[Min D&D-kampagne] Feria de toros

Feria de toros fejres i Glantris hovedstad ved at hold af gondolører forsøger at drive monstrene i kanalerne ud i havnen, hvor de indfanges og skibes bort. Den store magiskole stiller med adskillelige elevhold, ofte sponsoreret af de forskellige mestre, som væder om holdenes indsats.

Første skoleår var vore hovedpersoner publikum til begivenheden, hvor de fulgte med iver, da de pludselig var vidner til et attentat mod en af skolens lærere. Nogen forvandlede et af kanalmonstrene til en kæmpemæssig rædsel, og brugte det som en distraktion til at forsøge at plante en armbrøstbolt i ryggen på en underviser.

Andet skoleår stillede de som et hold for baron Pieter Vandemaar, hvor de blandt andet dystede mod (arvefjenden) Baguesch, der løb af med sejren, da de andre blev konfronteret med en elementar iskrabbe, der frøs kanalen til, og det blev til et vældigt slagsmål.

Tredje skoleår stiller Aevilja med et hold, der blandt andet tæller Baguesch og “Dof”, for mester Jerger Wütten, mens Cornelis stiller med Nadya og Henri for mester Pieter Vandemaar. På begge hold er der også to navnløse elever. Der er desuden to andre hold, som Cornelis og Aevilja skal dyste imod: Petravka Metkas hold og Quin Braahms hold – begge er de studerende, der begyndte på skolen sammen med vores spilpersoner. I dag skal vi kigge på, hvordan det gik.

Feria de toros

Cornelis’ og Aeviljas hold har haft øvet i dagene op til Feria de toros, og aftenen før ligges de sidste planer. Aevilja er plaget af hendes situation – har hun ikke succes, så mesteren Jerger Wütten vinder sit væddemål og sikrer, at den wendariske udsending, “Dof”, har en god oplevelse, så vil hun blive sendt langt væk fra skolen resten af efteråret på militære missioner. Aevilja inddrager i første omgang Nadya i sine genvordigheder, og derefter involveres Cornelis. De enes om, at hjælpe Aevilja til succes den følgende dag. I mellemtiden opsøges Henri af Petravka, da hendes holdmakker Anton er blevet syg, og hun har brug for en erstatning, og hun vil høre, om Henri er til rådighed. Det viser sig, at det er han ikke (da han er på Cornelis’ hold), men på den anden side er han ikke afvisende over for at skifte hold. Petravka frister med at have ham med som date til en fest efter Feriaen, som han takker nej til, og i stedet spørger, om hun vil stå model til en buste, hvilket hun indvilliger i.

Om natten sætter Henri sig i “sin” klinik, som han har “lånt” efter sin afdøde alkymist-mester Romero, til at eksperimentere med diverse alkymistiske substanser for at gøre noget ved den døde plet på hans arm. Han har ikke den store succes, og som natten går på blander han mere og mere sære ting, indtil det eksploderer og slår Henri bevidstløs (denne scene blev kørt af Kenneth alene, da han har skumle planer, som han har adviceret mig om på forhånd).

Den følgende morgen henter Cornelis sit grej og sammen med det meste af sit hold, går han ud for at hente Henri, men døren åbnes af Petravka, der fortæller, at hun netop er ankommet og har fundet Henri bevidstløs (min tur til at overraske – Kenneth havde troet, at Cornelis var den første til at dukke op). Det bliver til stor forvirring, da både Petravka og Cornelis forventer, at Henri er deres respektive hold. Cornelis bliver skuffet, mens Nadya og Petravka skænder på Henri for at have anvendt så ustabile ingredienser som varulveblod og vampyrtand i hans natlige eksperimenter, og de forsøger at gennemrode hans lager for babyfedt, som er en vigtig ingrediens i den slags eksperimenter, da de alle bliver gennet ublidt ud af klinikken af Angela (som Troels senere bemærkede, var det lige godt mystisk, da hun kun agerer på baggrund af Henris direkte ordrer, og hun blev ikke stukket en sådan).

Efterfølgende får Cornelis redegjort kort for Petravka, at Aevilja alvorligt har brug for en sejr, og da Petravka, der som Nadya er langt mere interesseret i den alkymistiske substans, de har taget fra Henris klinik, så indvilliger hun i, at lade Aevilja komme til sejren. Imens er Cornelis’ hold fortsat en mand nede, hvilket er en fordel, da han lettere kan undskylde sig til et nederlag.

Imens er Aevilja gået ud for at hente sit grej til sit hold, kun for at opdage at deres magiske fiskegrej er blevet stjålet.

Så til søs

Holdene samles i havnen, hvor en frustreret Aevilja lader Cornelis forstå hendes situation, og under påskud om at de er kommet op af skændes, alphater mod flaemlænding, slynger Cornelis “vredt” et stykke magisk fiskeudstyr efter Aevilja (men han havde også et sæt i overskud, nu da Henri ikke er med).

I det fjerne lyde dybe brag, da troldmænd smider tung trolddom i kanalerne for at jage de monstre op, som måtte gemme sig der (undvegne eksperimenter og den slags – på denne måde får man ryddet kanalerne og får det gjort på en sjov, omend farlig måde). Derefter lyder startsskuddet.

De mange gondoler vælter ud i Glantri bys kanaler. Cornelis’ hold bevæger sig ned mod kvarteret Lille Boldavien, da de bemærker noget under kanalvandets opflade. Det er en kæmpemæssig blæksnog, som nogle troldmænd samler for at udvinde dens blæk. Væsnet er rimeligt harmløst, og Cornelis’ hold sætter efter den. Den overdænger dem med blæk, og de kommer til med Nadyas ismagi at fryse den ihjel. Den var mere skrøbelig end forventet, og holdet sejler tilbage til havnen med deres bytte – ganske tilfredse, da de nu har opfyldt deres mål.

Nede i havnen ser de Quins hold ankomme, mens han driver en hel familie af havtrold foran sig, og Cornelis og Nadya indser, at de nok bør drage ud for at assistere Aevilja i at finde en vinderfangst.

Aevilja har valgt at drage ned i adelskvarteret, hvor de kommer på sporet af en tyrkisskællet pseudo-havdrage, der typisk jager ved at blæse sømænd af dækket med en kraftig vandstråle. De sætter efter den, driver den frem med deres sparsomme magi, og med simple tricks får skræmt væsnet til at flygte mod havnen. Pludselig sitrer luften på en sælsom måde, alle hår rejser sig, og metal bliver statisk.

Aevilja forsøger sig med den sejeste Dispel Magic. Igen anvender vi Det skal være endnu sejere og Ting, min mester lærte mig-reglerne, og de virker enormt tilfredsstillende. Vi får beskrivelser af magi-brug, der er mere dramatisk og fascinerende, end jeg har oplevet det i både Ars Magica og Nephilim, som ellers er to rollespil, der excellerer i detaljerig og dramatisk magibrug. Det virker, og der lyder et “Merde” på klingende averoignesisk, da Aevilja ophæver den trolddom, der driver en flyvende gondol, som befinder sig ovenover Aevilja (og dens magi skabte et felt af statisk elektricitet, som den “fløj” på). Takket være Baguesch’ ferme kontrol med gondolen, undgår Aevilja at komme galt af sted, da gondolen lander i kanalen (det skal nævnes, at birollerne hurtigt blev uddelt til de spillere, som ikke var aktive i en given scene: Baguesch, samt ensign A, B, C og D, som i bedste Star Trek-stil var anonyme og derfor i livsfare).

Herefter bliver det til en kompleks kamp og kapløb mellem den averoignesiske landadelsmand, Aeviljas hold og monstret. Averoigneseren forsøger at sløve og lamme Aeviljas hold, og det er først da hun smadrer hans båd med en “Furious Fanged Hideous Mutilation”, at han trækker en wand of lightning og sapper holdet, som stikker af i deres intakte gondol. Marie-Luise boostede sin Furious Fanged Hideous Mutilation med en Ting, min mester lærte mig, og inden da anvendte hun Det skal være endnu sejere, hvor hun bad Christina beskrive hvordan hun modstod Hold Person-formularen. Her nævner Christina, at Aevilja er så edderspændt rasende (hvilket hun er), at da trolddommen sænker sig over hende, rejser der sig en mur af skæl, som standser trolddommen – og alle i gondolen forundres (det fik os efterfølgende til at spekulere i, om den hemmelige loge, som Aevilja burde søge optag i, er Dragemestrenes loge i stedet for Luft-elementarikernes, som så mange alphatere forventer, at hun bliver optaget i).

Imens er Cornelis nået frem til en stille kanal. Her finder han vragresterne efter to gondoler, som er blevet bidt i stykker. Han scanner kanalen med sin Detect Thoughts, men overraskes af monstret, der pludselig vælter op af vandet. En mindless mutant zombie haj, som en eller anden troldmand har haft eksperimenteret med, angriber. Dens vældige gab truer med at bide gondolen over, og dens tunge er en underlig tentakkel, som ender i en enorm giftbrod, der næsten får dræbt en rorsmand på Cornelis’ gondol. Heldigvis har Nadya sin Command Undead, som tager kontrol over mutant zombie hajen (ja, nogen gange skal det bare være lidt corny), og det diskuteres, hvad man skal gøre med hajen. Skal Nadya beholde den? Skal holdet indlevere den (men det kan jo overgå Aeviljas fangst)? Skal holdet sabotere Quins fangst, så Aevilja står stærkere? Man enes om det sidste, og drager ud for at finde Quins hold, hvorefter hajen beordres til at angribe. Uheldigvis adlyder den ikke helt perfekt, for i stedet for bare at bide båden over, så trækker den rorsmanden ned og dræber ham (der røg en mere fra deres årgang), inden den kaster sig over båden, og Cornelis og Nadya ser sig nødsagede til at intervenere. Quin lyder langt fra overbevist om, at det først var i sidste øjeblik, at Nadya fik kontrol over hajen, og han forlanger den som bytte, men Nadya kommanderer den til dykke, og begge hold må med deres beskadigede gondoler opgive at dyste yderligere den dag. Herefter render de ind i Annabell, der er højgravid, og akkompagneret af to af hendes hærdebrede brødre, der er ude og lede efter den forsvundne Andrewuthram, der nu har været borte i næsten et halvt år – Cornelis kan desværre ikke hjælpe (Dette var en scene, som Kenneth satte).

Efterfølgende får Aevilja Dof til at anvende sin Animate Rope til at lassoe monstret, og sejrrug kan Aeviljas hold sejle ind i havnen. Hendes mester har vundet sit væddemål, og Aevilja bliver ikke sendt langt væk til fronten.

Andre begivenheder

Cornelis opsøger Henri, og lader ham forstå, at der ikke er mere venskab mellem de to, hvis Henri på så et spinkelt grundlag springer fra Cornelis’ hold, nu hvor de har brugt hele sommeren på at kæmpe side om side. Cornelis kommer også til samtale hos Pieter Vandemaar, der ikke er vred, men skuffet. Cornelis opsøger desuden Trevor, og beder denne sende et brev på vegne af Cornelis til Aswaludiel, da Cornelis ggerne vil vide hvad, det var, som Aswaludiel hentydede til i forbindelse med Pieter Vandemaar.

Nadya modtager brev hjemmefra. Det er hendes far, som skriver. Han skal blandt hilse fra hendes mor, som siger, at det var “en ordentlig mundfuld”, og hendes far fortæller, at moderen har ligget syg den seneste tid, plaget af grimme drømme. Nadya er atter foruroliget. Lever Oldemoder videre? Hvis hun gør, hvad pokker skal der så til for at eliminere hende? Det medfører, at en række planer skal lægges om, blandt andet beslutter Nadya sig for ikke at udforske det palæ, som Oldemoder boede i, da hun opholdt sig i Glantri By. I stedet beslutter hun sig for at tjekke, om kusine Mara bærer et mystisk smykke, som kunne tænkes at have med en Magic Jar-formular at gøre. Kusine Mara har et smykke, som hun fik foræret af sin mor ved skoleårets begyndelse. Nadya beslutter sig for at lade granfætter Mikac forblive forsvunden, mens hun genovervejer hvorvidt hun skal forblive lykantrop for at have en ekstra ressource til at holde Oldemoder på afstand.

Henri Achard har overtaget sin afdøde mester Romeros klinik, og han har fusket lidt med papirerne, så stedet synes at tilhøre ham. En dag dukker en stærkt sminket, meget smuk boldavisk kvinde op, som meddeler, at hun er Ivana hin Mørkøjede, og at hun er godt klar over, at der er rod i ejerskabet omkring klinikken, og at hun vil have 30% (men de ender på 25%, da Henri er så nuttet) af klinikkens indkomst mod at holde klagende kunder borte fra klinikken. Henri indvilliger noget slukøret i denne aftale, da han ikke vil have Glantri Bys Magistrat til at kigge nærmere på klinikkens ejerforhold.

Både Cornelis og Nadya afslutter deres første kursus i efteråret, og begge begynder de på Mørk magi i fuldt dagslys. Som et led i deres beståelse af deres respektive kurser, udspiller vi et par hyggelige lektielæsningsscener, da folk ikke er meget for at dumpe deres kurser. Næste gang skal vi kigge på undervisningen i Mørk magi i fuldt dagslys-kurset, da Nadya vil spørge ind til den trolddom, som hendes Oldemoder må have anvendt.

Cliffhanger

Henri Achard arbejder inde på “sin” klinik, da døren pludselig går op, og ind kommer Ivana hin Sortøjede og hendes tvillingesøster. Imellem sig kommer de slæbende med en bevidstløs mandsperson, og de har brug for Henris hjælp. Han springer straks til, lader dem ligge manden op på et bord og spørger, hvad der er galt med manden? Galt?! Der er intet galt, men jf. kontrakten med Romero, så har Ivana og hendes søster skaffet manden, da von Uphaus har bestilt en frisk tunge og friske stemmebånd, og manden her er endnu i live, så nu er det Henris opgave at uddrage de bestilte organer.

Og der stoppede spilgangen, mens Kenneth lige skulle fordøje den meget uheldige position, som hans spilperson er havnet i.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

14 kommentarer til “[Min D&D-kampagne] Feria de toros

  1. I lørdags mødtes vi ved totiden og stoppede ved ellevetiden. Undervejs produceres aftensmad og siden dessert, og vi skabte de 14 spilpersoner til Reservekampgnen, så vi kom sent i gang. Vi fik dog alligevel spillet en del – måske fire-fem timers effektivt spil?

    Like

  2. Det også lang tid at sætte af til rollespil – noget man ikke har som familiefar. Til gengæld spiller vi ret tit. Win some – lose some. Gad vide om der er et mininum for hvor kort tid et tid må tag.

    Fx når vi ikke særlig tit mere end en slåskamp når spilpersonerne skal slås med noget, men måske er det også spilpersonernes mange xp og warhammersystemets skyld.

    Det er dog stadigvæk ok at slås.

    Like

  3. Nu tror jeg ikke, at jeg helt vil anerkende dit familiefar-argument. Marie-Louise (Aevilja) er mor til tvillinger, der lige er fyldt et år, og Luise (“Dof”) er mor til en lille gut, der endnu ikke er særligt gammel. M.a.o. så kan det lade sig gøre 😉
    Men ellers er valget som du siger, at spille meget eller at spille ofte. Min erfaring er, at begge dele virker (i min Transhuman har vi en familiefar (og nr. 2 har lige meldt sig), og i min hedengangne Nephilim-gruppe havde vi to familiefædre).

    Vi har heller ikke mange “kampe” per se, og de køres lettere improvisatorisk – jeg har nogle løse stats på monstrene, og så går den ellers derudaf. Nogle gange kunne det minde lidt om skill challenge end en egentlig kamp. Kørte vi stramt efter reglerne, ville kampene nok vare meget, meget længere.

    Men kamp (og action) er stadig sjovt. Hvordan det lige fungerer i Warhammer og om det er mere eller mindre tidskrævende end D&D 3,x kan jeg ikke udtale mig om.

    Like

  4. Det skifter lidt med hvormeget vi når, men vi er meget motiverede da det er forholdvist sjældent vi spiller. Der er altid nogle kastanjer der skal reddes ud, inden Morten kaster nogle flere i ilden.

    Så er det endnu engang lykkedes mig at isolere migselv fra gruppen, vi må se hvordan det spænder af( jeg kunne ikke bestemme mig og rullede en terning). Umiddelbart har jeg været tro til den kære Doktor og hans vaner. Hun var jo smuk (stræben efter skønhed er en af hans vaner) og en buste havde været god inspiration, men sådan skulle det ikke gå.

    Desuden er jeg heller ikke helt afvisende over for den Boldaviske tøs og hendes rænker, det giver mig mulighed for at få nogle af de koncepter og ideer jeg har for doktoren i spil.

    Like

  5. Jeg kender ikke D&D særlig godt, men warhammer er et procent system, hvor man bliver væsentligt bedre til at slå og ikke at blive slået med tiden. Derfor tager en kamp længere tid, men i starten går det meget hurtigt og er meget dødeligt.

    Lidt ligesom DoD eller Call måske, bare med lidt mere armor – men med langt flere kampskills og evner og særheder og hvad har man ikke.

    Det er ok, men tager tid.

    Jeg tror dog at i den næste kamp skal mine spillerne beskrive kampen istedet for at slå den. Måske et eller andet med et hit er lidt koster et plot point og at få et slag ind giver et plot point. Eller noget i den stil. Måske med den ekstra regler at man kun må fortælle om hvad der sker på de andre spilpersoner (om hvad de laver eller hvordan de bliver ramt).

    Ja, det er en god idé. Det vil jeg spille og sådan blev din blog kluppet.

    Måske også noget med nogle varrige men.

    Like

  6. Ah, nu er jeg med. Vi havde lidt samme problemer i Nephilim, idet at en sej Nephilim typisk havde 90 – 120% i sin kampfærdighed, hvilket gjorde, at han altid ville ramme, men at han modstander også altid ville parere (altså hvis han er lige så sej), og derfor måtte man rulle indtil angriberen var heldig og fik en crit, som forsvareren kun kunne undvige ved en crit parade. Og hvis de så var pansrede, så blev skaden reduceret af rustningsværdien, hvilket kunne få en kamp til at trække endnu mere ud.

    Det er ikke nær så stort problem i D&D, hvor angrebsværdien skal overgå forsvarsværdien, og de vokser typisk sammen. Problemet er her snarere, at grundchancen for at ramme kan være lille, og/eller parterne har for mange hit points i forhold til den relative skade.

    I den forbindelse lyder din ide spændende. En variant ville være, at anvende en variation “Det skal være endnu sejere”-reglen. F.eks. at for hvert element, som spilleren får fortalt ind, eller beder en anden spiller om at inddrage, får spilleren lov til at rulle et automatisk skadesrul. Med andre ord så antages det, at spilleren er automatisk succesfuld med sit angrebsrul, og at modstanderen fejler sit forsvarsrul (såfremt det findes), hvis spilleren kommer med en levende beskrivelse. Hvis han så kan få en anden spiller til at komme en supplerende beskrivelse (så at sige få set sin spilperson udefra), så må han rulle skaden en gang mere, og så fremdeles, så et virkeligt dødbringende hug, opnås hvis alle spillere bidrager. Forsvar kan laves ud fra samme princip – som spilleder erklærer du, at monstret gør X i skade, og for hver beskrivelse må skaden reduceres med armor-værdien eller med en forsvarsterning, som reducerer skaden – så spilleren får et antal beskrivelser af sit forsvar, indtil han har akkumuleret et tilfredsstillende antal forsvarsterninger, og herefter ruller han dem. Monstrets X skade reduceres med værdien af forsvarsterningerne.

    Hvad end du kommer frem til af ideer, så vil jeg meget gerne høre, hvordan det går. Du skylder et blogindlæg 😉

    Like

  7. Jeg synes egtl. det mest spændende den aften var spørgsmålet om kampagnens sociale kontrakt. Vi har haft en stiltiende forståelse om at vores karakterer lever i en hård, hård verden, men de er i bund og grund venner og hænger sammen som ærtehalm. Det holder sammen på de ellers noget fragmenterede tilløb til plot og sikrer at karaktererne faktisk har nok at gøre med hinanden til at der overhovedet ER en kampagne. Det var det som gjorde det ekstra tragisk da Andrewuthram blev dræbt, for det var jo kun fordi Cornelis ikke genkendte sin bedste ven.

    Henri udfordrer kontrakten, for det begynder at stå klart, at hans potentiale for at blive ven med de tre “gamle” karakterer pt. ikke ser ud til at blive realiseret. Og hvor er vi så henne?

    Jeg synes, det er vildt spændende, på en for kampagnens overlevelse lidt truende måde…

    Like

  8. Andrewutram blev lige så stille skubbet væk fra den såkaldte sociale kontrakt, primært af Antwuskein(må han brænde i helvede!) og kom til sidste, efter min mening, ud på et fatalt sidespor. Pga den tid han havde været i kampagnen havde han stadigvæk bånd til de andre karaktere og kunne derfor stadig trække på deres resourcer.

    Henri har ikke haft den luksus og kan derfor bedst beskrives som en hang-around. Jeg er dog ikke i tvivl om at han nok skal blive en del af showet, men det ser ud til at han har taget en omvej. Cornelis var også mere vred og skuffet end jeg havde forudset og afskrivningen foregik meget hurtigt, men i hvilken soap er der ikke interne problemer?. Måske er Doktorens og Cornelis moralske kodex bare for forskellige? Derfor bliver indgangen formentlig gennem Nadja, da de begge har alkymistiske interesser. Hvem ved, der er masser af ting der kan ske endnu og jeg kan da se mindst en måde hvorpå han kan få tilgivelse fra Cornelis. Den stakkels Suzette kunne jeg nemt gå hen og blive meget syg, bare for at nævne en mulighed. Hvem andre end den kære doktor besidder evnerne til at helbrede hende?

    Like

  9. En simpel undskyldning for at bryde aftalen havde været rigeligt til at afværge afskrivningen. Henris reaktion var sådan noget som “Ja, jeg brød aftalen, og hvad vil du så gøre ved det?” Jeg kan bare ikke se hvordan Cornelis skulle kunne tage sådan et slag i ansigtet uden at reagere kraftigt? …Hvilket fører os til, at hvis Suzette skulle blive syg og Cornelis skulle gøre noget ved det, ville han da gå til en lægekyndig, han stolede på -Nadya. Cornelis og Henri var ellers ved at udvikle sig til army-buddy-venner.

    Det grundlæggende problem er jo, at Henri (såvidt jeg som tilskuer til spillet har kunnet se det) ikke har nogen venskabelige loyalitetsfølelser over for resten af gruppen, og nu er de andre karakterer ved at opdage det. Hvilket jo måtte ske før eller siden under alle omstændigheder. Heri udfordringen til den sociale kontrakt.

    Like

  10. Du har til dels ret, der kom ingen undskyldning som sådan, mere en slatten forklaring. Måske kan han bare ikke leve til Cornelis standard. Vi må se hvad fremtiden bringer, han har jo ikke rigtigt haft brug for venner (håber ikke Morten læser dette). Nu må vi se hvilke kastanjer der bliver kastet efter os næste gang.

    Like

  11. Et par tanker: Nu véd vi jo at der kommer kastanjer til Henri i læssevis næste gang (cliffhangeren). En helt anden ting er at Henri er en 16-17 årig dreng. Hvordan kan sådan én ikke have et behov for andre venner end sin dukke? Jeg kan umiddelbart se to muligheder.

    Enten er han virkelig voldsomt ensom og fremmedgjort, og har derfor svært ved at have følelsesmæssig kontakt med “rigtige” mennesker fordi de jo bare svigter ham (en fremragende selvopfyldende profeti). I så fald kan der komme en smuk, livsbekræftende og så videre historie ud af at han ender med at, ja, blive venner med sine venner.

    Eller også er han den skingrende sindssyge afstumpede psykopat-mad-scientist, han ser ud til at være for en “tilskuer” til kampagnen. I så fald må hans kontakt til de andre unger bestå i, at han manipulerer dem til at opfylde sine praktiske formål, indtil de på et tidspunkt opdager hvor syg i roen han egentlig er, hvorefter det kommer til en eksplosion der kan gå fra “jeg vil aldrig se dig mere” (sådan lidt som Cornelis og Henri sidste gang) til at de slår hinanden ihjel på kryds og tværs, alt efter hvor grov udnyttelsen har været inden da.

    Jeg er som sagt ret spændt på at se, hvad du vælger.

    Angående Angela fik det mig til at tænke på Pygmalion-legenden om skulptøren som foragtede levende kvinder men skabte en perfekt kvinde i marmor, som kom til live.

    Like

  12. Når du nu ligefrem maler fanden på væggen på den måde 🙂 Det er jo ikke et enten eller valg(sådan bør det ihvertfald ikke være), han kan jo sagtens vælge en tredje løsning på problemet. Det kommer jo helt an på de valg han får. Hans valg var måske kontroversielt og reaktionerne taget i betragning ikke optimalt for “den sociale kontrakt”, men det giver da mulighed for noget spændende rollespil. Han valgte at stræbe efter skønheden, som er hans passion.

    Det er da trist hvis Cornelis kun kan se verdenen i sort og hvidt og afskriver ham på bagrund af et enkelt forkert valg. Der skete jo ting sidst, som Cornelis ikke ved noget om. Selvom valget var truffet på daværende tidspunkt. Slå nu koldt vand i blodet, jeg er sikker på det nok skal ordne sig. Jeg ser faktisk frem til den Cliffhanger og glæder mig til at se hvor den fører ham hen. Det er først nu hvor han har fået sin egen plottråd, jeg rigtigt har mulighed for slibe på hans kanter. Ellers har han jo indtil nu været todimensionel.

    Jeg vil ikke afsløre de tanker og koncepter jeg har omkring Dr. Achard, men Morten er bekendt med dem. Der skulle stadig være masser af muligheder for forsoning.

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.