[Mouse Guard] Yakari hos bæverne

Fjerde episode i minikampagnen om byen Daphodil. Vi er nu rykket ind i sommersæsonen.

Dagens titel er herfra.

Vi blænder op for en episode mere af MG. Episoden blev holdt lidt kortere end ellers, da  en af vore spillere var nødt til at gå tidligt, og jeg nedtonede derfor en af konflikternes længde (men aldeles ikke dens dødelighed … dog kom alle uskadt gennem dagens spilgang).

Det er hårdt at være mus

De sidste par spilgange har været ret voldsomme over for den lille musegarde, og de begyndte ofte spillet syge, sårede og i dårligt humør, og endte ofte med at bruge store dele af spillernes tur på at få det bedre, end på at jagte egne interesser. Jeg valgte derfor ved dagens spilgang at fokusere mere på serier af komplikationer for på den måde at nedtone mængden af conditions* – og i spillernes tur valgte et par af spillerne at slippe af med sår og sygdom ved at pådrage sig permanente skader – som kan købes af med XP. Følgen er, at efter dagens spilgang er de omtrent tilbage ved fuldt ’helbred’, og det er rart for alle parter.

*) Ideen om conditions inspirerer os hver gang til alternative conditions. Hvad vil det ikke betyde for et spil, at man bliver pålagt conditions som ”glad”, ”tilfreds” eller ”jaloux”?

Bemærkninger til spillet

Der har desværre været langt mellem spilgangene, og det betyder, at reglerne ruster lidt. Vi får ikke rollespillet så meget inde i selve conflicts, som det ville være rart, at man gjorde, og det vil jeg se på næste gang. Min tanke er, at der er en regel om at rollespil udløser en bonusterning, som jeg vil fokusere mere på. Dvs. at spillerne kan indhente en bonusterning til hver fase i en konfliktrunde (der er tre faser), hvis man mellem hver fase stopper op og rollespiller. Der bliver heller ikke lagt så meget vægt på instinkter, missionsmål og individuelle mål, at det er optimalt. Ikke desto mindre er MG stadig både charmerende og underholdende, og jeg glæder mig til at spille mere af det.

Denne gang introducerede vi desuden ’musemeter’ for at holde blikket på, at en bæk, der skærer sig gennem skovbunden, og som ligger en sølle meter til halvanden nede, er anbragt i en voldsom afgrund, og at det er en rivende strøm, som det kan være svært vanskeligt at krydse. For et menneske handler det om et godt afsæt, og så er man på den anden side.

Vandet omkring Daphodil synker ikke

Episoden handlede om, at vandspejlet omkring Daphodil ikke er forsvundet, selvom det er blevet sommer. Sidste år ved sommertid, da Daphodil blev grundlagt, var vandspejler der ikke, men nu er området ved at blive sumpet, og man bekymrer sig for, at det stillestående vand må udvikle sygdomme og onde lufte (mal aria). På baggrund af de mange bekymrede borgere, tager garden initiativet og erklærer, at de vil finde kilden til alt dette vand, og imens opfordrer de borgerne til at grave dræn. Garden drager herefter af sted. De kommer ind i område af skoven, de ikke har været i før. Det er en tæt fyrreskov, hvor skovbunden er dækket af visne fyrrenåle, og hvor røde skovmyrer bygger kæmpe tuer. Færden fører musene til et sted på bækken, hvor den oprindelige bæk fortsætter lige ud, men hvor der er kommet en forgrening til, hvor mere vand kommer strømmende fra. den ny kilde ligger på den modsatte side af bækken, og musene er derfor nødt til at krydse den.

At krydse bækken

Cale og Juliya har besluttet sig for, at de vil overgå hinanden, og de skynder sig ned af skrænten, mens Sloan kigger hovedrystende efter dem. Cale er først, og han kaster sig ud i den rivende strøm, men Juliya er lige i hælene på ham. De bliver begge grebet af den stærke strøm, og trukket ned langs strømmen. Cale sammenflikker en simpel flåde af sammensurrede kogler og sætter efter dem. Det lykkes med møje og besvær at indhente de to mus, der har gjort deres for at bremse deres driven med vandet. De kommer ind på land, hvor de finder en lejr, der kun lige er blevet forladt. I lejren finder de levnene af en mus, og der hører kort efter støj, da lejrens fem indbyggere vender tilbage, fem museædende fritter. De tre mus gemmer sig, men Cale med sin hvide pels og røde kappe, bliver snart opdaget, og han prøver at flygte. Juliya kravler ud af sit skjul, og hun hjælper med ved at distrahere de fem fritter. Mens fritterne jagter Cale og juliya, gør Sloan kogleflåden klar til flugt, og det lykkedes heldigvis de to unge mus at udnytte frithængende rødder til at smutte steder hen, hvor fritterne ikke kan nå dem, og sammen flygter de tre mus på flåden. Tilbage er dog Cales røde kappe, som han måtte ofre, og hans bue, som ligeledes gik tabt. Rasende stirrer han tilbage på de fem fritter.

At krydse bækken – andet forsøg

Senere går musene i land og slår lejr. Om natten kan de høre fritterne jage, og tidligt om morgenen krydser de bækken på et mere stille sted, og de søger et godt stykke ind i skoven og væk fra bækken, hvorefter de atter forsøger at finde årsagen til vandets stigen. De finder den tilstødende kilde, der er ret ny. Den har ikke gravet sig dybt ned i skovbunden. Den fører musene til en marsk, hvor en flok bævere har bygget en dæmning. Da musene endelig har fundet kilden, bygger de en større lejr op, forer den med mos, leder efter urter til sårpleje og tegner kort over området. En dag finder de tegn på, at fritterne strejfer omkring i området, og de beslutter sig for at vende hjem. De rejser af sted på en større kogleflåde, som fører dem tilbage til Daphodil. Undervejs bliver de opdaget af fritterne, som forfølger dem noget af vejen, og de vender tilbage til Daphodil vidende, at de har ført fritterne til Daphodil. I alt dette har Cale fået Juliyas gule kappe, som han har farvet rød.

Næste gang: Byens svære beslutning, og de truslen fra de omstrejfende fritter.

Bemærkninger til de spilmekaniske elementer

Rent praktisk blev der udspillet en konflikt, og det var flugten fra fritterne. Flugten involverede kun Cale og Juliya, og som konsekvens forhandlede vi os til, at Cale mistede sin kappe og sin bue, og at han fik condition: angry.

Spillernes tur begyndte med fundet af bæverdæmningen. De brugte den på at bygge en lejr op for at slippe af med conditions, og derefter på at tegne kort over området (ressource: +1d til senere konflikter), på at få farvet Cales kappe rød, og på at komme tilbage til Daphodil. Konsekvenserne af fejlede rul var en reintroduktion af fritterne, og at fritterne fandt vej til Daphodil.

Ligeledes førte de fejlede svømme-forsøg til at musene havnede i fritternes lejr, et fejlet rul resulterede i, at de dukkede op, og et fejlet rul førte til jagtsekvensen, der endte med at de drev ned af bækken med færre ressourcer, end da de begyndte deres færd. De slog lejr med succes, og krydsede siden bækken med succes, hvorfor fritterne tabte sporet af musene for en stund.

Ved spillernes tur afslørede jeg desuden, at jeg havde tænkt, at næste spilgang skulle handle om, hvad man ville gøre ved dæmningen (flytte byen, rejse tilbage til Wolfspoint, hente en hær og føre krig mod bæverne, sabotere dæmningen, opbygge en dæmning til at dræne vandet omkring Daphodil?), så spillerne ikke skulle klemme et resultat ind via deres begrænsede actions i spillerturen. Det udnyttede Nis til at få sig et kort over området, som er en ressource til senere konflikter (give +1d ved rette situationer).