[Læsegruppen] Jagten

Jagten finder du på Alexandria.dk

Velkommen til Læsegruppen. Vi er i gang med at læse scenarierne fra projekt R’lyeh, der i sin tid besluttede sig for at udpege de bedste 100 scenarier fra danske conner. I læsegruppen tilstræber vi at læse scenarierne med en positiv vinkel. Du kan blive en del af læsegruppen. Alt hvad du skal gøre er, at lave en anmeldelse af seneste scenarie på en blog.

Jagten af Ask Agger

Dette scenarie er en del af en trilogi, hvis setting, Holocaust, blev beskrevet gennem en række artikler i tidsskriftet Fønix. Jeg læste artiklerne med stor fornøjelse, men har aldrig prøvet at anvende settingen. En positiv ting skal nævnes med det samme. Der er nogle lækre tegninger i scenariet, som mere eller mindre er lavet til scenariet, og de følger i Mike Mignolas streg, som er kendt fra Hellboy-tegneserierne.

 I starten skal du selv styre spøgelserne, men som scenariet skrider frem kan du eksperimentere med at lade de andre spillere komme til, eller ved at lade spillerene styre deres egne spøgelser. Den første gang du introducerer spøgelserne bør være på to-mand-hånd med spilleren. Senere skal det hele dog køres åbent, så glæde og indsigt bliver alle til dels. (p.8)

Gør dig umage med at holde spillerene i den tro, at processen ikke er ens for alle. Du kan gøre det ved at tage hver enkelt spiller udenfor og bedre ham eller hende om at medbringe sit personark. Udenfor beskriver du lynhurtigt spilpersonens ændringer og bytter personarket ud. Spilleren får besked på at lade som ingen ting og holde kæft med skiftet. En spiller der har fået sit ark udskiftet vil dog være opmærksom på skift hos de andre, men ideen holder selv om alle ved det blot ingen omtaler det åbent. (p.9)

Disse to afsnit minder mig mit indlæg Improvisation og hemmeligheder, hvor jeg netop diskuterer spil uden for døren.

Først og fremmest er det en anderledes måde at viderebringe de nødvendige baggrundsoplysninger til spilleren. En historie er sjovere at læse end tørre data og der er rigere mulighed for at ligge noget mellem linierne som spilleren langsomt kan tygge på. (p.9)

 Og dette afsnit minder mig om mit indlæg om formidling af fiktionsverdener.

En interessant ting ved scenariet er det arbejde, der gøres ud af velkomsten af spillerne. Lokalet skal stemningsindrettes, der skal forberedes et par gimmicks, og man skal føre spillerne ind i lokalet – hvilket viser midt-90’ernes forhold mellem spilledere og spillere ganske effektivt – se også min korte omtale af artiklen Den hellige ilds vogter fra Fastaval 1996 og Ask Aggers artikel fra Fastaval 1997. Spilleren som gæst ses hele vejen ned i gennemgangen af, hvor grundig man skal være med at få gennemført overraskelsen ved karakterernes udvikling. Spillerne skal underholdes.

De gode ting: En spændende verden, en stærk historie 

Ask Aggers setting, Holocaust, er en spændende sammenblanding af alternate apocalypse, hvor forskellige kosmologier sammensmeltes i en stor historie, som syntes at være en del af 90’ernes tidsånd, som vi så det i Kult, In Nomine og Vampire, men også i tv-serier som Twin Peaks og X-files.

Det er en genkendelig verden, men samtidig er der noget fascinerende i at tage krigens rædsler og overføre dem på en apocalyptisk verden.

Historien er i sin form simpel. Spilpersonerne introduceres for deres sag, der er en detaljeret efterforskningsscene, hvor spillerne gives en masse tegn, som de sammenstykker til et billede, og det gøres meget fornuftigt uden brug af terninger – og undervejs introduceres spilpersonerne for hentydninger til et langt større mysterium. Herfra går spillerne fra scene til scene, hvor de gradvist introduceres for flere brikker af det større puslespil, men netop som de kommer tættere på, des mere transformeres de. Herved styrker handlingen scenariets tematik om jægeren og den jagede, og mere interessant forvandlingen af jægeren til den jagede. Slutningsvist kommer vi en ind i en karmisk cyklus, hvor jægerne bliver de jagede, og deres jægere bliver de jagede. En karmisk cyklus, der reflekteres i andre elementer af scenariets kosmologi, hvis man kigger på bagmanden og den eneste birolle, Mr. White, som reelt kan gå op imod ham.

En anden god ting: Hjælp til spilleder

En vigtig ting i scenariet er at skabe den rette stemning, de rette billeder og viderebringe scenariets vision, og her er forfatteren generøs. Ask gør en masse ud af at formidle denne metode, og vi er sted i rollespillet, hvor der ikke er mange vejledninger. Mange kommercielle rollespil kan ikke mønstre denne indsats. Vi er ved et af højdepunkterne i oplevelsesscenariet. Endnu er formen ikke så låst, at spillerne bliver fuldstændigt pacificeret, selvom antydninger af formens negative side rører på sig, nemlig forestillingen om de destruktive spillere.

Nye forfattere kan hente god inspiration i at læse, hvorledes man kan give instrukser til spilleder.

De ikke så gode ting: Alt for meget

Der er simpelthen alt for meget materiale. Settingen er sig selv spændende og et scenarie værd, og der er materiale til at levendegøre dette, men det betyder, at der skal indsættes en række stemningsscener ved siden af selve scenariet. Dertil kommer det, at der er to subplots, man kan indsætte, som i endnu større grad forankrer historien i settingens kosmologi, men det er tidskrævende, og det er vanskeligt at afgøre, om disse plotelementer uddyber spilleders eller spillernes oplevelse af settingen, da hemmelighedsfulde karakterer ofte er en bedre oplevelse for spilleder end spiller.

Ved siden af disse ting er der så 1) selve handlingen, hvor de skal afdække et mysterium, 2) det psykiske spil for karaktererne med deres ‘spøgelser’, som er en slags manifestationer af aspekter af deres personlighed, foruden 3) deres transformation til monstre, samt 4) deres cutscenes. Det er rigtig meget materiale.

Rent praktisk ser jeg ved gennemlæsningen ingen grund til den grundige hemmeligholdelse, som scenariet opfordrer til i den indledende tekst. De relevante overraskelser skal nok komme til spillerne.

De rare ting: Bilag

Skal der være en masse bilag, må de gerne være pæne og stemningsfyldte, og der er et og andet charmerende ved alle de bilag, der er til scenariet. Det mest positive for mig er dog værktøjerne i form af flowchart og en tavle over alle roller og biroller, som gør mit arbejde som spilleder langt lettere.

Mindre vigtige ting: Systemet 

Scenariet er skrevet på et tidspunkt, hvor der er en konflikt imellem hvad fortællingen skal gøre, spilleders evne til at underholde, og hvad systemet kan kan håndtere. Det sidste først – systemet kan ikke håndtere den fortælling, der skal spilles – og det i den forbindelse underordnet, om det er VP, GURPS eller Vampire, der anvendes. Teksten fordrer filmisk action, og i den eksisterende form er de nævnte systemer m.fl. ikke gearet til den form for action, da regelsystemerne regulerer for mange detaljer, og det tager tid. I stedet er det intentionen, at spilleder skal komme med et brag af dramatiske øjeblikke og spændende scener, og det skal flettes ind i handling, og des mere der er denne slags detaljerede reguleringer af selve hændelsesforløbet, des mindre plads er der til spillernes handlinger.

Med et skræddersyet indie-system er jeg ret sikker på, at man kan genfortælle scenariet uden at skulle ligge så meget arbejde på spilleders skuldre, som der er nu.

Det kunne også være interessant at spille scenariet hen over to-tre aftner og/eller konverterer scenariet til et moderne system, som kan understøtte de temaer, der er scenariet.

Ud af en tangent

Apropos alternate history og London belejret, så skal jeg også henvise til rollespillet Hot War, som er en slags efterfølger til Cold City. I Hot War blev den kolde krig pludseligt varm, og London er nu en sidste bastion, der plages af umennesker, der er resultat af uhyrlig forskning i bioteknologisk krigsførsel, og man følger de forskellige faktioners interne intriger i stil med Cold City. Dog er Hot War mere end bare en ny setting, det er også en videreudvikling af Cold Citys regelsystem.

Læsegruppens wiki

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i læsegruppe, Rollespil. Bogmærk permalinket.

6 svar til [Læsegruppen] Jagten

  1. thaismunk siger:

    Fed anmeldelse 🙂 Dejlig grundigt, som du plejer at gøre det. Jeg skal lige høre (og Jagten er et pisselangt scenarie), så det er ok hvis det er: Er det os to, som er i god tid eller er vi stort set allesammen lidt forsinkede?

    Og hvis vi er, synes jeg forøvrigt at det er ok, hvis vi tager os længere tid til de virkelig lange scenarier, som f.eks. Jagten eller Persona. Det tager virkelig bare tid.

    Like

  2. mortengreis siger:

    Takker 🙂

    Jeg kan ikke helt finde ud af det med timingen. Jeg tror nok, at vi generelt alle skred i svinget omkring februar med scenarieskrivning og andet. Jeg ville foretrække, at vi stadig kunne køre en anmeldelse om måneden, hvis vi overhovedet skal nå nogen steder, da 100 scenarier vil tage flere år bare med et om måneden. Måske vi skal ændre tempoet i perioder til to om måneden?

    Like

  3. Thais Munk siger:

    Det kunne vi også. Min pointe er bare at ting som Jagten og Persona får vi (hvis vi bliver enige om det) lidt længere tid til. Ellers kommer det bare til at tage en helvedes tid, som du selv siger.

    Like

  4. Hej Morten

    Lige en kommentar til al det med hvordan VP regelsystemet understøtter Filmisk Action. Jeg har haft den fornøjelse at være spilleder på et par af Ask’s scenarier – og spiller på andre.

    Ask brugte ikke VP reglerne selv til særlig meget. Måske netop fordi han selv havde skrevet reglerne? I praksis har jeg aldrig oplevet andet, end at Ask fik os spillere til at rulle en d20 for at se om vi ramte en modstander – og så et slag på Crit tabellen (der er ret sjov), når vi ellers ramte godt nok.

    Det samme råd har han også gentagende gange givet til spilledere.

    Thomas :o)

    Like

  5. mortengreis siger:

    Aha! Tak for oplysningen. På skrift forklarer Ask nemlig kun, hvordan man beskriver og opbygger handlingen, men ikke hvordan man i praksis anvender regelsystemet.

    Og med den begrænsede brug af reglerne, kan man ikke undlade at undre sig over, hvad vi skulle med alle de andre kamp-regler i VP? 😉

    Like

  6. Pingback: Læsegruppen – Jagten « Simons scenarie sludder

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.