[D&D minikampagne] Kampen om den befæstede gård

Vores femte spiller er endelig kommet til gruppen. Det er Nis, der spiller traladara-sigøjner troldmanden Pavel Sergeios. Så nu har vi den brede vifte til optimalt spil i gruppen jf. D&D-reglerne, da vi nu besidder en controller-type.

Spilgangen handlede denne gang om det store slag om den befæstede gård. Det blev udspillet som en stribe encounters, der alle fandt sted samme nat. Vi fortsatte handlingen fra sidste gang, hvor gruppen netop var nået ind i portbygningen, efter et voldsomt sammenstød med ulvekranie-goblinstammen (Kloss-lunk-goblinerne), hvor der blev spenderet flere daily powers.

Et kæmpestort kort

Nu fandt jeg scenariets store luksus-gimmick frem, et kæmpestort kort over hele den befæstede gård, der nærmest med 20 års forudseenhed var perfekt til 4th ed., bortset fra figur-evolutionen, der ikke er taget højde for. Figurer er større nu, end de var for 20 år siden, så de var en tand for store til felterne på kortet. Ikke desto mindre var det lækkert med det store kort til slaget.

Første encounter bestod i at nå fra det porttårnet til hovedbygningen gennem gårdspladsen, hvor rødklinge-gobliner (Gnhasska) var brudt igennem palisaderne. Efter en hurtig løbetur og nogle kampe med goblinerne, kom de sikkert inden for i bygningen.

Indenfor blev de taget vel imod af gårdens patriark, Pyotr, der er bror til gruppens guide, Stephan, som er den mand, der har hyret dem til at føre Sukiskyn-gårdens hvide heste til elvernes marked. Pyotr præsenterer hurtigt sin familie for vore helte, og de bliver her også præsenteret for den unge sigøjnerknøs Pavel, der har søgt tilflugt på gården, da skovene vrimler med gobliner, og han har været en uvurderlig hjælp i forsvaret af gården.

Pyotr fører sine gæster ind i spisesalen. Store langborde fylder rummet, en ”tronstol” for enden af et langbord viser, hvor Pyotr har sin siddeplads. Rundt langs væggene hænger jagttrofæer, ulvehoveder, bjørne, udstoppede ørne, prægtige jagthorn, smukke vægtæpper, der afbilleder hvide heste i flugt over sletten, og traditionelle traladaranske, geometriske mønstre. Pyotr forklarer kortfattet, at goblinerne i Dymrak-skoven har de seneste par uger været på krigsstien. De har overfaldet flere af egnens befæstede gårde, og i nat er de kommet til Sukiskyn. Der er tre stammer, Hugormene (Jaggerdash), Ulvekranierne (Kloss-lunk) og Rødklinge (Gnhasska), som belejrer gården. Imidlertid er det lykkedes Hugormene at trænge ind i hestefolden og stikke af med alle de hvide heste. Den gråd, der ekkoer gennem gården, kommer fra Masha, der mistede sin mand, Hakos, og sin voksne søn, Novannes, da de forsøgte at standse goblinerne fra at stikke af med hestene. Sukiskyn er nu uden sin smed. Der er derfor kun to stammer tilbage, som stadig belejrer gården, og hvis bare man kan holde ud til daggry, så er alt sikket, da goblinerne skyr solens skær.

Uden for ekkoer goblinernes trommer. Overalt i skovene rundt om gården, kan deres konstante trommen høres, og inde mellem stammerne kan flammerne fra store bål ses. Ivan og Pavel tager en nattevagt i gårdens befæstede tårn (hvert niveau i tårnet er naturligvis gengivet på kortet, så vi er slet ikke i tvivl om, hvor folk er henne). Der bliver pludselig stille, og Pavels skarpe ører samler lyden af en skinger fløjte op. Ingen trommelyde fra skoven, bare en skingre men sarte lyd fra fløjten. Pludselig ud af mørket kommer tre kæmpestore vampyrflagermus, som kaster sig over de to tårnvagter. Det bliver til en hektisk kamp, hvor resten kommer rendende de to til undsætning, og da de to flagermus ligger døde, lyder den skingre fløjte igen, og den tredje flagermus stikker af. Imens kommer kigger vore helte ud over rydningen omkring gården og ser, at ud fra skoven kommer en stor horde gobliner rendende. Det endelige angreb var undervejs.

Det sidste store slag

Rent praktisk er vi nu på vej imod aftenens tredje encounter. De fleste daily powers er blevet spenderet, der er lavvande i beholdningen af healing surges og action points. Det er effektivt set gruppens fjerde encounter på en og samme dag – hvilket er noget, jeg er uvant med, da mine D&D-kampagner ofte strækker sig over længere tid pr. spilgang og omhandler alt muligt andet end kampe, og der er derfor ofte flere dage imellem de enkelte kampe. Samtidig med så er 3.x udgaven af D&D ikke velegnet til særligt mange konflikter pr. dag, da men løber så hurtigt tør for ressourcer. Nu fornyer grupper løbende sine encounter-powers, og med sit tredje/fjerde encounter kan gruppen anvende sine encounter powers for tredje/fjerde gang. Det er en meget værdifuld effekt, da spillerne har nogle ressourcer, som de bør anvende pr. encounter (nemlig deres encounter powers), og de nøjes derfor med at holde hus med healing surges, action points og daily powers.

Det betyder for resten ikke, at spilpersonerne derfor har det let. Gobliner er stadig alvorlige fjender at gå op imod, og halving-lømlen Rose Common blev slået på negativ hp i løbet af den sidste kamp.

Ved det sidste store slag bliver gården stormet. Goblins vælter atter ind over palisaderne, og en gruppe kommer stormende ud fra porttårnet, som de er trængt ind i. Fra to steder stormer de hen imod to døre i den befæstede gård, som de prøver at trænge igennem. Det bliver et langt og hårdt slag, hvor goblinerne får trængt helt ind i gårdens store sal, hvor heltene langsomt er blevet trængt sammen, inden det lykkes dem at slå fjenden ned, fælde høvdingen og se de sørgelige rester stikke af. Den sidste goblin flygter ud gennem hestefoldene med dværgen i hælene, mens Olga og Pavel forsøger på skift at skyde ham ned med deres trolddomskræfter oppe fra første salen på gården.

Ude i horisonten stiger solen op over skoven og kaster sit gyldne skær over land. I ly af nattens sidste skygger fortrækker goblinerne dybt ind i mørke Dymrak for at pleje deres had til solens klare lys. Sukiskyn er reddet.

Gruppen plyndrer goblins for skatte, finder ud af at de ikke har koordineret skattefordeling imellem sig, og Vanya finder sig et magisk sværd, som goblinhøvdingen fra ulvekranie-stammen var ejer af. Grebet er formet som en ulv, og klingen er tungen, der stikker ud af ulvens gab. Dets særlige evne er, at klingen bliver ved sit bytte, så hvis man rammer forbi, så får man en ekstra bonus på sit næste hug mod samme fjende. Derefter stiger gruppen til level 2, og vi afslutter dagens spilgang.

Næste gang: De stjålne heste