Her er lidt tanker til sidst på eftermiddagen.
Nogle af de amerikanske indie-spillere har kastet sig over scenarier, der kun fylder ganske få sider, men som rummer alt, hvad man skal bruge for at spille: regler, scenarie og spilpersoner.
Se blandt andet dette indlæg: Something’s brewing
Og Pers indlæg på scenarie.dk … – det ideelle scenarie
Hvor mange con-scenarier kan vi ikke spytte ud, hvis det er designreglerne? Imperiet er allerede et skridt i den retning, og nu er Imperiet 40k på vej. Jeg skal i alle fald bruge noget af weekenden på at få oversat min del af Imperiet (følg med på Gnavpotveksler).
Og for resten, jeg vil gerne spille Lady Blackbird. Maj måned synes oplagt til den slags rollespil.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Du kommer ikke til at tro dette, men min mail til dig i dag om “mikro/makro-scenarie” er på ingen måde relateret til dette indlæg om mikro-scenarier da jeg først har læst dit indlæg nu, dagen efter (altså, i dag) Jeg er forundret, og alligevel lidt skræmt, over the power of
throught. Tankens hastighed – hurtigere end lysets!
LikeLike
Ah, jeg var ellers overbevist om, at din ide måtte være en reference til indlægget. Sikken en tilfældighed.
Jeg kan for resten godt lide dit oplæg. Varianter af ideen er set før (demente plejehjemsbeboere skal stoppe Cthulhu, inden de glemmer opgaven igen, og undvegne tosser skal stoppe de fæle kultister etc.), men ideen om at lade en af spilpersonerne være hjælper kan faktisk bruges til nogle ret interessante ting, nemlig at lade ‘hjælperen’ varetage en række spillederopgaver omkring scenariets pacing, som nu bliver varetaget in-game ved at hjælperen stopper samtaler, som går i ring, eller simpelthen ‘skubber’ spilpersonerne over i nye lokationer (“Nu skal vi over i værkstedet og arbejde”) etc. i stedet for at spilleder skal varetage denne del.
LikeLike
Jeg synes Lady Blackbird ser spændende ud, hvorimod Ghost/echo måske er lige en tand for meget style og for lidt substance til min smag.
Du har uden tvivl ret i det er noget nemmere at producere scenarier af den størrelse, men jeg synes nu også der er en del man så ikke får med.
Der er fx. stort set ingen scener. Muligvis et anslag men ellers ikke det store. Det skyldes naturligvis at det er meningen at deltagerne selv skal sætte scenerne, men stadigvæk. Der er ikke stort set ingen bipersoner, lokationer eller props at sætte dem med. Frihed er fint og det er godt hvis spillerne ikke føler sig fanget, men hvem end der skal varetage spilleder rollen skal da også have nogle redskaber at lege med.
I samme tråd er kun relativt lidt plot og tematik. Er Lady Blackbird en romatisk komedie, et action-eventyr om rigtige helte, et drama hvor det er vigtigere at stræbe efter friheden og kærligehden end faktisk at nå den eller noget helt fjerde. Det er op til deltagerne, og det er jo fint, men det tager noget tid at etablere den slags konsensus og det er ikke sikkert man er bevidst om at det kan være nødvendigt at etablere.
Jeg tror det kan være fedt at arbejde med den slags små scenarier (og jeg tror bestemt de er hurtigere at skrive), men jeg tror også man får en ganske anden oplevelse ud af det end man gør med et … makro(?) scenarie.
LikeLike
Hej Nis,
Den bedst sælgende for mig af de to oplæg er også Lady Blackbird.
Man har ganske rigtigt meget lidt at arbejde med, men til gengæld mener jeg, at man skal lade reglerne ”tale” i den type spil, fordi de afslører en del omkring genre og forventninger. Jeg har derfor ikke de samme indsigelser angående manglerne i scenariet. Man kunne savne en kicker eller to, men det forekommer mig, at de allerede ligger i oplægget. Jeg vil i hvert fald meget gerne kunne gribe en tekst, som denne og kaste mig over at spille det med mindst mulig forberedelse.
Men sigtepunktet for mig med de små scenarier er egentlig at rummer et spændende benspænd (at formidle hele scenariet på meget lidt plads) – for det kunne være interessant at koge et ’makro’scenarie ned på så lidt plads (kan vi få Dyst helt ned på syv siders tekst i totalen?), og forhåbentlig skabe mulighed for en stor produktion af scenarier, hvis der ikke skal mere til.
Man bør nok også have for øje, at mikro-scenarierne er skrevet til en anden spiltradition end den danske con-tradition. En anden type mikro-scenarier er visse af jeep form-scenarierne, såsom novellerne fra Teknisk uheld.
LikeLike
Hvor kort er et mikro-scenarie? og hvorfor er det ikke bare det vi kalder et novellescenarie*?
Er smørflaskeren fx et mikro-scenarie? Er Frederik B.O.s sidste to scenarier mikro-scenarier?
*) Jeg ved godt nogen skriver novellescenarier 30+ sider, Morten – men det er jo faktisk ikke meningen med formen.
LikeLike
Jeg vil godt skrive mit 40k – hobbit – indlæg som mikroscenarie. Hvor langt må det være? 4000 tegn (med mellemrum) med spilpersoner? 5000? 10000?
Sæt et tal og jeg holder mig der indenfor.
LikeLike
Hej Johs,
Uden at kaste mig ud i hårde, diktatoriske definitioner, så er forskellen for mig umiddelbart, at et novelle-scenarie skal spilles på ‘novelle-tid’ (og det er 1-3 timer?) i modsætning til det almindelige scenarie (4-6 timer?), mens et mikro-scenarie fortsat har en varer normal spiltid.
… mit umiddelbare mål var at gøre opmærksom på korte scenarier med (mulig) lang spiltid, så tungere er definitionen eller behovet for betegnelsen heller ikke.
Til dit hobbit 40k-scenarie kunne det være spændende med 6000 tegn. Det kunne jeg godt tænke mig at se.
LikeLike
6000 tegn, det er 3 sider på mit studie. Den er købt. Jeg tror det bliver en forenkelt gentagelse af “billy er i vietnam”.
Hvor bor Hobbitterne i 40k? og hvad laver de?
LikeLike
I 40k er de en gruppe af muterede mennesker, ‘abhumans’, der anvendes i The Imperial Guard som snigskytter. De går under betegnelsen Ratlings.
http://warhammer40k.wikia.com/wiki/Ratling
LikeLike
Hej igen,
Nu er det muligt jeg kom til at lyde lidt som en sur gammel mand i mit første indlæg, og det var altså slet ikke meningen. Jeg synes bestemt Lady Blackbird ser spændende ud, og jeg er også ganske overbevist om at det er spilbart fra bladet og kan blive til en god oplevelse.
Jeg er også helt på det rene med at reglerne naturligvis er meget bærende for kommunikationen, både om personerne men også om de antagelser om stemning og tema der måtte ligge bag, og det er klart muligt at der er ting der er gået hen over hovedet på mig, ganske simpelt fordi jeg ikke er vant til at afkode den slags kompakte scenarier.
Så min pointe var på ingen måde at jeg synes at mikro-scenarier er uholdbare eller ubrugelige. Der ligger en spændende udfordring (og frihed) i det minimale både mht. at skrive scenariet og når det senere skal fortolkes og spilles. Min pointe var nok bare at jeg tror det bliver en anden oplevelse end hvis man var blevet præsenteret for det tilsvarende makroscenarie. Jeg tror sagtens man kan fange meget af eksempelvis Dyst eller Tidens Ritual i mikroformatet, men jeg tror ikke der er så meget overflødigt fedt på de traditionelle scenarier, at der slet ikke er noget der går tabt i oversættelsen. Det var du (I) sikkert allerede bevidste om, men jeg synes det var ok at nogen (mig) kom og spillede konservativ 🙂
Under alle omstændigheder kan vi hurtigt blive enige om at det er et godt benspænd, og jeg har da et par gamle scenarier ideer i skuffen, hvor jeg nu har tænkt: “Du kan da i det mindste lige skrive 6 sider om dem, så andre kan spille det.”
LikeLike
Afkodningen af spil gennem reglerne er heller ikke nogen helt let øvelse. Jeg har nu haft fornøjelsen af at lege med indie-systemer i nogen tid, og det begynder at falde mig lettere ind. Dog kan man stadig blive overrasket, den måde som spillet f.eks. i 3:16 udviklede sig på, og som den var hægtet op på reglerne, havde jeg ikke bemærket ved gennemlæsningen af reglerne, men midt under spillet sprang nye elementer frem, hvilket var en særdeles positiv overraskelse. I din konservative rolle 😉 er der ingen tvivl om, at du har ret i, at noget vil gå tabt i oversættelsen af Tidens ritual eller Dyst til mikroformatet, selvom jeg godt gad se Tidens ritual i mikroformat.
Mit virkelige håb er, at det lille format lokker til flere skrevne scenarier – og derefter kan vi få dem oversat til engelsk, da den begrænsede tekst gør det til et hurtigt arbejde.
LikeLike
Ja, nu du taler om oversættelser så jeg har jo pludseligt opdaget Gnavpotveksler. Ved du om man kan komme til at lege med – jeg synes da jeg har et rimeligt greb om engelsk, selvom jeg ikke har nogen professionelle forudsætninger.
LikeLike
Det er jeg sikker på, at du kan. Vi kan vist sagtens bruge nogle flere til at hjælpe med oversættelserne.
LikeLike
måske er tiden inde til Operaskriveøvelse?
LikeLike
Du tænker på at skrive “Vincento di Montfortes hævn” som mikro-scenarie? eller at vi skal skrive hvert vores scenarie, hvor der er en dødsscene, som varer mindst fem minutter (“Oh, jeg dør, jeg dør. Oh, jeg dør!”)?
😉
LikeLike
Jeg tænker på Munkholts Warhammer Opera, hvor han skrev 8(?) små scenarier.
Det jeg tænke på var at vi kunne afholde en skrivekonkurrence for os selv på et eller andet tidspunkt, hvor vi skulle skrive et scenarie på x antal tegn. Så skulle vi lave en hjemmeside til scenarierne og måske kunne vi også få dem ud på andre måder (fx gratis udenfor programmet scenarier på Fastaval/VC, som folk kunne tage med hjem). Måske kunne de udgives sammen med avisen – ligesom de der et sidesscenarier i fastavalmagasinet.
Jeg ved det ikke. Måske skal vi bare lave en max 12000 forfattergruppe, der skriver virkelig korte scenarier Fx til en hjemmeside med samme navn (Max12000).
Men faktisk har jeg ikke rigtig tid 😉
LikeLike
Hej Johs,
Jeg havde helt glemt Munkholts opera-projekt. Din ide med et Max12000 lyder faktisk som en ret god ide, og der skal man jo bare huske på, at tid bare er et kreativt benspænd.
Så selvom vi ikke har tid til det, så kunne jeg godt se noget i, at vi laver en Max12000-forfattergruppe, der tilbyder mikro-scenarier til diverse conner.
LikeLike
Altså mht. Max12000 så har Anne Ratzer og jeg tænkt os at sætte hinanden (og gerne flere) stævne i en NaNoWriMo inspireret scenariekonkurrence her i løbet af maj-juni. Det er ikke lagt helt fast endnu, men det ville da være rart at høre om der var flere der kunne tænke sig at være med på den galej.
LikeLike
[kæphest]Jeg tror det er vigtigt ikke “bare” at kreere mikro-scenarier som er mini-udgaver af scenariet som vi kender, men i stedet åbner op for at tænke mere åbent – stole på at situationen eller spilpersonerne er gode nok til at gribe spillernes interesse. I den forbindelse er “scener” lidt en krykke, i mine øjne, hvor vi forudskikker fortællingens forløb fordi vi ikke tør lade spillernes valg stå ved magt. Vi skriver til en hvis grad historien på forhånd og håber så at klemme spillernes valg ind så det nogenlunde passer. Det har vi jo spillederen til at sørge for.
[/kæphest]
Udfordring: Skriv et mikro-scenarie uden scener
LikeLike
og jeg er med på noget Lady Blackbird i maj.
Nu skal vi bare slås om hvem, der skal være spilleder!
LikeLike
Det skal i hvert fald ikke genere mig at være spilleder. Jeg er gerne på at føre besætningen ud i mange og lange genvordigheder.
LikeLike
Jeg har det lidt på samme måde.
Derfor slåskampen 😉
Men man kunne også være fællesspillede det?
Altså spille med flyvende spilleder.
Men hverken det ene eller andet er krav (det andet var mest ment for sjov).
LikeLike
Men det lyder lidt som en halvhjertet slåskamp, når ingen af os har kørt det store skyts i stilling til at kæmpe om spillederpladsen.
Men da det er sjældent jeg får lov at agere spiller i indie-spil, så skal jeg gerne nuppe en af spilpersonerne (førstevælger!).
Hvem mon vil spille med?
LikeLike
Det skal vi nok finde! Jeg skriver en mail.
Jeg er blev overraskende glad for at kunne blive spilleder.
LikeLike
Anden vælger. Eller noget. Hvis det ikke var klart, så vil jeg gerne være med til at spille Lady Blackbird.
LikeLike
Og sgisme. Lady’en er blevet hacked: Age of Sail
http://mightyatom.blogspot.com/2009/04/lady-blackbird-age-of-sail-hack.html
LikeLike
min kommentar til hacket kan man læse her:
http://www.sortforsyning.dk/?p=243#comments
LikeLike
Jeg synes måske nok det er et lidt uinspireret hack, sådan rent tematisk. Men det er da en cadeau til John Harper – masturbation is the sincerest form of flattery, som man siger 🙂
LikeLike