Hvad er Steampunk? En æstetik? Et miljø? En sindstilstand?
Steampunk er sådan en underlig størrelse. Jeg tænker gerne kobberrør, glasdioder, kobber og dampdrevne maskiner, der udspiller sig i et altenate history 1800-tals England, hvor den klassiske industrialisering er blevet erstattet af et tandhjuls- og dampdrevet maskinelt gennembrud.
Steampunk is a sub-genre of science fiction and speculative fiction, frequently featuring elements of fantasy, that came into prominence in the 1980s and early 1990s. The term denotes works set in an era or world where steam power is still widely used — usually the 19th century, and often Victorian era England — but with prominent elements of either science fiction or fantasy, such as fictional technological inventions like those found in the works of H. G. Wells and Jules Verne, or real technological developments like the computer occurring at an earlier date. Other examples of steampunk contain alternate history-style presentations of “the path not taken” of such technology as dirigibles, analog computers, or digital mechanical computers (such as Charles Babbage‘s Analytical engine); these frequently are presented in an idealized light, or with a presumption of functionality.
Steampunk is often associated with cyberpunk and shares a similar fanbase and theme of rebellion, but developed as a separate movement (though both have considerable influence on each other). Apart from time period and level of technological development, the main difference between cyberpunk and steampunk is that steampunk settings usually tend to be less obviously dystopian than cyberpunk, or lack dystopian elements entirely.
Various modern utilitarian objects have been modded by individual artisans into a pseudo-Victorian mechanical “steampunk” style, and a number of visual and musical artists have been described as steampunk.
Steampunk kender jeg mest fra tegneserien Girl Genius: 
Og så fra forskellige designs på nettet, hvor folk har steampunked forskellige ting, blandt andet de fleste af personerne fra Star Wars-filmene: 
Med undtagelse af Girl Genius får man hurtigt et indtryk af, at steampunk er en visuel ting, en design-stil sat i bestemt fiktiv historisk sammenhæng. Ikke desto mindre, hvad er steampunk?
Fortæl mig gerne, kom med forslag og tanker, for jeg skal spillede scenariet Tandhjulets krav på Fastaval, men udover forfatternes bud på steampunk, vil jeg også gerne høre jer læseres tanker om emnet.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
1) Steampunk er fantasy der tager udgangspunkt i de industrielle revolutioner, i stedet for at tage udgangspunkt i middelalderen – og som bruger industrisamfundets forskellige teknologiske og institutionelle elementer som billedsprog i dets fortællinger. Steampunk handler om magi mellem mennesker, men som i alle gode historier om magi er magien gjort troværdig — i steampunk bliver magi troværdigt ved at forklæde magien den som maskineri.
2) Steampunk er kontrafaktisk historieskrivning der tager udgangspunkt i det viktorianske. Men det er pulp-historie, en pastiche over klassekamp og imperialisering, hvor overklassens helte (opfindere, kunstnere, opdagelsesrejsende og statsmænd) kan tage på eventyr som en slags superhelte og redde verden fra skurkene. Steampunkhistorier handler om at enkeltpersoner kan ændre verden.
3) Steampunk er romantisk modkultur, hvor uforståelige ekspertsystemer og fremmedgjort teknologi bliver tilbageerobret og menneskeliggjort. Det er den romantiske drøm om at verden ligger for ens fødder, bare man tør drage på opdagelserejse. Det er idealiseringen af den dannede verdensmanden i et samfund der giver mening, fordi politik og videnskab er til at forstå. Steampunkens modkultur handler om at afvise industrialiseringens ensretning af vores omgivelser, men også om at “de gode gamle dage” hvor alting gav meget bedre mening.
—
Eller… det er i hvertfald elementer jeg finder spændende ved steampunk 😉
LikeLike
For mig er det en æstetik eller en særlig pulped sensitivitet overfor dampteknologi og victoriatidens england. Altså kan jeg ikke bedrage med noget nyt. Til gengæld har jeg et link:
(Ham Daniel har flere fotos dér)
LikeLike
For mig er det en fis i en hornlygte, et sært nørdet mix af laveste fællesnævner ‘nøj, det er vel nok fedt’ fra (rollespils-)fantasy og (rollespils-)cyberpunk og (rollespils-)Victoriana.
Så det er et mix af tre i bedste fald halvskidte ingredienser. Intetsigende.
Sorry!
Per
LikeLike
Steampunk er i min bog i høj grad mest visuel (og narrativ) æstetik. Også i Girl Genius for den sags skyld. Der er en høj grad af style over substance i alt det steam punkt jeg har set. Hvilket ikke nødvendigvis er skidt – det giver et kreativt frirum.
Jeg kan ikke rigtigt genkende den kontrafaktiske historieskriving, for selv om der naturligvis er et vist historisk afsæt for den valgte stil, så er der ofte ingen rigtigt konskvensanalyse af de forandringer der er blevet foretaget i forhold til det historiske oplæg – viktoriatiden. Så på den vis ser jeg det nok mere som romantisk modkultur og glad eskapisme.
Jeg ved heller ikke om jeg synes ‘magien’ i steampunk er mere troværdig fordi den er forklædt som teknik. På mange måder finder jeg den mindre troværdi, fordi jeg netop har et bedre billede af hvad teknik kan, men jeg finder den nok til genæld mere awesome (mangler et godt dansk ord) og nemmere at interagere med når jeg skal fortælle historier. Det enorme dampdrevne exoskelet er sjovere end en troldman der har tryllet sig to meter høj, dels fordi jeg ved hvor grotesk det er at lave et dampdrevent exoskelet, dels fordi det stadig giver mening at stikke en gren i tandhjulene eller stoppe skorstenen til – med magien ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal stille op.
LikeLike
Jeg synes I overser en central detalje, som er væsentligt mindre nørdet en de kritikpunkter som Per rejser – udover jeg synes du fuldstændig overser hvor meget længere tilbage proto-steampunken går litteraturhistorisk end de elementer du nævner Per.
Det er Steampunks meget direkte forhold til Futurisme-bevægelsen jeg tænker på (og derved også Jules Verne, som wiki også nævner) og også Marx’s tanker om industrialisering og arbejderens nye rolle ift. maskinen. Det er frygten, fascinationen og den ekstreme konsekvens af industrialisering, skabelsen af man-machine, hvilket for det første slår det meget stærkt fast som en del af sci-fi, men en sci-fi formuleret oprindeligt indenfor den viktorianske/edwardianske tidsalder, hvilket giver det den romantiske twist.
Mit problem med meget af den fremstilling der er af Steampunk er at æstetikken overdrives fuldstændig, således at det funktionelle element, som futuristerne (og Jules Verne pegede på) forsvinder bort i stedet for unødvendig glamour. For mig er noget af det mest spændende indenfor denne genre der er kommet de sidste 10 år Nolans film ‘The Prestige,’ som jeg synes viser hvorfor denne genre har eksistensberettigelse.
/Peter
LikeLike
@Peter: En grund til at jeg overser den sammenhæng du nævner er nok at jeg i mit hovede har et skel imellem Steampunk og viktoriansk science fiction (som fx. Jules Verne). For mig bliver det nærmest først til steampunk når fortællingen/stemningen netop går fra at være udtryk for en futuristisk forestilling til at være en retroromantisk forestilling.
LikeLike
Nis, i min optik er der også en ekstrem grad af romantisk ‘ideologi’ i den viktorianske tidsalder, som også gennemsyrer Jules Verne – men ja, retroaspektet er nyt
LikeLike
Peter, jeg forstår ikke din definition af Futurisme.
LikeLike
For mig at se kan utroligt meget puttes ind under “steampunk”, og det bliver derfor ligegyldigt – for mig i hvertfald.
@Peter: jeg har ingen ide om hvad proto-steampunk er. Jules Verne skrev science fiction i det 19. århundrede og døde vist før futuristerne begyndte at røre på sig blandt italienske malere.
Hvornår blev steampunk opfundet?
Per
LikeLike
Hej Per,
Wikipedia som Morten referer til i sit blog-indlæg har den info du søger:
“Proto-steampunk
Steampunk was influenced by and often adopts the style of the 19th century scientific romances of Jules Verne, H.G. Wells, Mark Twain, and Mary Shelley.” [ http://en.wikipedia.org/wiki/Steampunk ]
Længere nede i wikipedia-artiklen står der:
“Karel Zeman’s film The Fabulous World of Jules Verne from 1958 is a very early example of cinematic steampunk. Based on Jules Verne novels which were actually futuristic science fiction when they were written”
Omend jeg er klar over ophavsmændene til de andre kommentarer uden tvivl allerede har fyldt netop denne wikipedia-artikel med vidensvinkel der afspejler netop deres syn, så vil jeg alligevel ære den brugerskabte viden med citationer.
LikeLike
Jeg beklager endvidere dette dobbelt-indlæg, men jeg havde ligeledes en kæde til det såkaldte internet, jeg uden tvivl ville være ked af ikke at have givet videre, i et sådan tilfælde at ingen af de herrer på nuværende eller senere tidspunkt nåede til den samme indsigt som undertegnede, nemlig det uomtvistelige faktum, at steampunk er det nye sort:
http://thehottestgadgets.com/2008/07/the-17-hottest-steampunk-computer-creations-001127
LikeLike
Jeg tænker at der MÅ være en eller anden kilde end wikipedia (som jo i det her tilfælde kunne være forfattet af de selvsamme nørder som ææælsker steampunk) der var måske lidt mere, tør man sige det, troværdig?
Jeg tænker fx på sætningen “…Jules Verne novels which were actually futuristic science fiction when they were written”.
Vi lader billedet stå et øjeblik.
Per
LikeLike
@Johs: Det starter her http://www.unknown.nu/futurism/painters.html
LikeLike
Jeg vil ikke gå ind på den litterære baggrund for steampunk, det er der nok af ord om ovenfor, men i stedet se på den æstetiske appel i genren som jeg ser som grundlaget for den øgede popularitet for tiden.
Udgangspunktet for steampunken er i den heroiske ingeniørkunst, mænd som Brunel og Stephensons værker der sprænger de hidtidige grænser for det mulige og på grund af de nye materialer og teknikker skaber et nyt, rent, funktionelt formsprog. (Det sker også for byggekunsten tilbage i gotikken og senere med jernbetonen, f.eks.) Det interessante er at denne æstetik bliver remixet med det samtidige historicistiske og romatiske formsprog på den måde som ikke skete i virkeligheden. Steampunk bliver på den måde en slags temporalt forskudt popart hvor man ophøjer profan form til højkultur, men retroaktivt. (Her kan jeg så more mig over hvorledes den daværende arkitektur på samme måde remixer historiske stilarter og ophøjer lokal byggeskik. Historicisme, klassicisme, arts and crafts, etc.)
Steampunk er ikke den klassiske eller moderne æstetik, hvori en klar og nyskabende vision omvælter samfundet og alt det ævl. Det er et post-moderne projekt der overskrider kunstens velkendte grænser og hele den anakronistiske afsender-modtager model. Steampunk er “by the people, for themselves” det er en fanbaseret kultur, samlet af fans til det de vil have.
At sige at det er laveste fællesnævner og intetsigende er meningsløst i denne sammenhæng, æstetik er et subjektivt felt i vore dage. Så længe nogen synes det er meningsfuldt og sigende, så er det sådan.
Det er også det der er fascinerende ved kulturen, at i stedet for en meningssættende elite så er det rhizomatisk græsrodskultur der sammensmelter de passionerede fans og de skabende æsteter. Man får en lang større kreativitet og opfindsomhed ved den større kreative gruppering, i bytte for tabet af den klassiske tilbageskuende kilde-liste kunst. Og det er en kreativitet med meget kort afstand mellem afsender og modtager, gående imod nul. Vi andre kan bare stå på sidelinjen og kigge med eller lade være.
Anyways, jeg ville bare sige at Steampunk ikke længere kun kan læses som en litterær genre, selv om det er lettere at passe ind i de eksisterende modeller. Det er en æstetisk subkultur med eget formsprog og egne regler. Og dét synes jeg er superfedt!
LikeLike
Er der nogle der mener det er en litterær genre? Burde der i så fald ikke være skrevet noget steampunkfiktion?
Og Peter, jeg kan med alt min kunsthistoriske formåen ikke begribe din sammenligning af futurisme og steampunk.
LikeLike
Johs, kan være jeg fortænker det en smule, men har for mange tømmermænd til at overveje det for alvor 😉
LikeLike
Johs:
Eksempelvis Bruce Sterling og William Gibsons The Difference Engine er steampunkfiktion, ligesom Phil og Kaya Foglios Girl Genius er det.
Jeg tror at pfeter blandt andet prøver at sige at både steampunk og futurisme er technofetishisme, det er en dyrkning af den ‘moderne’ mekaniske tidsalder og dens muligheder og paradigmeskift. At menneskets plads og forståelse er forandret af teknologiske værktøjer. Forskellen er så at steampunk er retroaktiv, mens futurismen er i øjeblikket.
LikeLike