[Læsegruppen] Unik

NB. Jeg skrev denne tekst før jeg så Jonas‘ version 3,5 af Unik, men efter at han havde ladet mig vide, at der var en omskrivning på vej. Da jeg skrev teksten, viste jeg ikke, hvad Jonas havde i sinde.

Inden jeg kaster mig over selve anmeldelsen, så vil jeg kort gøre opmærksom på, at jeg ikke tidligere har læst eller spillet scenariet, men da Monica og jeg skrev Memoratoriet: det rare sted, refererede Monica til bl.a. til Unik i forbindelse med rollerne til vores scenarie, da vi var på jagt efter arketypiske roller.

Unik

Unik er en forholdsvis enkel tekst, den har en meget present forfatter, der taler aktivt til læseren, og layoutet er simplistisk på en måde, der afspejler fortællingens arketypiske, næsten banale fortælling, som værende noget, der eksisterer uden at være bundet til tid og rum, og som derfor heller ikke bindes i layoutet til tid og rum.

Et interessant og meget positivt element ved scenariet er, at det er meget afklaret omkring spilleders opgave i scenariet, og usædvanligt, men ganske positivt, opstiller det to forskellige måder at spillede scenariet på, og til hver form hører en spilledningsmekanik. Trods dette må jeg indrømme, at jeg synes spilleders opgave i scenariet er for lille til, at det hører til den type scenarier, som jeg ynder at spillede. Rent praktisk ville jeg mene, at scenariet burde være uden spilleder. Omvendt varer det ikke længere tid, end det er nødvendigt til at fortælle historien gennem tretten scener, og forfatteren selv foreslår, at det ikke køres på mere end to timer, hvis der ikke er mere at få ud af de enkelte scener. Tekstmæssigt er der også tale om et kort scenarie.

Scenariet udspiller en arketypisk kærlighedsscene, der er struktureret over tretten scener, der frit kan anbringes på tværs af tid og rum for at afspejle, at trods fortællingen er arketypisk, så er hver genfortælling af den unik. På samme vis er sammenstillingen af de fire spilleres rolle også variabel, da hver spiller gives en af de fire arketyper, og de fire spillere placeres vilkårligt over for hinanden, og de fire spillere gives en vilkårlig position, blandt scenariets fire positioner, og disse positioner roterer for hver scene. Der er således en stor variation i de fire aktørers gennemspilning af de tretten scener, som bidrager til scenariets unikke element.

Systemmæssigt er scenariet systemløst. Scener klippes af spilleder, og denne kan derved gribe ind og håndtere ellers uløselige scener. Spillerne har forskelligrettede interesser i de enkelte scener, nogle gange vil de samme vej, andre gange hver deres vej, men uden intrige-genrens vinderkriterium vil der være en større tendens til samspil mellem spillerne, hvilket løser noget af problematikken om modsatrettede interesser mellem spillerne.

Afsluttende kommentarer

Sidst vil jeg nævne, at læsningen af scenariet var interessant set ud fra mit arbejde med Kvinden, der var, der på sin egen vis også beskæftiger sig med en arketypisk fortælling, og hvor konstellationen af de otte roller veksler fra spilgruppe til spilgruppe, som fordelingen af rollerne gør det i Unik, og at i begge scenarier er der tale om ”tomme” roller i kraft af, at de ikke rummer en specifik forhistorie. Skulle jeg omskrive Unik, ville jeg fjerne spilleder og i stedet anvende en formidlende spiller, som vi gjorde det I modsætning til Uniks tretten scener, valgte Peter og jeg at anvende en variation over scenemodellen fra Auto de fe. En anden ting, jeg bed mærke i, er forholdet mellem positionerne, som forvarsler Klaus’ brug af medspillederne Kold og Varm i Guernica.

Læsegruppen

• Thais: Kompromiløst unikt
• Johs: Unik fanboi
• Simon: Det unikke
• Elias: Et unikum
• Frikard: Unikt hack

Læsegruppens wiki: Find alle vores anmeldelser her