.

De fire ressourcekategorier

I Polaris har man fire kategorier af ressourcer. En ressourcer er en kort sætning, der beskriver et embede, en vigtig hændelse, et stykke udstyr eller lignende. De bruges af både protagonist og antagonist til at aktivere dele af spillets spilmekaniske fraser. De kan vindes og tabes som udfald af en konflikt, og de anvendes begge i lige omfang af begge parter, hvilket betyder, at protagonisten bliver ikke stærkere eller svagere i forhold til sin modstander ved at få flere. Stiger mængden kan han udholde flere konflikter, førend han tvinges til at rulle terningen, og derved udsætte sig selv for sin tragiske død eller sit syndefald.

I En skærsommernat er de fire kategorier: “Goder og Gaver”, “Drømme”, “Skæbne” og “De underjordiske”.

Goder og gaver

Denne kategori omhandler Drømmerens særegne evner og personlighed, som kan både være en hjælp og en hindring.

  • Livagtige drømme (obligatorisk)
  • Lystigt smil
  • Vedholdende
  • Tålmodig

Drømme

Denne kategori handler om Drømmernes tidligere drømme og mareridt. Det handler om de ting, som de håber på, og som de frygter. Det ting, som kan glide over i deres skærsommernats drømme.

  • Drømmen om sejr
  • Mareridtet om at blive ladt alene
  • Drømmen om nøkken i åen
  • Mareridtet om trolden i kælderen

Skæbne

Denne her kommer direkte fra Polaris. I Polaris har alle en fælles skæbne at stræbe efter eller at flygte fra. Det er en god måde at skabe en fælles historie på, og derfor har jeg taget den med her.

  • At forlade familien
  • Lade lokalsamfundet gå op i flammer
  • Skiftingens skæbne/Det forsvundne barn
  • Elvernes pant

De underjordiske

Afspejler hvilke mystiske eller overnaturlige væsner, der kommer til at spille en rolle i ens drømme – som hjælper, ven eller fjende. De underjordiskes tvetydige opførsel kommer til udtryk ved at de står som en ressource, som både anvendes af protagonist og antagonist.

  • Ellekongen
  • Maren
  • Mosekonen
  • De krogede træer
  • Lygtemanden

Discord-mekanikken

En Skærsommmernat følger fire drømmeres urolige søvn en enkelt nat. De vågner flere gange pludseligt af deres søvn, de vender og drejer sig, og som Discord-pointne indtjenes nærmer solopgang og vækkeurets kimen sig. Discord-mekanikken bruges til at afspejle nattens gang, og er her en timer på, om den enkelte Drømmer når sit mål.

En Skærsommernat er ikke helt gennemarbejdet, og er mest et tankeeksperiment. En ide, der slap løs.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i indie, Polaris, Rollespil. Bogmærk permalinket.

6 svar til [Polaris med andre ord] En skærsommernats tragedie

  1. johs siger:

    Du har så lavet Før Høsten i Polaris?

    Hvilket fastaval bliver det næste? Løgstør? F’s Fortælling? Monster?

    Like

  2. mortengreis siger:

    Jepper! 😀

    Egentlig havde jeg tænkt mig, at det næste skulle være et mash af Beat City og “Kvinden, der var”, men måske jeg bare skulle lave en D&D udgave af Felicias fortælling? Sanne har jo fuldstændigt glemt at hælde regler på det scenarie.

    Løgstør skal spilles med In a Wicked Age, og så laver jeg en Don’t Rest your Head-udgave af Monstre.

    Hmm, der er jo skønne mængder af potentiale her.

    Like

  3. Peter F siger:

    Yay, mash up

    Like

  4. johs siger:

    “…og med et går det op for Johs, at han hader alle årets vinderscenarier”

    Like

  5. Peter F siger:

    Lige gået op for mig præcis hvor grusom en Don’t Rest Your Head udgave af Monstre potentielt vil være 🙂

    Like

  6. Pingback: Spil Nu!: Polaris

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.