[Reservekampagnen] Ørkenens dronning – 1. del

En af de fascinerende ting ved TSR/Wizards (of the Coast) er den grundighed, hvormed de i AD&D 1st edition beskrev Japan, og hvor grundigt de i D&D-supplementet The Emirates of Ylaruam og i settingen Al-Qadim beskrev den arabiske (og osmanniske) senmiddelalderlige-tidligt koloniale kultur.

Og når man nu har materialet, så er der al mulig grund til at dykke ned i det, og finde brugbare godbider frem. Emiraterne i Ylauram blev rammen for anden episode, som vi spiller over to spilgange, i reservekampagnen.

“Foromtale”

Jeg kastede følgende foromtale ud til spillerne, så de vidste hvad, der ville vente dem:

“Efter flugten fra den brændende by, Retebius, udbombet af Det alphatiske Imperium er vores besætning er landet i en lille fredelig by i Ylaruam for at skaffe sig vand og forsyninger til den videre færd, da et spøgelse fra den forrige alpahtisk-thyatiske krig rører på sig!”

Uden mad og vand dur heltene ikke

Dagens episode havde jeg besluttet mig for skulle gøre brug af en Skill Challenge, og der skulle som en lille husregel indflettes en række små fortællinger – men mere om dem i næste indlæg. Rammen for Skill Challengen skulle være, at Himmelørnen var kommet så hastigt af sted, og under så dramatiske omstænddigheder at man ikke havde fået fyldt skibets lagre, og at man derfor var nødt til relativt tidligt på færden at søge ned og finde nye forsyninger. Af sted med et away team for at skaffe mad (den implicitte antagelse værende at kaptajn Glantripopolus først ville acceptere pirateri, hvis de lokale ikke vil handle – og jeg har heldigvis en ekspert i pirateri ved rede hånd).

Spillerne blev bedt om at udpege en spilperson, som kunne drage af sted på en Skill Challenge med sociale konflikter.

Ørkenens dronning

(Jeg havde overvejet titlen Spejlørkenens gåde, men den titel fortjener en langt større episode, så det må blive en anden gang)

Men der skal også være action med, så jeg besluttede mig for en dobbelt struktur, hvor der krydsklippes mellem et team, som er i gang med en Skill Challenge, og et team, som er ved at udforske nogle ældgamle ruiner, der har ligget skjult dybt under sandet. De nye D&D-regler er helt fantastiske, når det gælder kamp, og jeg har derfor valgt at strukturere reservekampagnen over kampe, men på måder som fletter rollespil ind i eller mellem kampene. På sin vis kan man sige, at jeg henter inspiration i asiatiske film og serier, både spillefilm og anime.

Spillerne blev derfor bedt om at udpege en spilperson, der skulle bruges til kampscener.

Formen

(Vi nåede kun meget lidt spil, så derfor tegnede spillets form sig ikke tydeligt ved spillet, men når vi får spillet anden halvdel, vil den kunne ses tydeligt)

så Handlingen begynder med, at Himmelørnen ankommer til den lille ørkenby Kirkuk, som er bygget op over en oase, og som fungerer som karavanserei. Her sættes “første” hold af for at skaffe forsyninger gennem en skill challenge. Derefter klipper vi kort tilbage i tid til der, hvor skibet lander og sætter “andet” hold (selvom de kronoliogisk set er første hold) af for at de kan undersøge ruinerne. Herefter krydsklippes der mellem begivenhederne i Skill Challengen og mellem de kamp-baserede encounters i ruinen. Der skydes så en række plot exposition-scener ind mellem disse to typer scener, hvor kaptajn Glantripopolous kommer med en længere briefing om Himmelørnens mission (som vi ikke nåede i første del).

Spillets forløb

Spillerne er blevet briefed om, at der er to begivenhedsforløb. Det ene er en Skill Challenge (8 successer før 4 nederlag), hvor de skal skaffe forsyninger til Himmelørnen. Fejler de, bliver Himmelørnen nødt til at plyndre Kirkuk i stedet. Det andet er en serie kampe.

Ankomst til Kirkuk

Skibet lander uden for Kirkuk, og ved bygrænsen stimler nysgerrige børn sig sammen, og mens det tynder ud i dem, som bekymrede mødre slæber dem hjem, dukker der stadig flere unge mænd op. Hen over det hede sand, kommer Isabella Masanti (Belcadiz elverpirat), Eunuktroldmanden Kradoc fra Hinterlandet, Rokth Varna (dværgeklerik, en af de tre dværgesøstre) og Rafiq al Gebra, klerk fra Tel Akbir (og han er derfor kulturelt og religiøst beslægtet med Ylari-folkene), skridende i rask gang (forestil dig til tonerne af temaet fra Den gode, den onde og den grusomme).

Christina indleder med, at hendes dværge klerik laver et Insight skill check til at assiste Isabellas henvendelse til de unge mænd. Christina er succesfuld, og jeg giver hende lidt info om, at de unge mænd er det tætteste man kommer på en byvagt, og blandt dem må være emirens søn og hans posse. Rokth hvisker sin indsigt i øret på Isabella, der bruger sin Streetwise til at spille smart og byboer over for de unge mænd (Kenneth har succes med sin Streetwise-færdighed, og gruppen har sin første succes hjemme). De unge mænd er betagede af den hippe elverpiratinde, og de indvilliger i at føre selskabet ned til markedspladsen (mens en lille flok haster af sted for at sprede sladderen).

[klip]

Ankomst til ruinerne

På vejen mod Kirkuk bemærker man konturerne af mure, som må være begravet under sandet. Kun fra luften er murene synlige, og de vækker ekspeditionens nysgerrighed. Samme gør tegnene på, at der allerede er en ekspedition og en udgravning i gang. Kaptajnen sætter et lille team ned for at undersøge situationen. Af sted tager ridder Fabio Pierri, paladin for Valerias, lupinen [hundemand] Ashfir, dusørjæger og ranger med en meget stor armbrøst, Heinrich von Hinterbruch, hofsnog og Warlock, der har en pagt med væsnerne fra Mareridtsdimensionen, samt Eldath Varna, warlord og en af dværgesøstrene.

Det lille hold bevæger sig hen imod teltlejren, som de finder forladt. Teltene er let sandede til, men der er ingen tvivl om, at det er en kejserlig alphatisk ekspedition – altså fjenden, som man ligger i aktiv krig med – og der er tydelige spor henimod udgravningen, omend de er let sandede til. Sporene er slæbespor. I selve udgravningen er et dybt hul, som fører ned til en port, der fører dybede ned i jorden, og alle spor fører hertil. Varsomt bevæger selskabet ned under jorden.

(jeg opstiller en lille bane, der består af en korridor, to rum og en udgang, samt 8 figurer). Rundt om ligger ligene af døde kejserlige, alphatiske soldater, der ser ud som om alt liv og væske er suget ud af dem. Gruppen bevæger sig fremad, da de pludselige rejser sig og vi går i kamp. Gruppen er omringet af udøde minions og længere inde rejser tre sælsomt klædte gengangere, der ser ud som om, de er iklædt klæderne fra en længst glemt religion. De tre gengangerpræster åbner deres gab, som var deres kæber sat som slangers, og en sort afgrund viser sig i deres gab, som suger liv og væde ud af deres ofre. Rent formelt var det et lv 2 encounter for en lv 1 gruppe, men sammensætninge af præsternes evner til at svække deres modstandere på afstand var ved at resultere i en massakre på de fire eventyere, som måtte have fat i de store kanoner for at få slået de to af gengangerne ihjel og få fordrevet den tredje. Selvom kampen blev længere end forventet, meget lægnere faktisk, så var den stadig spændende, og den var passende dynamisk. De mange mystiske krafter, som spilpersonerne råder over, gør spillet passende dramatisk.

[klip]

Her stoppede vi så. Næste gang fortsætter vi med begivenhederne i Kirkuk, klipper over til dungeon-færden, og tilbage til Kirkuk etc. Ind i mellem indsættes så en række plot expositions, som jeg vender tilbage til næste gang. Der kommer vi også ind på en lille husregel til SC’en om at fortælle eventyr.