Vores spilgang blev lidt rodet denne gang, men nogle gange tager det tid, førend man kommer i gang med at spille, og nogle gange så har vores alleryngste deltagere brug for opmærksomhed.
På baggrund af begivenhederne fra sidste gang besluttede jeg mig for at flytte dele af aktiviteterne tilbage på selve skolens område, og at lade nogle af de større problemstillinger hænge til lidt senere. Lidt ligesom i en tv-serie, hvor man tager et par episoder uden den store story-arc. Jeg lod blandt andet Christina vide, at Oldemor i første omgang ville holde sig i baggrunden i en periode.
Vi åbnede med sidste gangs cliffhanger, og her kom vi frem til, at Dr. Achard anerkender sin afdøde chefs aftaler og opretholder dem. Han fjernede derefter sit offers stemmebånd magisk-kirurgisk og valgte at gemme ofret, som endnu var levende, i kælderen til senere eksperimenter. Vi andre var lidt rystede over doktorens inhumane opførsel, og Troels kunne ikke lade være med at spørge ind til doktorens motiver og samvittighed. Ting som Kenneth forklarede med, at doktoren rationaliserede det med “videnskabelige eksperimenter”. God ting, at vi ikke spiller i Ravenloft, så havde settingen reageret på doktorens opførsel.
Herefter flyttedes begivenhederne over på skolen, hvor fokus under de forvirrende omstændigheder kom til at ligge meget på Nadyas og Cornelis’ aktiviteter. Det retter vi op på næste gang.
Spilgangen åbner op i tiden efter Feria de toros. Der er gået nogle dage, og vi skifter til en mere flydende spilstil, hvor vi hopper lidt frem og tilbage i, mens folk efterstræber deres ærinder, mens jeg beskriver skolens krav til tredjeårs elever, som naturligvis er strengere end til de tidligere år. Med den let flydende stil kan det være svært at huske det helt rette forløb, og jeg har derfor udskilt et par begivenheder, som fandt sted samtidig med dagens hovedtråd, men uafhængigt af den.
Det begynder med et tyveri
Nadya bemærker hen over nogen tid, at der mangler ingredienser fra hendes store samling på hendes kammer, som hun deler med Aevilja. Louise (Dofs spiller) gætter på, at det må være kusine Mara. Christina beslutter sig for, at Nadya ligger en fælde ved at sætte sin familiar til at vogte, mens hun selv snakker mistænkeligt højlydt om sin seneste trylledrik for at lokke tyven tilbage i kammeret. Det går som planlagt, og hendes familiar kan guide Nadya til indtrængeren, som ganske rigtigt viser sig at være kusine Mara (det skal nævnes, at jeg havde på forhånd planlagt, at det var kusine Mara, og ikke noget som jeg ændrede, da Louise foreslog, at det kunne være Mara).
Nadya trænger Mara op i en krog, og hun afslører modvilligt, at det var for at hjælpe Semla Ariovich, en boldavisk grevedatter (“min far kan hyre folk til at tæske din far”), for når man jo ikke er adelig, så bør man jo indynde sig hos de adelige for at fremme ens egen karriere (en forklaring som blev det fuldt ud accepteret, det var jo logisk). Semla er nemlig blevet udfordret til en troldmandsduel af Gaspar van der Hoering, og da Semla kun er førsteårselev og han er tredjeårselev, så har Semla brug for hjælp. Nadya involverer Cornelis, da Gaspar er flaemlænding – og de undrer sig over, at en tredjeårselev har udfordret en førsteårselev. Det kan der ikke være megen ære i.
Cornelis og Nadya forsøger at få Semla og Mara til at forklare årsagen til duellen, og med brug af tankelæsningsmagi og et succesfuldt Sense Motive, er der ingen tvivl om, at Semla skjuler noget, når hun påstår, at der ikke er nogen anden årsag til duellen, end at Gaspar dukkede op på biblioteket og var rasende på hende. Der blev det etableret, at duellen var til ‘godt og grundigt lemlæstet’ (men ikke til døden).
Cornelis forsøger at få talt Gaspar til at acceptere en undskyldning fra Semla og lade duel være duel, da der ingen ære er i at tampe en førsteårselev. Gaspar afslører, at han ikke forventer, at det vil komme så vidt til en duel, men at han regner med, at Semla ikke vil lade det gå så vidt – det er tydeligt, at Gaspar skjuler på noget. Både Cornelis og Gaspar er flaemlændinge og logebrødre, så de prøver begge, at forpligte hinanden som de patriotiske flaems og brødre i ånden de er – Cornelis for at få Gaspar til at opgive duellen og Gaspar for at få Cornelis til at stå ved sin side skulle det komme til en duel.
Omkring det sociale og om investigation – rent formelt er dette investigation-rollespil, vi spiller her, hvor alle sporene skal findes primært gennem sociale interaktioner, og D&D er ikke det regelsystem, som har de sejeste mekanikker for sociale konflikter (Diplomacy, Bluff, Intimidate og Sense Motive er omtrent det). Rent praktisk lod jeg det fremstå tydeligt, at birollerne skjulte på noget, og at lod det ligeledes blive signaleret, at der var ting, som de ikke ville afsløre på basis af et simpelt Diplomacy-rul, men at det var ting, hvor spillerne var nødt til at fremskaffe beviser/viden/spor, som ville overtale folk til at snakke. Både Troels og Christina greb teten og den sociale investigation forløb derfor uden vanskeligheder. Vi anvendte Sense Motive et par gange – mest til at kunne bekræfte, at nogen skjulte noget – og en Detect Thoughts-spell (hvor jeg fejlede Semlas og Maras saving throw).
Ved det næste møde med pigerne dukker de forpustede og forvildede op. På vej fra deres kedelbryggerkursus i kældrene blev de forfulgt af en heks, der truede med dem en lang nål og en dukke. Nadya spørger om det var en heks med spids hat og lang, kroget næse, hvilket de to små piger grinende nægter – enhver ved jo, at det er alphatere, der ser sådan ud – og de fortæller, at det var en belcadiz-elver. Det kommer desuden frem, at Semla har “langtidslånt” et dragehorn fra Gaspar (Langtidslån er en boldavisk skik, hvor man låner uden at spørge, og først leverer tilbage, når man bliver afsløret. Kaldes af andre for et “boldavisk lån”). Hun bliver pålagt af Nadya at levere hornet tilbage.
Det viser sig siden, at dragehornet er blevet stjålet fra pigernes sovesal. Cornelis opsøger Gaspar, der er tydeligt nervøs over, at dragehornet er væk, og han vil nødigt snakke om dets brug eller dets ophav, men han accepterer at trække udfordringen til duel for en tid. Imens opsøger Nadya sin loge-mentor, Johanna diBelcadiz, som peger Nadya i retning af Maria diBelcadiz (4.årsstuderende), der gladelig indrømmer, at hun skræmte de to små piger i kælderen, men det var for at jage dem ud fra skolens område, og hun siden stjal hornet fra sovesalen. Maria hentyder til, at Gaspar ikke er kommet helt legitimt til hornet, og at Nadya bør kigge nærmere på aalbaneseren Jacob von Fruggenwald.
Både Cornelis og Nadya klarer deres Knowledge Nobility-rul, og de er begge bekendt med, at Von Fruggenwald graduerede sidste år, men kun med nød og næppe, og det menes, at hans loge pressede på for at få hans afgangsprøve anerkendt, og at de nu betaler et laboratorium på skolen, at han fortsætter et projekt, som han begyndte på før afgangsprøven. Et projekt som har hærens interesse.
Cornelis beder Pieter Vandemaar intervenere, og han lader Cornelis forstå, at Cornelis skal sende Gaspar op på hans kontor, så han kan få orden på alt rodet omkring dueller og dragehorn.
I mellemtiden forsvinder Gaspar. Ze plot thickens.
Den sorte rose vender tilbage … i lænker
Mens alle disse begivenheder udspiller sig på skolen, så rygtes det, at Fyrstinde diBelcadiz har fanget Sorte Rose, som har været så grusom en plage mod de uskyldige Belcadiz. Som tiden går viser det sig, at Sorte Rose er blevet fanget, og at hun vil blive bragt til Glantri By for dom og grusom tortur, så hun kan afsløre sine medsammensvorne.
Mod slutningen på aftenen ankommer Sorte Rose, som bliver vist frem på Alexander Platz, hvor alle har medbragt rådne frugter og griffemøg til at kaste efter forbrydersken, som derefter vil blive fragtet til Glantris mest berygtede fængsel: Sukkenes tårn.
Lige inden hun bliver vist frem, dukker en fremmed, ung mand op, som hilser kærligt på Nadya, og han præsenterer sig som Emile. Han er en ung averoigneser fra den bjerglandsby, hvor Nadya tilbragte en god del af sin sommerferie. Han er kommet til hovedstaden for at se alle de ting, som Nadya snakkede om (og så er han for resten varulv, som de fleste andre i sin hjemby).
Da Sorte Rose bliver vist frem, bliver det officielt i spilgruppen, at Sorte Rose er den samme, som Dr. Achards klinikassistent. Vor kære elever er bestyrtede, og de ved ikke, hvad de skal tro, da de ikke kan forestille sig, at doktoren på nogen måde kan være impliceret. (Det skal her nævnes, at for Kenneth var det ikke den store overraskelse, da han og jeg havde snakket sammen forinden, og jeg havde oplyst ham om, at Sorte Rose ville blive bragt til Glantri By i lænker).
Om næser og nationalitet
Efter at Christina havde bragt spidse, krogede heksenæser i spil, så blev det en tilbagevendende vittighed, at folk tilskrev andre etniske grupper store næser. Boldaverne sagde, at alphaterne havde store næser, og flaemlændingene fandt, at boldavere havde store næser etc.
Et andet tema, som rører sig i baggrunden, er folks forskellige nationale tilhørsforhold. Det bruges til at argumentere for samhørighed, for at ekskludere og til at have fordomme om andre med. Det har også medført, at flaemlændinge konstant omtaler hinanden som gode patrioter, og der er et mål af social kontrol med appellationen ‘patriot’, da der ligger en forventning om sindelag og opførsel i udtrykket.
Over for de nationale og etniske tilhørsforhold kommer så logerne. Ild-elementarikernes loge er overvejende flaemsk, og her finder vi både Cornelis, Gaspar og Pieter, som appellerer til hinandens etnicitet, patriotisme og broderskab, når de interagerer. Hekselogen har en overvægt af diBelcadiz-elvere, men som vi har set, så er boldaviske Nadya også medlem (selvom boldaverne oftere er medlemmer af nekromantikerlogen), og det giver hende forbindelser til belcadiz-elvere. Henri er medlem af alkymistlogen, og Aevilja er endnu ikke loge-medlem, men hendes etniske gruppe forventer, at hun bliver medlem af Luft-elementarikernes loge, og selv har hun udvist små tegn på interesse for jord-elementarikernes loge og for dracologernes loge.
Post festum
Efter spilgangen meddelte jeg, at jeg savnede lidt at få vanerne i spil igen, da vi ikke havde berørt dem i dag. Jeg foreslog derfor, at næste gang ville der komme dagens regel, hvor spillerne ville blive belønnet for at anbringe hinandens spilpersoner i situationer, hvor deres vaner/uvaner udfordres. Derved deler vi opgaven ud imellem os. Vi kiggede desuden den glantriske kalender igennem og så, at næste begivenhed var Vyonesse festivalen – et averoignesisk karneval med klare (anti-)varulveundertoner – og vi foretog en lille retcon, da Emiles ankomst hang sammen med festivallen, så det var ikke helt tilfældigt, at han var i Glantri By nu, han ville naturligvis ikke gå glip af hovedstadens version af hans etniske festival.
Ante festum?
Så næste gang bliver med fokus på Vyonesse-festivallen og på at få bragt vaner/uvaner i spil for hinanden. Troels har allerede afsløret, at han har planer om, at følge op på Stellas planer med at afhjælpe Aevilja med alle hendes standsmæssige genvordigheder, foruden at han har nogle ideer til at få de andre spilpersoner i vanskeligheder.
- Nadya og Emile til Vyonesse-festivalen, teenage-varulve til fest på en fuldmånenat.
- Dof på bonede gulve. Kan den elviske ‘bonderøv’ fra Wendar begå sig i det glantriske standssamfund under festivallen?
- Aevilja og Stella – forviklinger uden ende.
- Cornelis – vil han finde sig en kone denne gang, eller har han helt andre ærinder?
- Vil Dr. Achard bruge festivallen til at undsætte Sorte Rose fra Sukkenes Tårn, eller vil han indgå i forhandlinger med folk under festivallen?
- Og så er der resten af historien om tyveriet af Dragehornet på Skolen, samt næste historie om skolelivet: Modefænomener – har du sidste nye cantrip?
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 