[Delta Green] Brændte knogler

Inden jeg går i gang med at gengive selve handlingen, vil jeg kort fortælle om de tanker og planer, der følger en sådan episode.

Ideen til denne historie udsprang af en historie om en strid om kremering i England. Jeg udtænkte den overordnede ramme tilbage i september, og justerede introen, så den afspejler den spontane ændring, jeg foretog omkring anden episode – Sorte engle over julen (del 1, del 2). Oprindeligt skulle vi have haft mødt hele Celle T i anden episode, men i stedet endte det med, at de sendte Agent Trevor i forvejen. Mødet med Celle T er udsat til episode fire, men vi får dem nu at se i episode tre.

Da jeg udtænkte episoden, kunne jeg ikke blive enig med mig selv om, når den blev spillet over to omgange, den skulle begge gange begynde med birolle-spil (eller birolle-rollespil), hvor vi så Celle T i action, eller om det kun skulle ske i første spilgang – altså om vi spillede del 1 (A+B) og del 2 (B) eller om vi spillede del 1 (A+B) og del 2 (A+B). Grundet spillernes valg efter første spilgang er det endt med sidste model, hvilket passer mig fint, da det er det mest harmoniske.

Første halvdel (del A) handler om Celle T i tiden før Agent Trevor blev en del af cellen. Vi får altså agenterne at se inden Trevor kommer ind i cellen, og vi kan regne ud, at en af agenterne vil dø, da der skal blive en plads ledig til Agent Trevor. Hvem, der vil falde, vil tiden vise (og det vil enten ske i løbet af episode tre, eller off-stage ml. episode tre og episode fire).

En anden ting, jeg vil med denne episode, er at gøre den til en del af kampagnens story arc (som har titlen Rimfrostdragen). Der dukker derfor referencer op til episode et (del 1, del 2). Sekundært lægger episoden en grund mere til, at celle T arbejder sammen med celle S.

Celle T – og den nedstyrtede UFO

Inden vi gik i gang, fordelte vi XP og justerede spilpersonerne fra sidste gang. Peter fortalte desuden noget om sine planer for sin karakter, Agent Simon, da han har planlagt agentens moralske forfald, og han vil gerne bygge det op over en konflikt med Kaspers karakter. Agent Simon er en paranoid type, der “rydder op”, og det involverer ligposer. Peter foreslog blandt andet, at det kunne tænkes, at Agent Simon på et tidspunkt opdager, at Greg (Agent Trevor) har fortalt sin kæreste, Hannah fra Dineren, om sit hverv som hemmelig-hemmelig agent, hvilket vil motivere Agent Simon til at rydde op, og vi vil derved få et storslået showdown mellem de to agenter. Tiden vil vise, hvorledes det vil gå for sig. Som spilleder er jeg i alle fald meget spændt på dette – blandt andet at en anden spiller ‘går efter familien’, hvilket passer bedre ind i fiktionen, end hvis jeg gjorde det.

Kasper ville desuden gerne erhverve et stort skydevåben til sin spilperson, og spurgte om han kunne få en for et Agentpoint. Det oplyste jeg ikke var muligt, da den type skydevåben ikke har en så stor spilmekaniske effekt eller er noget, som Agent Trevor skal anvende særskilte ressourcer for at få. Med andre ord kunne skydevåbnet erhverves uden vanskeligheder mellem missionerne, og kun hvis der skulle tilføjes noget unikt eller kontrabande, ville det koste et Agentpoint, såsom lyddæmper og de mest moderne former for guidet kikkertsigte. Agent Trevor nøjedes med den store gøb.

Og nu til Celle T og den nedstyrtede UFO.

Jeg fordelte de tre biroller, Agent Taymora, Agent Tremor og Agent Tully til Thomas, Anne og Peter, og de fordelte nogle skillpoints på deres karakterer. Kasper fik en biologen og CDC-agenten Michael Tudyuk. De tre agenter var blandt sendt til Virginia, hvor CDC havde afspærret et område pga et biokemisk udslip, og DG havde en begrundet mistanke om, at der ville være interessante oplysninger at hente i området, end andre agenter ville komme og rydde op.

De tre agenter sidder i deres vogn. Det er et smukt sommerlandskab, markerne står gyldne, engene grønne og hvide sommerfugler flagrer omkring i grøftens vilde blomster. De agenter kommer til en vejafspærring bemandet bevæbnet personnel, der ikke vil lade agenterne med deres FBI-identitetspapirer kommer igennem. Efter forgæves at have forsøgt at dupere vagterne, dukker pludselig en fremmed person op.

Rent praktisk sker der det, at Kasper overtager. Da vi samtidig spiller meget med, at spillerne selv beskriver, hvad der sker omkring deres karakterer, så fungerer Kasper nærmest en som medspilleder, da han tager ordet og beskriver sin karakters ankomst (ankomsten havde jeg beskrevet i rolleoplægget til Kasper).

I det følgende drager agenterne ind i det afspærrede område. De har rekvireret en CDC-jeep, gasmasker og et radioer, så de kan følge CDC’s aktiviteter. De finder frem til nedslagsområdet efter at have passeret et checkpoint mere, hvor de var blevet orienteret om, at alle civile i området var blevet evakueret, men man havde mistanke om, at nogen stadig var i området.

Nedslagsområdet er midt i en mark. Alt er vissent, der er ingen fuglekvider eller summen af insekter. Der er fladbundet krater, hvor alt er sortsvedent, men der er ikke noget i krateret. De opmærksomme agenter bemærker, at det svedne område ikke er mere end en centimeter eller to tykt, og at der er skjulte spor af et bæltekøretøj. Desuden har nogen været der før dem, der er fodspor i den fjerne ende af krateret. Det lader til at være en form for fælde, men af hvem og for hvem? Det tager ikke længe førend der dukker to biler op med tonede ruder, som tydeligt signalerer fjendtlige agenter, Mænd i sort.

DG-agenterne stikker af over marken i deres eget køretøj i retning af en mindre skov, hvor de bemærker en fremmed bil. De bliver forfulgt, og vi morer os med at beskrive den hektiske biljagt gennem skoven ud fra et hollywoodiansk synspunkt, hvilket inkluderer en frygtelig masse dramatisk filmede gearskifts. Det lykkes agenterne at køre fra mændene i sort, og de indhenter den fremmede bil og tvinger den i grøften (et par heldige terningerul gjorde det muligt). Det er to nørdede UFO-jægere i forvaskede Star Wars-t-shirts, der er lige så nysgerrige, hvad angår den styrtede UFO, som vore agenter. De to UFOloger er kommet på sporet af styrtet via Youtube-videoer, der er lagt frem af SaucerWatch.

DG-agenterne konfiskerer, hvad de finder brugbart, punkterer nørdernes bil og forsvinder dybere ind i skoven. Det er dog en lille skov, og agenterne ankommer til en gård. Den er forladt (dvs. evakueret), og der er ikke skjult en UFO i laden. Det samme gør sig gældende for de andre gårde i området.

Efter mørkets frembrud har agenterne ikke haft heldet med sig. De har ikke fundet noget, og i løbet af den følgende dag vil CDC’s oprydningshold komme og officielt fjerne det kemiske udslip. Da dukker pludselig en konvoj op i mørket. De to biler fra tidligere leder et par lastbiler. Den første er lastet med soldater, den anden er en slags tankvogn. Celle T følger konvojen, som er på vej ned mod en anden del af karantæne-området, og ned af en grusvej. Agenterne smutter ind over land til fods for at spionere på konvojen, men de kommer til et elektrisk hegn toppet med pigtråd. De tester kort om hegnet stadig er elektrisk (det er det), og derefter følger de det, indtil de kommer til en port, hvor et skilt meddeler, at området tilhører Mountauk Limited. Det er herind, at konvojen er forsvundet.

Agenterne beslutter sig for ikke at udfordre de mange soldater og andre agenter, som måtte være derinde, og de afslutter deres mission og forlader området. CDC-agenten finder sin joint frem.

Og nu til Celle S.

En aften i operaen

Agenterne får en invitation til en aften i Operaen. En ung mand, der fornyligt mistede sin far, har fået denne kremeret, men bedemanden var ikke i stand til at brænde knoglerne, så dem har den unge mand fået retur sammen med asken fra resten af kroppen. Da afdøde helt tilfældigvis var pilot i det amerikanske luftvåben, så vil DG gerne have Celle S på en factfinding mission.

Vi udspiller herefter en serie relationsscener, hvorved hver spiller optjener et menneskelighedspoint.

Elizabeth henter sin tante fra hendes seneste indlæggelse på den lukkede. Hun er familiens sorte får, da hun har taget en længere uddannelse og er flyttet hjemmefra. Det har kostet hende. Men denne gang er sidste gang, bliver hun ved med at erklære. Elisabeth og tante har en kejtet samtale, da det er tydeligt at Elisabeth tager sine cues til “normal” opførsel fra andre.

Thomas sætter en scene, hvor hans agent under julen bliver opsøgt af en gammel ven, der vil høre, hvorledes det går agenten, siden han blev såret på sin sidste opgave. Det bliver til et interessant blik ind i Agent Sharps hverdag, og endnu mere i, hvorledes han isolerer sig fra sine venner, når han ikke vil overholde de sociale spilleregler og tale om sit skudsår.

Scenen om Agent Simon handler om, hvorledes Carl Harris bliver inviteret på den årlige skitur af sin lillebror, der har et forfærdeligt vellykket familieliv, og hvordan Carl forsmøger at smyge sig udenom, og hvordan han langsomt sætter ild til broen mellem ham og broderen. Vi ser desuden endnu et lag i de løgne, som Carl lever med, da hans bror tror, at Carl arbejder som konsulent for et oliefirma, hvilket sender ham rundt i hele verden.

Kasper sætter også en scene, selvom hans karakter ikke er med (fra begyndelsen, jeg har oplyst, at han dukker op senere). På Peters foranledning og baseret på sidste gangs hændelser, så bliver det en samtale mellem Greg og Hannah fra dineren, der handler om det pres, som missioner har har lagt på ham, og som han ikke kan tale om. Men hvis han ikke tager de missioner, hvem skal så gøre det? Den sidste sag involverede en barnemorder, trods alt. Om de andre agenter hører vi Greg sige “De andre er hårde og følelseskolde. Jeg har Jesu på min side.” Idet der zoomes ud, ser vi, at Agent Simon overvåger de to og fotograferer dem.

Kasper får desuden udleveret et karakteroplæg.

Peter kobler en scene mere på dette, som handler om, hvorledes agent Simon har et hemmeligt rum i et skab, hvor der er en masse fotos af de andre S-agenter og af Trevor, som Simon har taget.

Celle S samles

Da vi i de to første episoder allerede har set, hvorledes cellen samles, springer vi frem til, at agenterne er ankommet, har indlogeret sig, og anskaffet en bil. Imidlertid kommer et forslag fra Peter om at føje en komplikation til indlogeringen. Motellet har kun to ledige værelser, og det ene er bryllupssuiten. Både Agent Simon og Agent Sharp er gentlemen af den gamle skole, og de tilbyder derfor Agent Sherlock det almindelige værelse, og derefter er der en tavs og lidt klodset magtkamp mellem de mænd om, hvordan pokker de skal overnatte i bryllupssuiten og holde deres image og status intakt.

Herefter drager agenterne ud for at tage kontakt til Josh Anderson. Hans fars knogle og aske har han fået udleveret, da knoglerne ikke har kunnet kremeres. Uden for Josh’ hjem har kristne fundamentalister og teabaggers taget opstilling, da knoglerne i deres optik er et tegn på sæderne forfald, og de forlanger en kristen begravelse af knoglerne. En flok lokale tv-stationer følger optrinnet, og de tre agenter er ikke meget for al denne opmærksomhed. Da de bevæger sig op til Josh’ hus, konfronteres de af demonstranterne, og Kasper tager ordet. Hans ene birolle er en talskvinde for fundierne, og hun overfuser dem. Efter dette optrin lykkes det agenterne at komme ind til Josh. Jeg overtager igen.

Agent Sharp bilder Josh ind, at det drejer sig om en terrortrussel mod Josh, og at de er her for at advare ham, høre om han ved noget, og for at lade ham forstå, at der er betjente i skjul, som beskytter ham. Agenterne udnytter interviewet til at se sig om i Josh’ hjem. De finder et lille bord, hvor Josh har sin fars urne og en serie af fotos af ham i luftvåbnet, samt et aflåst skrin med knoglerne. Da Josh ikke vil lade dem røre ved knoglerne, lister Agent Simon bort og lister et vindue på klem til et senere visit. Desuden får agent Simon øje på et ansigt ude i buskene, men da han stæser ud for at fange personen, når denne at flygte ned gennem haven og forsvinde (Peter fejlede sit terningerul).

Da agenterne forlader Josh, bliver de konfronteret endnu en gang med demonstranterne, og Kasper tager ordet igen. Han slipper en fantastisk tirade løs, hvor han får gennemgået hele fundiernes verdensbillede. Rent praktisk skal det bemærkes, at Kasper overtager den del af spillet, nærmest som var han spilleder. Det foregår nærmest uden et ord, og det er her tydeligt at se, at vi er vant til at spille sammen.

Det næste led i efterforskningen

Gruppen deler sig op. Agent Sharp og Sherlock tager til det lokale lokalhistoriske arkiv, hvor en overordentlig hjælpsom arkivar gør opgaverne lettere for agenterne (af og til er de bare hjælpsomme), og det viser sig, at alle avisnotitser mm. allerede er blevet samlet i et par store sagsmapper, og det er bare at gennemgå materialet. Materialet er blevet kompileret af en pensionist, der ville skrive den lokale flyvebases historie (at finde materiale samlet sådan er baseret på en historie, som en af mine undervisere på historie fortalte om sine unge år, hvor han skulle begå noget forskning, og til sit held fandt materialet kompileret og transkriberet).

Her lærer agenterne, at Josh far, Lars Anderson, var pilot i mange år ved at Wakefield airbase, hvor der blev eksperimenteret med nye flytyper. De finder desuden ud af, at der i 1982 og frem til 1989 var et forskningsprojekt, der involveret en hvis Riley Wenzel (han optræder i baggrunden af en række fotos – og agenterne er således kommet på sporet af forskningslederen fra det projekt, der var kilden til problemer i episode 1: Manden i hytten). De finder desuden ud af, at firmaet Montauk Limited også var involveret (og herved er der slået bro til første halvdel af dagens episode).

På vejen til arkivet bemærkede agenterne, at de blev fulgt af en knallertkører – måske den samme, som spionerede på dem fra buskene i Josh’ have? – og da de er på vej tilbage til motellet fra arkivet, banker en fodgænger på deres vindue, da de holder for rødt. Rent praktisk har jeg plantet hændelserne til knallertkøreren – men fodgængeren er Kasper, der tager ordet, og det er således uklart om fodgænger, knallertkører og person i buskene er samme person, og det lader vi stå åbent. Fodgængeren er en ung studerende fra det lokale college, Andy Gerrit, der er freelancer for SaucerWatch’s tidsskrift (og her er så et bindeled til CDC-agenten!). Agenterne samlet Andy op, og de tager ham med tilbage til motellet, hvor Agent Sharp giver Andy et pseudo-interview, der mestendels består i at lokke informationer ud af Andy. Agent Sharp har en faderlig opførsel over for knægten. Denne fortæller, at der har været observeret UFO’er over Wakefield i 1980’erne, og at testpiloterne har berettet, at de blev kidnappet af UFO’er – og det skal bemærkes, at inden samtalen begyndte spurgte Kasper hurtigt, om han måtte improvisere og føje ekstra oplysninger til, så mao. er det kun Kasper og jeg der ved, hvornår informationerne er nogle, jeg har udstukket Kasper, og hvornår det er nogen, som han har føjet til scenariet, og hvilke af dem, der så er sande, se det er jeg den eneste der ved, medmindre spillerne realiserer nogle af udsagnene gennem Ledetråds-mekanikken.

Imens er Agent Simon igang med at planlægge og effektuere indbrudet hos Josh. Han spenderer først nogen tid alene på en diner med kaffe og tærte, og derefter handler han. Simon sniger sig ind hos Josh, bryder skrinet op og stjæler en lille knoglestump. Herefter vender han tilbage til motellet, hvor han viser sit mishag ved de andres samtale med Andy Gerrit.

Afslutningen

Vi er ved afslutningen af spilgangen, og vi runder lige en række handlinger af. Jeg gør spillerne opmærksomme på, at deres agenter kan kontakte DG-netværket, mens de er på missioner, og at det nogle gange kan resultere i yderligere informationer – i dette tilfælde betyder det, at Celle T bemærker Celle S’ forespørgsel omkring Montauk Limited, og at det vil næste gang involvere Agent Trevor. Det betyder også, at vi næste gang vender tilbage til Celle T’s episode.

Spillerne vil gerne have analyseret knoglerne, og de sender knoglerne til analyse. Vi kommer hurtigt frem til, at det vil være naturligt, at de fremsender materialet til deres friendly-kontakt fra episode 1, retsmedicineren Stephen Anderson, og at Kasper næste gang for en kort bemærkning vil spille Stephen, når denne afrapporterer til Celle S.

Næste gang vil desuden handle om, at agenterne følger op på sagen omkring testpiloterne, og at det gøres ved at opsøge dem. De ved, at tre af de ti er stadig i live, og at seks af dem er begravet på den lokale kirkegård. Alt dette opsummeredee jeg til sidst, nærmest som en forvarsling på indholdet af næste uges spilgang.