Rollespil er farligt. Denne gang er det bevist. Se bare denne video.
Videoen har sit ophav fra denne hjemmeside.
Og kilden til denne historie er bag dette link og snyd jer ikke for producentens replik. Intet under at man vil forbyde fanger i fængsler at spille rollespil.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Ja, det er omtrent lige så farligt som sankt hans aften på engelske øer eller prom night i amerikanske småbyer.
Nu må fangerne jo så heller ikke engang se på malerier af Boticelli fordi der er bryster på for eksempel, så det er ikke noget specielt at rollespil er dømt ude. Fængsler køres anderledes i andre lande, der er andre ideologier bag.
LikeLike
Jeg forstår ikke helt, er du imod eller for filmen?
Jeg har tidligere set klip fra den og jeg tror faktisk den kan blive meget underholdende. En stor del af skuespillerne er, såvidt jeg har forstået (live)rollespillere.
LikeLike
Jeg kan godt lide cirka det første minut af traileren. Ideen med at lave en film, der bevæger sig ind og ud af rollespillernes fiktionsverden er interessant, også selvom den med det samme fremstiller dem som idioter.
Men så er der disse ting:
“Roleplay medieval prostitutes and they have sex with them”
“I am not fucking playing this game”
“Is no longer a game”
Voldtægten omkring 1:52
Filmen forfalder til en standard Hollywood-fortælling, der ofte anvendes i science fiction og i film om hippier, hvor man følger et utopia/kollektiv, som helten ankommer til, men det viser sig at samfundet er bygget på en løgn, og det hele kollapser i kaos, mord og voldtægt, der udstiller hvor meget disse mennesker er kommet på afveje.
Det ægrer mig rigtig meget, at det er en sådan fortælling. Som GeekGirl med rette beklager sig over, så er det træls, at netop disse fortællinger (ligesom Mazes and Monsters) produceres, da de er vand på visse menneskers mølle. Det ægrer mig endnu mere, at en rollespiller-entusiast ikke kan få noget mere ud af det.
(og at jeg anvender ordet “farlig” i posten, hænger sammen med, at sådan hedder størstedelen mine indlæg om rollespil i populærmedierne).
LikeLike
Ja okay. Det undrer mig dog lidt at det er kommet til, for de første klip jeg så virkede det virkeligt kun til at være den første del – altså det med at gå ud over fiktionsverdenen.
Jeg har tænkt mig at se den uanset tror jeg. Så vil jeg danne mig en holdning når det er klart hvor fokus ligger (selvom det tyder på, at det er på den sidste del).
LikeLike
Jeg ender nok også med at se filmen, men jeg har ikke de store forhåbninger.
LikeLike
Bah. Jeg skal ikke se den. Livet er for kort.
Men hvad angår hele din kampagne med at poste “folk synes at rollespil er farligt og det er fjollet”, tror jeg du tager fejl. Case in point: Jeg tilbragte for nogle uger siden en aften med at sidde sammen med nogle meget begavede mennesker og lege, at vi var efterretningsagenter, der satte ild til uldtrøjer for at redde verden. Hvis folk kan finde på den slags ting, kan de ikke tage sig selv højtideligt nok, og hvem ved, hvad de så finder på? Måske vil de ikke se tv? Måske vil de ikke have et parcelhus, en labrador og et mavesår? Det er den slags ting, der får verden til at falde sammen, ved du.
LikeLike
Hej Anne,
Det er frygtelig fornuftig kommentar. Hvis man ikke er vagtsom, risikerer man, at den slags personer ikke efterlever det normative liv, og hvor ville vi så være henne? Rollespil er på den måde meget skadeligt.
LikeLike
Jeg finder, at selve filmen, er i orden at producere. Der burde som sådan ikke være noget moralsk / samfundsmæssigt forkert ved at producere, se, vise denne film, heller ikke at den måske bliver en blockbuster (det gør den nok ikke). Den er i orden at producere, fordi det er ikke producentens opgave eller forpligtigelse ikke at trampe andre over tæerne. Jeg tænker ofte på hvor yderst træls det må være ikke kun at have været udsat for voldtægt, men også konstant blive påmindet det i, jaeh hvad, 5-10% af alle film/serier.
Som du selv nævnet Morten, så virker det som om, LARP’en i filmen, slet ikke er det historien handler om, men bare en anden måde at lave “fede tider” på, eller, alle andre film hvor en kult / et kollektiv viser sine dårlige sider – og forfatterens virkelige syn på menneskets natur skinner igennem. Dem har vi en del af, den slags film – og det nye er her, at det så er i forbindelse med LARP.
Men dét være sagt, så ja, det er yderst irriterende. Og det er det, fordi filmen ikke kunne være lavet med trekkies, eller modeltogs-entusiaster. Filmen “feeder” på den klassiske uvidenhed (og derfor for mange: frygt) om rollespil. Det mener jeg ikke er forkert af forfatteren, men jeg synes måske det er lidt billigt – eller set før. Det er også langt ude over diverse “se hvad der sker hvis vi laver sjov med genmanupulation / gammastråler / elektricitet” film – den baserer sig på at mennesker ikke kan komme ud af virkeligheden, de selv tror på.
og det bringer mig så til den sidste paragraf – omkring 1992 blev jeg spurgt af en af mine forældres venner, hvorvidt jeg ikke var bange for jeg ikke længere kunne kende forskel på fantasi og virkelighed – om jeg ikke var bange for at jeg kunne komme til at forsvinde i dén rollespils-verden, eller gøre skade på mig selv. Dét er den slags ideer filmen lader til at fordre, og det kan jeg ikke li.
(ovenstående er skrevet uden noget kendskab til filmen, udover den sparsomme trailer)
LikeLike
Baseret på traileren synes jeg, at den film ser ud til at være et fint eksempel på, at rollespil er blevet mainstream. Bemærk, at det ikke ser ud til at være rollespillet i sig selv, der bliver hængt ud som farligt (skizofreni-fremkaldende and all that jazz), men bare er en klassisk Hollywood-klichéhistorie om nogen, der er onde og lokker med stakkels uskyldige, så de kan misbruge og terrorisere dem. Se også alverdens slashergysere og selvtægtsfilm.
Den anden side af medaljen er en film som “Role Models”, der helt og holdent er på rollenørdernes side. Og som nok solgte flere billetter, end “The Wild Hunt” kommer til.
LikeLike
Role Models er ikke slem, selvom man kan argumentere for, at der ikke bliver spillet (noget væsentligt) rollespil i filmen, udover at nogen snakker sjovt, og nogen bukker for kongen.
Der er Garden State til gengæld interessant, da en af de centrale biroller har en stabel AD&D og 3,5-bøger stående på en reol (ca. en time inde i filmen. De er i baggrunden bag hovedpersonen, meget tydelige), og i E.T. spiller drengene rollespil i begyndelsen af filmen. Jeg så gerne flere film, hvor rollespil er noget folk gør i deres fritid på niveau med, at folk dyrker sport eller andre interesser.
LikeLike
“Role Models” er da entydigt pro-rollespil? Hele moralen i filmen er, at teenagenørden skal have lov til at dyrke sin fritidsinteresse, og at han slet ikke bliver mærkelig af det, men tværtimod får et social netværk, venner og måske en kæreste. Plus at det viser sig, at rollespil er sjovt for alle, også de skeptiske hovedpersoner.
LikeLike
Jeg tror, vi er lettere uenige her. Role Models har et mere positivt syn end mange andre gengivelser af (live)-rollespil i populærmedier, og den klassiske dæmonisering er ikke i spil.
Der, hvor jeg ikke er imponeret over Role Models, er dens overfladiske gengivelse af rollespil som en forvirrende blanding af Renfair og store slagsmål. Ved at fjerne “det at rollespille” fra aktiviteten, reducerer filmen rollespil til en alternativ sport, en sport for nørder, og kun i kraft af, at rollespil er en sportsgren med en tydelig vinder, kan rollespillet anerkendes som en legitim aktivitet.
Med andre ord transformering af rollespil til (nørd)-sport gør rollespil til en acceptabel handling. Det ophører derved også med at være rollespil, og drengen accepteres kun af forældrene og vinder pigen (mere eller mindre), fordi det nu er sport.
Jeg havde foretrukket at rollespillet var en værdi i sig selv. Så havde den morale, du fremhæver, været interessant.
LikeLike
Men tror du ikke, det er ganske repræsentativt for, hvordan mange unge amerikanere spiller live-rollespil?
Og derudover: Falder du ikke lidt i ekspert-fælden? 🙂 Hvor mange hobbyer eller fagområder bliver i praksis korrekt gengivet i film, tv-serier o.l.?
LikeLike