Rød måne over Böhmen

Det følgende er en mekanik, som jeg udviklede i samarbejde med Troels. Han skulle bruge en ’dagens regel’-mekanik til sin Ars Magica-kampagne (her er et eksempel på hans kampagne). Det følgende er ikke den endelige version, som Troels tog med sig hjem, men en fri gengivelse af den, vi snakkede om.

Baggrund: Böhmen er ved at blive rendt over ende af de frygtede mongoler. Vore helte har et troldmandskonvent i et hjørne af Böhmen. Deres praksis med trolddom er ikke accepteret af kirken, og den er forhadt af mongolerne, som vil udrydde konventet, hvis de kommer på sporet af konventet. Et par dødsfald blandt de adelige har rykket på den lokale magtbalance, og der er adelige enker, der skal giftes på ny, og alt efter hvem de bliver gift med, vil det betyde en masse for mongolernes position i Böhmen, og hvorvidt de truer troldmændenes konvent.

Troldmændene har altså en stor interesse i, at den adelige enke bliver gift med den rette adelsmand. heldigvis for dem, kan de magi, og det burde ikke være den store sag at håndtere det politiske spil, når man kan lidt trolddom, men kun så længe de ikke bliver opdager af mongolerne og deres allierede blandt de lokale adelsfolk …

Benspændet: Troldmændene skal undgå at blive opdaget af mongolerne. Hvis de opdages, vil de komme i alvorlige vanskeligheder. Anvender de trolddom, er det en risiko for, at de bliver opdaget.

Mekanik: En mekanik, hvor chancen for at de opdages, stiger des mere magi, de anvender, og som sænkes, når de foretager ikke-magiske intriger. Samtidig med skal der også være en mekanik, som lokker dem til at bruge magi.

Spilleder sætter en skål på bordet. Hver gang en spilperson anvender trolddom, anbringes en terning i skålen. Spillerne kan erklære, at de gennem intriger vil reducere risikoen for at blive opdaget – for hver intrige-scene, der udspilles med succes, fjernes en terning fra skålen. Når der første gang er X terninger i skålen (f.eks. 5), udløses en fordelsscene til troldmændene (der dukker en NPC-allieret op i Böhmen), og første gang, der er Y terninger i skålen (f.eks. 12), udløses en ny fordel for troldmændene. Når aftenens spilgang slutter, tager spilleder alle terningerne og ruller på en gang.

Alle 1’erne tages til side, og rulles på ny. For 1’er, der nu rulles, er spillerne i stigende grad i problemer, for så opdages troldmandskonventet, og vore helte står i en ny, spændende verden fyldt med problemer.

Den bagvedliggende tanke er, at spillerne fristes til at spendere nok trolddom til at opnå bonusserne, men derefter gælder det om at få spillet intriger nok til at risikoen sænkes igen – og det inden at spilgangen slutter. Spillerne kan også vælge at spille sikkert og slet ikke anvende trolddom. Det er også fint, da det medfører, at de må løse problemerne på helt anden vis.

Mekanikken skal også tilpasses fiktionen. Følgende forklaringsmodel blev udtænkt, og den introduceres gennem krydsklip-scener.

Fiktion:

De mongolske horder har deres egen heks, og trods de ikke kan fordrage de hermetiske magere, har de intet imod brug af trolddom, sålænge det er deres egen tradition.

I en mørk grotte står en formummet skikkelse over en stor jerngryde. Grotten er oplyst af et rødligt skær fra gløderne under gryden, og en fed, hvid røg dækker væskens overflade. Med sin store slev, fejer skikkelsen røgen bort, og frem dukker billeder. Røgen glider hurtigt ind og slører billederne igen, men gradvist bliver røgen tyndere og tyndere, og det bliver lettere for heksen at se skikkelserne.

Sådan! Mongolerne har en heks, der kan spå. Løbende i scenariet bliver der krydsklippet til hende, så spillerne bliver mindet om truslen, og det etableres, hvorledes de er i fare. Hver gang de anvender trolddom, bliver det lettere for heksen at spore dem. Hun har sålænge den råde måne hænger over Böhmen, hvilket den naturligvis gør lige så længe, som mekanikken er i spil.