Denne gang er det ikke et rollespil, der anmeldes, men et værk som har tydelige relationer til rollespil og rollespilsmiljøet, nemlig Lars Konzacks og Ian Dalls Netgeneration og nørdkultur.
Lars og Ian er ikke de eneste, der har opdaget at The geek shall inherit the Earth:
Vi sidder på magten, huzzah, og vi er stolte af det. Der er slet ingen gamer shame:
In my own research on LARP, I’ve encountered a couple cases of gamer shame — a long-time LARPer who hides his hobby from friends he’s known for years, for fear of ridicule; a woman who doesn’t want people at her office to find out about her weekends in the woods, because LARP is hard to explain and at first blush, sounds like a child-like past time; gamers who treat other forms of nerdularity — massive multiplayer online games, Cosplay, and Rennaisance Faires — with ridicule.
Fortæller Lizzie Stark os. Læs hele historien her.
Og nu til Netgeneration og nørdkultur.
En debatbog
På forsiden er der et billede af plysCthulhu, så vi er sikre på, at bogens forfattere er in the know. Bogen handler ikke kun om rollespil, langt fra, for den handler om hele den vifte af medier, kultur og produkter, som ‘nørdkulturen’ gør brug af. Forfatterne kommer vidt omkring, og der var kun få ting, som jeg ikke var bekendt med i forvejen på den ene eller den anden måde, så enten er jeg solidt forankret i kendskabet til den nørdkultur, forfatterne gerne vil beskrive – og jeg kan ikke undlade at overveje, om en del af nørdkulturen i så fald handler om at kende til nørdkulturen, men ikke nødvendigvis at praktisere de nørdede elementer – jeg kender f.eks. trekkies, men jeg dyrker ikke Star Trek, er det så nørdkultur at kende til trekkies, eller er det nørdkultur at være trekkie?
Værket er delt i to. Først kommer en overordnet opsummering af historiske baggrund, som vægter generationer og generationsskift. Den historiske ramme omhandler de seneste generationer, nemlig dem, der er født i skyggen af Anden verdenskrig – betegnet som 68’erne – og dem, som er født i 60’erne og 70’erne, betegnet ved nå-generationen. Generationer er en underlig størrelse, da de kun har en fællesnævner i deres samtidighed, og generationsidentifikation forekommer mig at være noget man pålægger andre, ikke at være noget man påtager sig selv.
Ideen om generationsidentitet er for mig historisk set kuriøs. Hvorfor er vi begyndt at navngive generationer? Hvornår begyndte det, og hvor langt tilbage i tid, vil vi acceptere generationsbegrebet? Hvordan identificerer vi en generation? – og her skal det bemærkes, at forfatterne er ikke udråber hippierne til at være en hel generation, men snarere en gruppe, der særligt giver udtryk for en generations zeitgeist. Der er dog langt fra konsensus om, hvad en generation er sammensat af, hvilket flere gange er kommet til udtryk i forsmåede politikeres beklagelser over deres trælse ungdom, eller som f.eks. i dette blog indlæg om 80’erne. Dykker man ned i DR’s arkiver og finder ungdomsprogrammer frem fra f.eks. 70’erne og 80’erne, så der i generationen interne splittelser i nogle store fløje, som ikke umiddelbart kommer frem i generationsbegrebet. Lars og Ian indsnævrer dog deres anvendelse af generationer til at handle om dem, der formelt eller uformelt sidder på den kulturelle magt, og de begrænser derfor deres generationer til at handler om de toneangivende medlemmer, som de betegner som kollektivisterne og individualisterne (så må I selv gætte hvilken generation, der er hvad), hvorved vi slipper uden om det problem, at så mange af 68’erne var heller ikke med til at besætte universitetet. En anden afgrænsning er, at de tre generationer, som værket handler om, alle er opstået i forbindelse med informationssamfundet, hvilket adskiller dem fra de foregående generationer. En anden problemstilling er, hvor rumligt afgrænset en generation er – taler vi Danmark, Europa, Vesten, Vesten samt udvalgte stater (f.eks. Japan og Sydkorea)?
Herefter handler det om, at en ny generation er på vej – netgenerationen – og de vil komme til at sidde på den kulturelle kapital på et eller andet tidspunkt, og det vil særligt være nørdkulturen, som kommer til at gøre dette, hvilket der allerede nu ses tegn på i kraft populariseringen af nørdernes kanoniske værker som f.eks. Ringenes Herre, der med sin filmatisering nåede et bredt publikum, og hvorledes D&D’s spilleregler har inficeret computerspillene, og indirekte via World of Warcraft udsat millioner af mennesker for rollespillenes spilmekaniske tankegang.
Den anden halvdel af bogen er både forfatternes gennemgang af nørdkulturens manifestationer, gode råd til den kommende kulturelle elite, et par enkelte advarsler om, at vi stadig kan risikere århundreders kulturel stagnation (s. 122-123) – præcis hvordan de kan forudse at en sådan stagnation kan vare i århundreder, forklares ikke, medmindre de indirekte refererer til middelalderen og derved foretager klassisk middelalderbashing, og så må man ægre sig over både den forsimplede historiske model, bashingen af middelalderen, og at forfatterne ikke læste videre på Wikipedia, hvor de fandt ud af, at middelalderens kyskhedsbælter er en skrøne (se nedenfor).
Uden for tid og rum
Jeg er ikke vant til at læse debatbøger, og de er åbenbart en genre for sig, hvor man kan tillade sig lidt af hvert, f.eks. er der praktisk taget ingen historik, begrebsdefinitioner eller nogen former for kilde referencer. Det giver værket både et anekdotisk skær, men gør det også visse steder til overfladisk og ligegyldig læsning, hvor vi som læsere er nødt til at udvise voldsom stor tillid til forfatterne, hvilket er sært for et værk, der plæderer for, at man skal være kildekritisk, og at den skepsis vi udviser over for det skrevne ord på nettet, bør vi også udvise over for det trykte ord (s. 61), men samtidig med at i afsnittet om netbaseret politisk aktivisme i form af Anonymous (s. 50-51) er følgende udsagn:
“Det er meget svært at finde ud af deres [Anonymous] selvopfattelse, fordi de ligger røgslør ud, men hvis man ved, hvor man skal lede, kan man være heldig at finde følgende” (s.50)
… hvorefter der følger en citeret tekst (på dansk), der er hentet et eller andet sted på nettet, skrevet af ukendte personer i en fuldstændig ukendt kontekst (blog, debat, artikel?), og det er ikke klart, om det er en tekst oversat af Lars og Ian til dansk fra engelsk eller om det vitterligt er en dansk tekst. Teksten er en slags billede på Anonymous‘ holdninger, men med en så tilfældig tekst, hvordan kan den på nogen måde være til at stole på? Vanvittige eller sære udsagn kan man finde massevis af på nettet, men med den udstrakte anonymitet, er det ikke engang til at sige, om teksten er en parodi, et programskrift eller en galnings vanvittige tanker på skrift – apropos sære udsagn, så henviser jeg til Fundies say the Darndest Things! for yderligere eksempler på gale ord på skrift.
Eksemplet er det mest eklatante eksempel på, at debatbogen ikke særligt gerne vil skrive sig ind i en forskningsdiskussion, men helst vil holde sig til tingene generelt, men problemet er, at jeg som læser ikke vil have generelle udsagn, for forfatternes kritik af anden forskning, pædagogik og politik, bliver enten letkøbt, fordi de ikke skal forholde sig til noget konkret, eller tandløs, fordi man knap nok ved, hvem eller hvad de kritiserer. Lad mig komme med et eksempel:
“En anden misforståelse er den evolutionærteoretiske tilgang, hvor humanvidenskabelige forskere med irrelevant pseudo-antropologi prøver at forstå computerspil og i øvrigt al mulig andre æstetiske og kulturelle fænomener ud fra en forståelse af, hvordan de første mennesker var. ” (s.83).
Det kan tænkes, at Lars og Ian tænker for på forskere, såsom Mathias Clasen, hvorved jeg sympatiserer med Lars og Ian, men med en så overfladisk en argumentation, så bliver debatbogen på ingen måde overbevisende. Der kommer i den henseende andre særheder ind, de to vil gerne argumentere for, at nogen (ikke os (rigtige) nørder) bliver ramt af Sub-Creation Blindness (s.69) (se nedenfor), hvorved de ikke er i stand til at skelne mellem virkelighed og fiktion, og de transformerer derfor deres subkulturelle interesse til noget virkeligt og reelt, som de indretter deres liv efter, de gør det til en overtro, såsom når nogen begynder at dyrke Digimon som en religion, og anser sig selv begavet med magiske evner (s. 73). Om Asatro skriver de:
“Asatro er jo egentlig et slags rollespil, hvor man ønsker at få en æstetisk oplevelse, men forhåbentlig ikke har nogen forventning om et reelt forklaringsparadigme på, hvordan verden hænger sammen. ” (s. 71)
Det interessante er naturligvis her, at forfatternes fravær af kilder, gør det umuligt for læseren at afgøre, om folk på nettet vitterligt tror på digimon eller Gor (s. 121) som religion/virkelighed som Lars og Ian fortæller os det, eller om det er lykkedes disse personer at bilde Lars og Ian det ind, således at det i virkeligheden er Lars og Ian, som er de blinde, ude af stand til at skelne mellem folks påtagede dyrkelse af popkulturelle fænomener, og deres reelle livsførelse. Det er i den sammenhæng interessant, at forfatterne slår ned på Asatro, og ikke på dyrkelsen af Kraften (fra Star Wars, men det vidste du godt), men Star Wars er måske for meget nørdkultur til, at det må kritiseres? Med belæg i helt samme eksempler kunne forfatterne også have slået ned på Scientology, der også er baseret på popkultur, og hvor medlemmerne også forestiller sig, at de har magiske evner. Spydigt kan man overveje om valget om ud af det blå at kritisere de hjemlige Asatro, skyldes en kristen normativ refleks om, hvad proper religionsdyrkelse er, og at Asatro ikke opfylder det kristne blik for proper religionsdyrkelse, hvorfor Asatro ikke er andet end ungdommelig vildfarelse – eller folk ramt af Sub-Creation Blindness.
Anekdoten om Wikipedia
Andre steder er værket anekdotisk, når det fremhæver et givent fænomen for at understrege en pointe. Da vi ikke kender belægget for udvælgelsen af disse fænomener, så er det heller ikke til at side, i hvilket omfang de er repræsentative – og de forbliver derfor anekdotiske. F.eks. kommer forfatterne med et eksempel på, hvorledes Wikipedia medfører en ny bølge af rationalisme og at nye emner bliver taget op til fornyet overvejelse. Deres eksempel er kyskhedsbæltet, hvor det ifølge Lars og Ian er lykkedes via Wikipedia at få fremhævet for verden, hvorledes brugen af kyskhedsbælter i middelalderen er en skrøne (s.44) (jeg kan her henvise til en glimrende podcast om forskningen omkring netop dette emne her – altså om hvordan myten om kyskhedsbæltet opstod). Lars og Ian er så tilpas vage i deres tekst her, at det er uklart hvad Wikipedia har gjort i denne sammenhæng, andet end at være et løbende opdateret leksikon, som dermed kan have seneste forskning med i sine opslag (hvilket naturligvis ikke er nogen skidt ting), nu skal vi så bare have folk til at læse de indslag, f.eks. om at man i middelalderen ikke troede, at jorden var flad, at man ikke blandt de lærde debaterede, hvor man engle kan danse på spidsen af en nål, at der kun blev brændt en brøkdel af det antal hekse, som de fleste klassiske værker henviser til, at heksebrændingerne typisk skete steder, hvor centralmagten havde svært ved at nå ud, at i visse lande blev brændt væsentlige mængder af mandlige hekse i forhold til de kvindlige, og at i Danmark skete de fleste hekseafbrændinger efter protestantismens indførelse. Det er ikke nok, at man kan slå det op på Wikipedia, vi skal stadig også have folk til at slå op i Wikipedia og læse tingene.
Post-post-modernisme
I den forklaringsramme, der opstilles, eller den store fortælling, som værket ligger op til, så er fremtidens håb Netgenerationen, fordi den gør op med de tre modernistiske skurke, Marx, Freud og Post-modernismen, som alle er de negative konsekvenser af det industrielle samfund, der for en kort stund afløste landbrugssamfundet, og som gav os to generationer, først 68’erne som er kollektivisterne, og dernæst nå-generationen, som er individualisterne, og nu er netgenerationen på vej, båret af nørdkulturen, som skal transcendere de tre spøgelser, som modernismen efterlod os med.
“Det var korrekt, at den modernistiske tidsforståelse var forkert, men det postmodernistiske alternativ var om end endnu mere fejlagtigt” (s. 8-9)
Man kan ikke beskylde de to forfattere for hverken at være holdningsløse eller skjule deres holdninger. Til stadighed oplever jeg kritikken som letkøbt, da de aldrig refererer til noget konkret, men er en kritik af formelle og uformelle kulturelle magthavere inden for en given generation.
Efter at have identificeret svaghederne ved modernismen, som var en stor vildfarelse, kommer vi endelig til dem, der skal bryde med hele denne vildfarelse og føre os ud af 40 års ørkenvandring.
Sub-Creation
Begrebet er hentet fra Tolkiens essay om eventyr, og på dansk betegnes det Sekundær skabelse. Kernen går på, at vi kan konstruere fiktive universer og gå på udforskning i disse, og gennem udforskningen af dem, kan vi lære noget om os selv. Det er nødvendigt, at det skabte univers er overbevisende, at det har en intern konsistens, så vi kan suspend disbelief for de manglende elementer. En konsekvens heraf er f.eks. konstruktionen af kunstsprog til fiktionsuniverset, f.eks. Tolkiens elversprog, trekkies klingon-sprog, da de giver den nødvendige substans til at universet kan blive virkeligt nok til at vi kan udforske det. Brugen af fiktionsuniverser medfører også, at vi får lettere ved at skelne mellem dem, og at vi bliver bedre til at bevæge imellem dem, Sub-Creation Fluency, og det er en særlig kompetence hos rollespillere.
I sin mest basale form er det gnostiske verdensbillede let at læse ind over en frygtelig masse fortolkninger af verden. Djævelen har skabt den materielle verden, som trods sine goder er et fængsel, som vi er fanget i, og det gælder om at gennemskue det materielles illusion for at bryde fri, og derved finde den sande skaber, den ægte gud, bagved det hele. En af de mest popkulturelle gengivelser af dette er sikkert Matrix, men vi genfinder det f.eks. også i Dark City, og i rollespillene Kult og Nephilim. Man kan også læst det ind over marxismen i en vulgær tolkning, hvor arbejderne er fanget i en falsk bevidsthed skabt af magthaverne, og det gælder nu om at løsrive arbejderne fra dette.
Vi kan nu kigge på Sub-Creation Blindness, som på sin vis er en gammel anklage mod rollespillerne vendt på hovedet. Rollespillerne har nu evnen – givet gennem rollespil – til at kunne bevæge sig mellem adskillelige forskellige fiktioner, Sub-Creation Fluency, hvor kritikken mod rollespil, da det blev dæmoniseret i 1980’erne, var at vi ikke kunne skelne virkelighed fra fiktion, hvilket er foreviget i bogen/filmen Mazes and Monsters.
“Rollespil gør deltagerne i stand til at udvikle og agere i sekundære skabelser. Samtidig tilbyder rollespil en æstetisk form, der kun kan håndteres ved hurtigt at navigere mellem forskellige virkelighedsniveauer og derved forstå og skabe helt nye internt logiske verdenssyn. På den måde udvikler rollespil sub-creation fluency hos deltagerne.
Med forståelsen af rollespil får vi et helt nyt perspektiv til at begribe de nye medieteknologier og de computerskabte rum, og man bliver i stand til at tilegne sig den virkelighed, der eksisterer efter modernismens sammenbrud, som en sammenhængende ny verden – og ikke bare tilfældige postmoderne absurdistiske manifestationer” (s.78)
“Der er simpelthen en lang række kulturfænomener, der kun giver mening i den [nørdernes spilkultur med sekundær skabelse] kontekst. For at begribe de særlige kvaliteter, den ny verden fordrer, bliver man nødt til at gå ind i kulturen, og derfor er rollespil en kultiveringsproces, der sammen med andre nørdkulturfænomener er nødvendige for at kunne agere i vidensamfundet” (s. 79)
[om computerspilsforksning/ludologi] “Gamle teorier baseret på Freud og Marx er blevet trængt i baggrunden. Selv ikke postmodernistiske teorier slår til i forsøget på at begribe dette nye felt. Men selv om meget computerspilsforskning har været sandhedssøgende, vidner den også om, at det var svært at udvikle et helt nyt teoriapparat, der var i stand til at tage nørdkulturen alvorligt” (s.83)
Ud af de tre citater kan vi læse, at vi løsriver os fra den falske virkelighed ved at blive en del af de rene, og at den sande virkelighed er ubegribelig ud fra en optik lejret i den falske virkelighed. Sværere er det ikke at læse en gnosis ind i debatbogen. Et sådant verdensbillede kræver naturligvis, at der er nogle vildfarne sjæle. Det er de blinde folk, hvor jeg kort tidligere har omtalt digimon-kulten.
De blinde folk kommer Ian og Lars med tre eksempler på (side 72-73):
- Reallife-superhelte
- Digimon-kulten
- Otherkins
Foruden deres kritik af Asatro og folk, der efterlever Gor-fansnes sexkulte i Second Life.
Om reallife superheltene skriver de:
Derved krydser de også linien mellem fiktion og virkelighed, og da det kan føre til selvtægt, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Forhåbentlig er de i stand til at se forskel mellem fiktion og virkelighed, men hvis ikke har vi et problem.” (s.72)
Well, det er omtrent den samme anklage som har være rettet mod rollespillere i årtier. Behøver jeg virkelig at linke til Jack Chicks pamflet om rollespillere? Da Ian og Lars vanen tro ikke har nogen former for kildereference, kan vi ikke vide, om de refererer til andet end Real Life Superheroes.org og evt. deres modpart superskurkenes organisation. Heldigvis uddyber Ian og Lars, hvad de mener med blindhed:
“Fælles for disse eksempler er, at der er mennesker, der er blevet udsat for nørdkultur og forsøger at bearbejde oplevelserne, så godt de kan, men desværre mangler de redskaber og fortåelsesrammer til at håndtere det. Otherkins og digimon-kultister har det problem, at de er blevet eksponeret for en virkelighed med flere niveauer, fiktive verdener og litterære referencer, og de har svært ved at forholde sig til det.” (side 73)
Det er sådan, at indlemmelse i en gnostisk religion sker trinvist, som i mange andre mysticisme-prægede religioner netop fordi det er farligt at få sandheden på en gang. Som jeg citerede Lars og Ian for tidligere, skal man gradvist indlemmes i det sande verdensbillede gennem en socialisering, hvor man bliver lukket ind i inderkredsen og får åbenbaret sandheden. Man får åbnet sit tredje øje, om I vil.
Spørgsmålet er, om hele denne nørdkulturstese ikke er andet end en krypto-religion med klare gnostiske elementer? En sekulæriseret eller civil gnostisk religion?
William Gibsons cyberpunk – at være ung med de unge
For pokker, at referere til William Gibson, når man vil snakke om brugen af science fiction-litteratur til at komme med bud på fremtiden, er ikke visionært (s.63). Der er kommet langt nyere litteratur om internet og cyberpunk end Gibsons værker.
Brugen af William Gibson er desuden symptomatisk for forfatternes brug af forfattere, malere, filmfolk, tegnere, rollespilsdesignere etc. De er nemlig alle sammen enten præ-generationstanken (f.eks. Tolkien, Levis, Howard, Lovecraft, Wells og Eliot) eller medlem af en af de to forkætrede generationer (kollektivisterne, individualisterne), og det bliver tydeligt ved læsningen, at selve nørdkulturen har sine rødder i modernismen rodfæstelse, og at den har eksisteret sideordnet med majoritetens modernisme hele vejen frem til nu. På sin vis virker det som om, at forfatternes nørdkultur (hvis ophav forfatterne er belejligt tavse omkring) er en anden læsning af modernismen, der nu i forfatternes optik ved at komme til magten gennem netgenerationen. Er nørdkulturen i virkeligheden en relancering af modernismen, ligesom Battlestar Galactica er en relancering af den gamle Battlestar Galatica-serie? En ting er sikkert, og det er, at trods alle deres nørdreferencer, så omtaler Ian og Lars ikke Battlestar Galactica i deres bog. Det skal dog bemærkes, at den mest tavse af alle generationerne i deres bog, netop er netgenerationen. Hvis den har produceret noget endnu, så det er ikke noget, som forfatterne har beskæftiget sig med.
Det skal lige til sidst nævnes, at vi i løbet af debatbogen kommer et utal af medier og værker igennem. Nogle steder går værket lige pludselig meget i dybden med et enkelt værk, andre gange opremser den en lang stribe navne, og lader det blive ved det. Læsningen er meget ujævn, og det virker som darlings, når man pludselig læser en f.eks. detaljeret kritik af Matrix eller af Hollywoods jungianske narrativ. For rollespilsvedkommende begrænser det sig til en bogstavelig opremsning af rollespilsdesignere, som kun rollespillere vil kunne nikke genkendende til. For andre er opremsningen uden betydning.
Det kan kort bemærkes, at enkelte afsnit er desuden plaget af usædvanligt mange redigeringsfejl, hvor ord enten er faldet ud eller ikke er blevet fjernet, eller der er deciderede stavefejl, værst er det for siderne 50-75.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Wow. Jeg har ikke læst værket, men er ret sikker på at jeg er enig helt hen til din gnosislæsning af deres projekt. Tak for anmeldelsen.
LikeLike
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at bogen bygger på den videnskabelige artikel: Geek Culture: The 3rd Counter-Culture.
LikeLike
“Spydigt kan man overveje om valget om ud af det blå at kritisere de hjemlige Asatro, skyldes en kristen normativ refleks om, hvad proper religionsdyrkelse er, og at Asatro ikke opfylder det kristne blik for proper religionsdyrkelse, hvorfor Asatro ikke er andet end ungdommelig vildfarelse – eller folk ramt af Sub-Creation Blindness.”
De andre kan ej læse danemål. Så det er ej sporting.
Er egentlig som Anglikaner mere sur på coaches & hjerneforskere. Men nu bygger de mere på pseudovidenskab end skønlitteratur.
Har lige anklaget Hr. Konzack for at være agnostiker, & han jeg for at være kristen. Men-vi er jo i virkeligheden matrixkultister! Det er jo en sandhed, De afslører, meget gnostisk.
Welcome to the Matrix!
Meld Dem ind i De Anonyme idag!
http://www.encyclopediadramatica.com/Anonymous
LikeLike
hvad med at svare paa kritikken istedet for at vaere vittig?
og at link-droppe er et lidt tyndt svar
Frikard
LikeLike
Kære Hr. Freecort:
Vid & debat-niveauerne er faktisk stærkere i gestalttransformerstadiet-HVIS MAN HAR SPIST DEN RØDE PILLE!
Vi har skam hørt Hr. Petersens argumenter før- (den røde pille vil, forresten, få stavefejlene til at magiskt! forsvnde) men han er den første til at fremføre dem på nettet, & med den overbevisning, der følger af at man faktisk har noget på spil.
Det er tydeligt, at han er en af dem, der får betydning i det endelige slag mellem Skynet & Zion.
Derfor skal hans forsvar forbedres!
Mere om Asatro i det 21 årh. tak, det er altsammen guld værd.
Tyndheden af svar betinges af, at I har afsløret at vi er hinsides Matricen, & derfor- sjovt nok- ej stoler I på VIDNESBYRDET.
Se derfor selv efter.
Men hvis linkdumping direkte provokerer:
LikeLike
@ Lars: Tak for linket til din artikel. Jeg har nu læst din artikel, og jeg kan overordnet se, hvilket grundlag I har bygget en nogle af bogens afsnit op over. Imidlertid er din artikel langt mere generel og mindre detaljeret end jeres debatbog, og det er derfor vanskeligt for mig at slutte fra artiklen til debatbogen, og ser jeg din artikel i den sammenhæng som en henvisning til de kilder, jeg har efterlyst i min anmeldelse. Efter læsningen af din artikel er det mig stadig uklart i hvilket omfang artiklen omhandler danske, amerikanske eller vestlige forhold på samme vis, som jeres debatbog.
@ Ian: Jeg stiller mig uforstående overfor dine meningsløse kommentarer, og antager, at du ikke har noget relevant at sige til min anmeldelse.
LikeLike
Kære Morten.
Jeg fokuserer primært på danske forhold bogen, men det gælder ligeledes generelt for de vestlige lande, der har samme problemstilling. Det fremgår tydeligt af konteksten.
Jeg har dog stadig svært ved at se, hvordan det forsvarer, at man vælger at tro på fiktion som en religion. Det skal siges, at jeg ikke er intolerant, idet jeg tolererer din ret til at være asatro. Men jeg accepterer ikke forklaringsmodellen. Endvidere ser jeg blot asatro, som et symptom snarere end selve problemet.
Hilsen
Lars
PS: Jeg er ikke gnostiker.
LikeLike
Kære Lars,
Tak for dit svar. Indledningsvis vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg antager ikke, at I er gnostikere, og selv er jeg ikke asatro. Jeg undrede mig bare over jeres fuldt ud ubegrundede og uberettigede kritik af asatroen.
Derudover mener jeg, at trods du selv fremhæver at bogen primært gælder danske forhold, at I ikke understøtter det særligt godt, da I flere refererer til fænomener på nettet, som det kan være svært at afgrænse til DK, Europa eller vesten– men her må jeg så acceptere det forbehold, at jeres værk er en debatbog og ikke en afhandling, og at der må være visse friheder
Med venlig hilsen
Morten
LikeLike
Kære Morten,
Vi har faktisk begrundet vores kritik af asatro. Det kan være, at du er uening i begrundelsen, men så lad os tage den derfra.
Hvad mener du med afgrænsning?
mvh
Lars
LikeLike
Kære Lars,
For så vidt angår asatro, så begrænser jeres begrundelse sig til, at I betragter asatro som en kunstmytologi, der praktiseres på en måde, som I har besluttet jer for er problematisk. Jeg erindrer ikke, at I på noget tidspunkt begrunder udvælgelsen af asatro til at tilhøre denne kategori, og I fremfører ikke noget empirisk materiale, der giver belæg for hverken jeres overordnede ide om Sub-Creation Blindness, eller for de grupperinger i og uden for nettet, som I mener lider under denne tilstand. Særligt med asatro er det for mig sært, at I vælger netop denne trosretning, da den ikke forekommer mig at være et særligt netbaseret fænomen, og med valget af asatro, kan man så deraf slutte, at I mener det samme gælder for alle andre moderne, religioner, der opstået inden for de sidste 50 år?
Med afgrænsning henviser jeg til, at de ting I henviser til over en bred kam, lige så godt kunne have en rod og sikkert også har det i andre kulturelle sfærer end den vestlige.
Med venlig hilsen
Morten
LikeLike
Hej Morten,
Tak for din gode og grundige anmeldelse af Netgenerationen og nørdkultur.
Jeg har ikke selv fået læst produktet. Jeg har dog tidligere observeret en af forfatternes manglende evne til at kunne argumentere for sin sag, grundet i manglende kildereferencer, hvilket slet og ret tyder på en uakademisk baggrund.
Derimod griber din anmeldelse i langt større grad fat i konkrete referencer, hvilket er et stort forspring i forhold til hvad jeg tidligere har måttet spise fra den tidligere bemærkede forfatter.
Mit kendskab til forfatterne er ikke omfattende, men jeg har en opfattelse og blød mavefornemmelse af, at begge er intelligente, intellektuelle personaer. Netop derfor lader dette værk til at være så meget en katastrofe. Vi ved, at de kan bedre, og alligevel skal vi tage til takke med de samme kæpheste, forfatterne har tæsket igennem utallige værker. Generations-skiftet er for eksempel pisket til døde, uanset hvilken som helst artikel, som bare stinker en smule af sociologi – passende for konteksten eller ej.
At en forfatter tosser rundt på Encyclopædia Dramatica for at forklare Anonymous er bare skidt. Hvad bliver det næste? Et pseudointellektuelt indslag om shoop da whoops betydning for Youtube? En anden forfatter lader ligeledes til ikke at forholde sig til emnet her blandt kommentarerne, men prøver at pålægge dig en religiøs baggrund, alene ud fra at du snakker om dette emne. Jeg er bange for, at kommentarerne er repræsentative for indholdet. Man har noget på hjerte, man fyrer dette af, og så forsøger man at efterrationalisere for at retfærdiggøre ens udsagn, uanset om de ramte plet eller ej. Ud over at det som tidligere nævnt er frygteligt uakademisk, så er det slet og ret også en usund tilgang til beretninger og fortællinger. Men selv ikke processen for god forklaring lader til at være er hellig nok til at kunne slippe på at blive ofret for bålet for den gennemtæskede, døde og måske endda fiktive hest.
Ud fra din anmeldelse er jeg fortsat i tvivl om, hvem værket henvender sig til. Jeg frygter lidt, at svaret blot er forfatterne selv, som en form for bekræftelse for deres egne holdninger. Sekundært kan jeg frygte, at den omtalte dårlig brug af Wikipedia skader Wikipedia mere end det gavner forfatternes pointer.
Slutteligt, at en forfatter henviser til “Geek Culture – the 3rd Counter-Culture” som en videnskabelig artikel (og endda som et “luk munden, jeg har ret!”-argument i stedet for at forholde sig til og besvare kritikken) er i bedste fald promiskuiøs omgang med ordet “videnskabelig”, og i værste fald decideret videnskabelig uredelighed. Jeg ser ingen informationer om peer-review, og alene kildehenvisningerne er en joke (som fx at citere Wikipedia uden at henvise til den specifikke revision af Wikipedia med det pågældende citat – at forfatterne på nogen måde skulle hævde at have kendskab til nørd- eller net-kulturen skader opfattelsen af os øvrige netbrugere). Bevares, humanistisk videnskab er ikke en eksakt videnskab, men hvis man rent faktisk bruger V-ordet, så bør det netop kvalificeres som videnskab. Ellers er det ikke alene spild af vores tid, men også en obstruktion af det videnskabelige miljø, som rent faktisk arbejder for at forstå vores virkelighed bedre.
Jeg har flere gange overvejet at anskaffe mig værket, men grundet den ene forfatters spammen i utallige Facebook-grupper (hvilket ligeledes placerer denne forfatter i den værste og retfærdigvist mest forhadte kategori af netbrugere), er jeg mere fristet til at finde ulovligt distribueret kopi.
LikeLike
Hr. Greis:
De mener altså, at asatro ikke er baseret på kunstmytologi, men en direkte, skjult tradition?
Ej heller kan man erindre, at man havde udnævnt Sub-Creation Blindness til et fænomen der kan begrænses til internettet, eller at alle nyoprettede religioner er baseret på skønlitteratur?
De syntes noget forvirret omkring fænomenet selv-det er også noget sært, & det bliver omtalt forbavsende lidt, da man op til nu ej har haft et mønster at sætte det i. For eksempel er der faktisk nu superhelte i virkeligheden. Det er ej noget andre “anklager” dem for-det er deres offentligt erklærede selvopfattelse.
http://www.cnn.com/2009/LIVING/06/04/real.life.superheroes/
(Bemærk, at man antyder det skyldes krisen-selv om fænomenets start er af tidligere dato. Men man kan godt forstå, den rare politibetjent er bekymret over maskerne)
De må da som rollespiller også være nysgerrig over, at en anklager mod os der oprindeligt var åbenlyst tåbelig, nu er gået i opfyldelse? Om ikke andet risikerer vi, Mr. Chick lægger mærke til det.
Empirien burde være nogenlunde i orden, taget i betragtning af, at hvores Subcreation-teorier ikke er baseret på hverken psykoanalyse eller hjernescanninger, eller endda sociologi, men kultur- & litteraturanalyse.
Med hensyn til “afgrænsning”: det er altså simpelthen ikke det, vi skriver om. Hvis vi inkluderede et kapitel om en stillehavsstenaldersamfund der pludselig kom på nettet, ville De være den første til at beklage Dem-& med god grund.
Man håber, dette var uvittigt nok?
Hr. Brodersen: omend man er glad for Deres støtte af piratideologien, samt Deres ros af vores intellekt, både undervuderer De Dr. Konzacks sindssyge opfinderformat & overvuderer undertegnedes evne til at magte andet end at være pukkelrygget & stjæle de forkerte hjerner.
Dr. Konzack er internationalt anderkendt forsker, som nu også er ved at erobre bibliotekerne med sine gennemtæskede, muligvis fiktive men dog åbenbart unaturligt livlige heste.
Han har ligeledes tydenligvis mestret evnen til at få Dem til at spille Deres tid, samt bero sig på (ikke for at være fornærmende, men vedkommende indrømmer det selv) lettere forvirrede anmeldere.
& har gjort Demselv del af den værste og retfærdigvist mest forhadte kategori af netbrugere.
Man overlader derfor Dr. Konzack detaljerne.
Happy x-Halloween!
LikeLike
Hej Ian,
Trods jeres ihærdige forsøg på at afklare, hvorfor asatro et al er ramt af Sub-Creation Blindness, så mangler jeg fortsat noget substans i argumentationen. I hvilket omfang baserer jeres tolkning af asatro et al sig på reelle studier af brugerne, at I kan vurderer, at de lider af Sub-Creation Blindness, og I hvilket omfang har I undersøgt, at der overhovedet er belæg for jeres tese? Har I foretaget nogen former for feltarbejde, indhentet noget kildemateriale af nogen art – der rækker videre vilkårlige opslag på internettet?
Hvilken empiri har I for Sub-Creation Blindness? Så vidt jeg husker, så tager I med Sub-Creation udgangspunkt i Tolkiens essay om Sub-Creation, men jeg mener ikke, at han beskæftiger sig med Sub-Creation Blindness, og jeres teori om Sub-Creation Blindness, er vel en, som I selv har udviklet?
Med den argumentation og bevisførelse I forløbigt har fremlagt, forundres jeg stadig over den dom, som I fælder over Asatro. Præcis hvorledes er f.eks. følgende udsagn “Asatro er jo egentlig et slags rollespil, hvor man ønsker at få en æstetisk oplevelse, men forhåbentlig ikke har nogen forventning om et reelt forklaringsparadigme på, hvordan verden hænger sammen.” baseret på andet end jeres ubegrundede forestillinger om hvorledes asatro praktiseres? Vil ikke al religionsudøvelse for jer være et produkt af Sub Creation-Blindness?
Det samme gør sig gældende for superheltene. Ud fra artiklen er der intet, der tyder på, at disse personer ikke forstår at skelne mellem de forskellige fiktionsniveauer.
Resten af mine kritikpunkter betragter jeg ligeledes som ubesvarede.
@ Peter: Tak for din kommentar. Det er gode ord.
LikeLike
Kære Peter Brodersen (Web 2.0-kendis ?)
Din kritik er useriøs.
Du forholder dig til en bog, som du kun kender til gennem en lidt forvirret, men til gengæld detaljeret anmeldelse.
Morten udbad sig videnskabeligt kildemateriale, og derfor henviste jeg til min videnskabelige artikel (peer review til konferencen Fun and Games 2006 i Preston, England).
I artiklen henviser jeg til nogle definitioner på geek og nerd på wikipedia. Egfentlig kunne jeg bare komme med min definition af disse begreber, men da jeg gerne ville være redelig, ønskede jeg at konsultere den sagkundskab, der bedst havde defineret begreberne. Jeg vil give dig ret i, at det er bedre at citere med henvisning til dato. Jeg er dog glad for, at du endelig anerkender wikipedia som kilde og vigtig for nørdkulturen.
Bogen handler faktisk ikke så meget om nutidens nørder, kan jeg fortælle, men derimod den nørdkultur, der udspringer fra nørder og som påvirker netgenerationen.
Jeg kan forstå, at du er utilfreds med, hvordan jeg definerer begrebet nørd. Du er meget velkommen til at komme med din definition. Jeg er dog mere interesseret i begrebet nørdkultur, da vores bog baserer sig på en socio-kulturel analyse.
Jeg kan forstå, at du har set vores reklame for bogen. Det glæder mig. Bogen er ved at blive så populær, at der kan findes piratkopier af den. Men det er nok lettere at skaffe den på biblioteket. Egentlig burde man ikke have piratkopiering, men biblioteker – hvilket vi har skrevet om i vores bog.
mvh
Lars Konzack (Cand. mag. & Ph. D.)
LikeLike
Jeg bemærker, at du, Lars, nu tilføjer dine akademiske titler i din signatur. Det forekommer mig ikke, at din argumentation bliver tungere af dette. Hvorvidt et løbende opdateret opslagsværk er den sagkundskab, der bedst har defineret begreberne omkring nerds og geeks, må være op til diskussion.
Ligeledes har jeg bemærket, at du eller I under bogens navn på Facebook har refereret til min anmeldelse og snakker asatro og nidstænger – og det på en temmelig useriøs vis. Samtidig med kan jeg fortsat ikke se noget reelt belæg for jeres påstande omkring asatro, diverse andre religioner og deres forhold til Sub-Creation Blindness. Jeg forstår ikke jeres antipati over for disse former for religionsudøvelse, og endnu mindre forstår jeg ikke jeres manglende lyst til at beskæftige jer seriøst med jeres kritik af disse religioner.
LikeLike
Hr. Greis:
Hr. Konzack blev anklaget for ej at være akademiker, samt for at falsificere professionel forskning (noget lidt andet end en debatbog): hans pæsentation af kvalifikationer var ganske relevant.
Hvis han mente, de automatisk gav ham ret, ville han nok have nævnt dem før.
Men ham & Hr. Brodersen om det.
Hans omtale af nidstænger, derimod, er, som De ganske korrekt bemærkede, ikke seriøs.
For at vende tilbage til hvort oprindelige emne:
Real Life Superhero-linket viste, at disse mennesker faktisk opfører sig sådan i virkeligheden: ganske a la Don Quixot.
Internettet kan skam være alt andet end tilfældigt:
http://www.fornsidr.dk/
Forn Siðrs oficielle hjemmeside, fks, er noget klarere, opdateret, & anderkendt end de old media kilder vi har set på om emnet, som fks. “Odin og Hardisken”-de få, der er. Det er den virkelighed, både de & vi forholder os til.
Hvad er forresten Deres grundlag for at sige, deres trosbekendelse ej “er en poetisk definition af …. tro og livsanskuelse.”?
http://www.fornsidr.dk/dk/3/
Vi (OK,Hr. Konzack) har selv opfundet Sub-Creation Blindness & Fluency: Prof. Tolkien er der ej for at gøre det for os. Det er ret spændende!
Al religion er ej Sub-Creation Blindness: fks, sidst man så efter, var der enighed om, at Mormonerne faktisk ikke er baseret på en science-fiction roman alligevel. Ligeledes findes fænomenet også udenfor det religøse felt, som Real-life Superhero subkulturen, igen, demonstrerer.
Vi vil da gerne SBe Jedi-kirken, der ligesom Forn Siðr er bevidst om at der var pantheisme & chi-kraft tro før den kunstmytiske version: scientology er noget lidt andet, selvom L.Ron også var science-fiction forfatter.
Jeg har personligt ikke antipati mod SB folk, som sådan (bortset fra Christian Furries!): de er for det meste mere underholdende end modernistiske (& -post) ekstremister-de bygger jo på narrative strukturer. Men der er ikke rigtig nogen, der prøver på at forstå dem udenfor sigselv.
Håber egentlig ej, denne tråd er blevet for lang? Kan det ordnes?
&, øh, meget rammende Dork Towers stribe, forresten-vil måske citere den på facebook?
LikeLike
Lad os vende tilbage til folk og deres sære gerninger. Der er ingen tvivl om, at der er folk, der klæder sig ud som superhelte, og at de tilstræber at efterligne superheltene i disses altruistiske gerninger. Derimod ser jeg ingen tegn på, at disse mennesker ser sig begavet med nogen former fantastiske kræfter, endsige retten til at begå selvtægt eller på anden vis håndhæve loven. De agerer med stor bevidsthed om, at de skal overholde lokal lovgivning, og at de ikke har særlige kompetencer udi at standse forbrydere.
På sin vis kan man beskrive dem, som folk, der på sekulær baggrund, emulerer og genskaber handlinger i deres idolers billeder på samme vis, som f.eks. folk tager på pilgrimsfærd eller på anden vis efterligner religiøse forbilleder. Superheltene gør det uden forventning om en belønning i efterlivet eller en mirakuløs gave her og nu.
For så vidt det gælder asatro, så vil jeg indledningsvis påpege, at de asatroende er fordelt ud på en række foreninger og grupperinger, og at Forn Sidr alene er en blandt flere. Forn Sidr har valgt at søge anerkendelse som trossamfund, og de kriterier, der hertil stilles, har en tydelig kristen baggrund, og vil man anerkendes, må man konstruere en trosbekendelse og lignende, så man opfylder disse formalistiske krav. Også selvom det er meningsløst for de praktiserende medlemmer. Derfor finder jeg ikke dit citat videre brugbart, når det gælder de asatroendes forestillinger og deres religiøse praksis – og jeg finder dit retoriske spørgsmål plat, da I på intet tidspunkt er kommet med konkrete kildehenvisninger, og jeg har derfor på intet tidspunkt benægtet, hvad en af de asatroende grupperinger måtte have skrevet på deres hjemmeside. Ligeledes er jeg fortsat ikke imponeret over jeres research-niveau. ”Odin og harddisken” er et spinkelt grundlag at udtale jer kritisk om en hel religion på. Hvor er feltarbejdet? Research gøres ikke alene google og med wikipedia som sagkundskab.
Jeg forstår stadig ikke, hvorledes I erklærer nogen religioner for et produkt af SCB, mens andre ikke er det. Hvorfor er Mormons bog ikke science fiction nok, og hvorfor er scientologerne en undtagelse, mens de asatroende ikke er det? Jeg savner substans til at underbygge tolkningerne, og særligt savner jeg materiale, der viser at SCB ikke bare er en tænkt model, der presses ned over tilfældige grupperinger, og enten erklærer dem for det ene eller det andet.
Jeg skal bemærke, at jeg har det fint med lange tråde, og nu hvor vi er kommet ind på sagens kerne, håber jeg, at du vil fortsætte diskussionen. Får vi gravet nogle guldkorn frem, skal jeg gerne transformere det til et nyt blogindlæg, så vi får løftet debatten frem i lyset.
Linket til Dork Tower: http://www.dorktower.com/2009/10/19/?catid=6
LikeLike
Hr. Grejs:
Undskyld den sene besvarelse!
Men for at insistere:
De forveksler vist pilgrimsfarere med Moses Hansen?
Ja, Forn Sidr siger selv, de ikke taler for alle-SPECIELT IKKE NAZISTER. Men hvis De har et bedre bud på en kilde på danske asatro, vil vi meget gerne høre om den. Forhåbentlig er de deres magt bevidst.
Undskyld hvis man virker retorisk, men er det her ikke en variant af “hvad med den tredje verden”-argumentet?
Momons bog er ej science fiction, fordi det ikke selv påstår at være det: ligeledes Scientology forskellige “værker”. Se? Let nok, ikke sandt?
Dr. Konzack foretrækker forresten også SCB forkortelsen-tak igen.
“Sagens kerne”. Hm, øhja, selvfølgelig. De der småting med stavefejl, ikke nok plads til at komme ind på alt vi gerne ville, underforståede nipponofobi, etc er GANSKE UVÆSENTLIGT!
& tak for linket.
LikeLike
Hej Ian Dall,
Sålænge du formulerer dig så knudret og forvirrende, har jeg vanskeligt ved at forstå, hvad du prøver at sige. Skal jeg forstå jer ret, så mener I, at I med Forn Sidrs hjemmeside, kan udtale jer om hele Asatro-bevægelsen, endsige om hvorledes den praktiseres og hvordan deres medlemmer ser deres religion? Det forekommer mig at være sjusket research.
LikeLike
Hr. Greis:
Undskyld for det knudrede – der er jo noget langt mellem indlæggene!
Ens kommentar om Moses grundede mest i, at han er en tegneseriefigur.
Det til side, så er imitatio (som De vistnok prøvede at henvise til?) en praksis, der baserer sig på angiveligt historiske personer.
Indtil nu.
Der er tydenligenvis adskillige asatro bevægelser. Men når man i aldmindelig tale, i Danmark, nævner asatro, udelukker det implicit nazister, ikke – skandinaver (& som oftest ikke – danskere), & i det hele taget dem der ej ligner forn sejd.
Man finder det stadig noget underholdende, at vi skulle have udvalgt de asatro som “offer” fordi de ej er nørdede “nok”. Det stik modsatte er tilfældet – hvilket egentligt (suk) burde være åbenlyst givet, fks, hvores værks titel. (Som, forresten, ej heller er “Een Detaljeret Beskrivelse af Alverdens tilbedere af Skandinaviske Pantheoner, & Hvorledes de Suger”). Vi har, igennem årene, primært som rollespillere, haft ganske meget med dem at gøre – vi kender begge II medlemer af bevægelserne, har fulgt dem i diverse medier, man har selv haft interesse som kirkelig involveret, & Dr. Konzack overvejede endda at tro aserne en overgang, da han stadig var postmodernist. Vi har ej lavet videnskabelig –
niveau research overhovedet – det gør man ikke vanligt med debatbøger (omend bogen selvfølgelig bygger på sådant, blandt andet Dr. Konzacks). Det forklarer også mangelen på kildehenvisninger, De åbenbart efterlyser?
Man startede, for at være noget mindre knudret end vanligt, denne diskussion fordi man blev slået af Deres mistillid til internettet som kilde? Asatros nørdethed vises vel netop ved, at en af de bedste kilder til deres existens er online – & ja, man må da håbe det inkluderer ritualpraksis & trosenighedspunkter, ellers er de altså selv ude om det.
Man sympatiserer iøvrigt med forsvarere af religøse mindretal – når man ser det vrøvl, folk påstår om en verdensreligion som Al – Islam… atter suk.
LikeLike
Hej Ian,
Tak for svaret. Dine kommentarer bliver lettere at forstå, når du giver dig tid til at skrive langt og udførligt, så tak for den længere redegørelse.
Du kommer i et videre omfang ind på jeres kendskab til asatroen. Oplysninger, jeg længe har efterlyst, og nu fået svaret på. Der er ingen tvivl om, at I begge har et kendskab til asatroen, som strækker sig ud over læsningen af Forn Sidrs officielle hjemmeside. At jeg tog fat i netop asatroen var, at I så ubegrundet og spontant dømte de asatroende efter Konzacks model i jeres debatbog, og at det forekom mig at være symptomatisk for jeres behandling af de fænomener, hvor I erklærer brugerne for ‘blinde’. Jeg savnede generelt en klar redegørelse for, hvorledes de enkelte fænomener kunne defineres som lidende under SCB, som tog udgangspunkt i det konkrete frem for, at der er tale om en model, der bliver læst ned over tilfældige grupperinger og fænomener, som I måtte finde jer fremmede. Asatroen var et godt eksempel herpå.
Med dit seneste svar og med jeres tidligere replikker in mente, har jeg vanskeligt ved at se, at SCB er andet end en model, som I vilkårligt læser ned over grupperinger og fænomener, som I arbitrært finder er jer fremmede, uforståelige eller på anden vis naive. Modellen klassificerer derved fænomener alene efter jeres præferencer.
Hvor vidt jeg har en mistillid til nettet som kilde, afhænger i stor grad af, hvad man ønsker at anvende nettet som kilde til. At forstå en tings nørdethed ud fra i hvilket omfang internettet kan bruges til kilde, forekommer mig absurd. Internettet er med sine omfangsrige opslagssider og umanerligt mange hjemmesider en kilde til praktisk taget hvad som helst. F.eks. bliver EU og den danske stat meget hurtigt til nørdede fænomener ud fra den forståelse. Omvendt bliver rollespils-praksis en meget lidt nørdet ting, da du faktisk vil have meget vanskeligt ved at læse om rollespilspraksis og -spillestil på nettet. I forhold til den mængde skrevent materiale, der er på nettet, er der meget lidt om rollespil – ligesom der er meget lidt om rituel praksis blandt asatroende på nettet.
Jeg har derfor en mistillid over for den, der anvender normative tekster på nettet til at udtale sig om folks forestillinger, som når du henviser til Forn Sidrs hjemmeside, hvilket siger meget lidt om, hvad der foregår blandt de asatroende. På samme vis vil du kun med stor vanskelighed og meget overfladisk kunne fortælle om, hvad rollespil er, hvis du tog udgangspunkt i landsforeningens hjemmeside (rollespil.dk). Jeg stiller mig derfor ret skeptisk over for værdien af jeres observationer, hvis dette er grundlaget for jeres anvendelse af Konzacks model.
LikeLike