Fortælleret og Definitionsret

For længe siden læste jeg uddrag af en diskussion på Forge, der handlede om spillerens ret til at definere ting, når spilleren havde fortælleretten. Eksemplet gik så vidt jeg erindrer på, at spilpersonen er i kamp med den maskerede skurk, og spilleren vinder fortælleretten. Spilleren kan nu fortælle, hvorledes han er sejrrig i kampen mod skurken, men må spilleren også fortælle, at hans spilperson får flået masken af skurken, og må spilleren fortælle hvem det, der er bag masken?

Under læsningen af Mouse Guard stødte jeg på et spændende koncept. Når en spiller fejler sit terningslag, kan handlingen stadig lykkes, men spilpersonen erhverver sig en Condition (syg, træt, vred, såret, udmattet), eller handlingen fejler og spilleder Twister situationen. Et twist føjer typisk et nyt led til konflikten, som tidligere ikke var kendt. Dette sikrer, at man ikke kommer ind i en blindgyde, da twisted åbner for en ny scene (i CoC betyder det, at et fejlet spot hidden ikke bremser spillet).

Dette minder mig om de ideer, jeg præsenterede i min CoC-diskussion (link), hvor jeg foreslår, 1) at man flytter konflikten/scenen hen til den del, hvor spilpersonen har en færdighed, og 2) at man ikke lader et fejlet skill check bremse handlingen, og at dette primært gøres ved, at begge udfald af terningeslaget medfører, at handlingen er en succes (“fremdrift”), men at et fejlet rul medfører foruden den succesfulde handling, at der opstår en komplikation (link). Jeg baserede blandt andet mit Alien-scenarie til VC på dette (link), og det samme kommer til at gøre sig gældende for mit næste Alien-scenarie (link). Til Johs’ Warhammerantologi bygger jeg videre på dette, hvor jeg splitter færdighedsrullet op i to dele: Hvorvidt handlingen lykkes, og hvorvidt målet opnås – man kan således godt have succes med sin handling, uden at man opnår det intenderede mål (link).

Det forventelige og det definerende

Som jeg ser det, må en spiller med fortælleretten typisk fortælle ting, der dels ligger inde for parametrene af den erklærede handling. Hvis målet er at besejre modstanderen, må spilleren ikke fortælle, hvorledes modstanderen i virkeligheden er spilpersonens forsvundne tvillingebror. Dette ligger uden for rammerne at det fastsatte mål (og der er så en række undtagelser til denne tankegang i en række af fortællespillene, hvor det er retten til at føre fortællingen nye steder hen, som gør sig gældende).

I den dur må spilleren ikke omdefinere ting, som ejes af en anden spiller/spilleder. Som udgangspunkt må spilleren fortælle inden for ramme at den etablerede fiktion (og her er antagelsen, at spilleder ejer rammen for fiktionen). Der er alle mulige gråzoner til dette, og det kan være interessant at lege med disse gråzoner.

Ved succes har du fortælleretten

Normalt har spilleren fortælleretten, når denne er succesfuld. Der er dog en serie af undtagelser:

1. Det vendes på hovedet ved, at spilleren bliver tvunget til at fortælle et nederlag (dette praktiserer jeg gerne i MLwM, og det sker til dels i 3:16, når spilleren anvender en Weakness).
2. Spilleren belønnes for at fortælle (Spil en scene-konceptet fra min D&D-kampagne).
3. Spilleren uddelegerer fortælleretten (Det skal være endnu sejere-mekanikken fra Min D&D-kampagne).
4. Bedste ven/Rival-mekanikken fra Classroom Deathmatch: Spilleren udpeger en medspiller til at være Rival og en til at være Bedste ven. Førstnævnte fortæller alle nederlag, mens sidstnævnte fortæller alle successer.
5. Spilleren får en ledetråd. I Transhuman Space gælder det, at en spiller kan erhverve sig en ledetråd. Med ledetråden vælger spiller enten selv at definere den, eller spilleren kan “købe” en af spilleder, der i så fald træder ind og fortæller. Denne viden er afhængig af situationen eksklusiv viden for spilpersonen.

Sufflering

Spiller har fortælleretten, men må ikke definere nye ting, når spilleren bevæger sig ud over rammen for det allerede etablerede. I stedet sufflerer spilleder spillers fortælling, således at idet spilleren erklærer, at masken rives af skurken, så kommer spilleder med et hurtigt indspark og fortæller hvem det er, hvorefter spilleren kan fortælle videre.

Ved nederlag har du fortælleretten

Men der er et par muligheder endnu. Som udgangspunkt er det, at spilleren har fortælleretten ved succes. Ved nederlag har spilleren således ikke fortælleretten, men de to følgende mekanikker giver spilleren en delvis fortælleret ved nederlag, men det er en upålidelig fortælleret.

Twist

Spilleder redefinerer noget af det fortalte. Spilleren lægger ud med sin version, hvorefter spilleder afslører, at dele af det fortalte ikke fandt sted, men at det højest var spilpersonens forventning om, hvorledes det gik.

Intervention

Spilleren har fortælleretten lige indtil spilleder afbryder spilleren, og overtager fortælleretten. Spilleren skal fortælle indtil spilleder afbryder, og spilleren ved ikke hvornår, spilleder afbryder.

Forskellen på de to mekanikker er, at spilleder i den første venter til spilleren er færdig med at fortælle, og derefter går ind og redefinerer det fortalte, mens spilleder i den anden går ind midt i fortællingen og overtager fra det punkt, hvor spilleder finder, at begivenhederne er uden for spillerens kontrol. Ved twisted fortæller spilleren, at masken rives af skurkens ansigt og afslører, at det er bedstefaderen, der er skurken, hvorefter spilleder afslører, at det er bare endnu en maske, at bedstefaderen blev tankestyret af den rigtige skurk, eller at spilpersonen tog fejl, og i virkeligheden er det købmanden, der er bag masken. Ved interventionen kan spilleder afbryde spilleren i det øjeblik, hvor spilleren fortæller, at masken rives af, hvorefter spilleder fortæller hvem, der er under masken, og herefter fortæller spilleder færdig.