[Fredenscon] Covenant: Med sit nøglebundt smadrer hans hendes ansigt

Så lykkedes det endelig. Jeg har fået spillet Covenant, og det har jeg længe set frem til (se min omtale af spillet her).

Formmæssigt er Covenant meget i stil med In a Wicked Age, da det lægger op til en vis mængde af PvP-konflikter, og spillet bygges op på den indledende strukturerede brainstorm. En væsentlig forskel er, at man bruger mere tid på den indledende brainstorm – men den skal så gerne kunne bruges til en række spilgange som minimum. Systemet giver desuden et andet tempo end IaWA.

Den indledende opvarmning: Folkets frelse

Sammen med Peter D., Troels B. og Uffe skabtes cellen “Folkets frelse”, der havde sit sæde i Budapest. Før årtusindskiftet, der afslørede, at sammensværgelsen var bygget på et falsk grundlag, havde cellen følgende mål: Disciplinering og afstraffelse af andre cellers medlemmer. Med andre ord ikke flinke fyre.

I lighed med alle de andre celler er Folkets Frelse i vildrede. Skal man stadig respektere Det indre råd, eller skal man finde sin egen vej i det post-non-apokalyptiske samfund?

Konventioner og motiver

Disse ting kan man inddrage i beskrivelserne i konflikter for at få rerolls. Hver et element kan bruges i hele spillet kun anvendes et antal gange svarende til antallet af spillet, og i den enkelte konflikt kan den enkelte spiller kun anvende en konvention og et motiv, og spillerne må ikke anvende samme element.

Konventioner

• Intet medlem vil vove at afsløre sammensværgelsen
• Ulydighed straffes hårdt
• Vi byggede pyramiderne
• Vi går altid med kniv

Motiver

• Billboards
• Dampbade
• Hemmelige møder på undergrundsstationer
• Øjet i pyramiden

De tre karakterer

Jakob Nagy – ‘Den stille morder’ – medlem af en faktion kaldet Pythagoræerne, som mener, at årsagen til misæren med den fejlslagne plan alene skyldes en regnefejl – “Vi kan nå det endnu!”

Truismer

• Vores skæbne er bestemt
• Der er ikke retfærdighed – kun skyld og straf
• Døden er være end vanære

Sasha Radenchemovich – ‘eks-informationssamler, eks-gulagfange’ – medlem af en faktion kaldet Vogterne af Lenins eftermæle, som kæmper for at opretholde Lenins eftermæle, da han var et centralt medlem af konspirationen.

Truismer

• Kammeraterne vil være der for mig
• Æren er sin egen belønning
• Jeg gør det for familiens skyld [kone og datter]

Miklós Fekete – ‘udbrændt embedsmand’ – og medlem af faktionen Magtens tinder, som er en sammenslutning af embedsmænd, der også er konspiratorer. De vil gerne opretholde status quo, så de kan bibevare deres nuværende positioner.

• Fu[…]et tager altid fejl
• Målet helliger midler
• Visse hemmeligheder skal forblive hemmelige

Dagens mission: Biskoppen fra Moskva

Ud fra disse roller, og deres relationskort, blev dagens oplæg: En russisk ortodoks biskop, der er konspirationsmedlem, er stukket af fra Moskva, og han er på vej til Budapest. Find ham,forhør ham, fjern ham.

Hver spillers individuelle faktion spiller herefter ind, og da dette er et oneshot, var vi ikke bange for at gå efter struben:

• Pythagoræerne: Hverv biskoppen, hans okkulte indsigt er vigtig for vores beregninger
• Vogterne af Lenins grav: Sørg for at overtage biskoppens netværk (inden han forsvinder)
• Magtens tinder: Biskoppen er vigtig for magtbalancen i Moskva. Han må under ingen omstændigheder komme til skade.

Karakterernes officielle ordrer er i modstrid med deres faktioners ordrer, og karaktererne er internt uenige. Det minder meget om Paranoia med denne opstilling, men det fungerer fint. I et mere traditionelt spil, der skal strække sig over flere spilgang, havde ordrerne været mindre kontrastfyldte.

En biskop ankommer

Spillet begynder med, at Miklós bliver informeret om, at biskoppen ankommer med med undergrundsbanen snart. Han har en morder i hælene, og denne dukker op på perronen i undergrunden, og jeg sætter en konflikt mod Peters karakter, om det lykkes for morderen at eliminere biskoppen, eller om det lykkes for Miklós at slippe af sted med ham. Uffe retter en detalje ved omkring morderen, nemlig at han er en af Uffes karakters personer på hans relationskort.

Herefter voksede historien sig frem som en actionfyldt thriller, og vi fik testet reglerne på forskellige leder og kanter. Troels B. og Uffe har allerede gennemgået historien på deres blogge, og jeg vil derfor nøjes med et par enkelte kommentarer omkring regler, konflikter og nøglebundter.

• Uffes rapport
• Troels B.s rapport

Spil i nuet

En force ved denne spilform er, at oplægget giver hele grundlaget for historien, men den er ikke skrevet endnu. Ingen ved, hvor den præcis vil føre hen, og det er spændende at følge fortællingen, netop fordi den har tre personer i centrum, hver af dem har sin fortælling, og hverken den store, samlede fortælling om dem er kendt, eller den lille, individuelle fortælling er kendt.

Vi vidste således ikke, at Uffes karakter ville springe ud som en troende, nærmest fanatisk sektmedlem, vi vidste ikke, at der lå et så brutalt opgør mellem Peters og Troels’ karakterer, og at dette kulminerede på grund af de mange nederlag, som Troels’ karakter led under, indtil det kulminerede i karakterens voldelige anslag mod hans kæreste.

Med sit nøglebundt …

Troels havde sat en scene, hvor hans karakter ville konfrontere sin kæreste omkring hendes utroskab – hvorom han havde ret – men terningerne var ikke med Troels, og han taber. Han vælger derfor at skifte arena til vold, og han trækker sit edge ind – nøglebundt [oprindeligt ville Troels have haft en edge, der hed ‘lejlighed’, men det blev ændret til ‘nøglebundt’, da lejligheden forekom for vanskelig at inddrage meningsfyldt] – og dertil modsvarede jeg med hendes ‘Store, brune øjne’-edge (da jeg holdt hende passiv i kampen, han slog på hende), og det kulminerede i, at Troels’ anvender konventionen ‘Vi går altid med kniv’, hvilket manifesterede sig i, at han gik hen til “skuffen, hvor kniven ligger” og truede med at åbne den. Herefter lod jeg Troels vinde konflikten, da jeg var godt tilfreds med den pris, der var blevet betalt for at vinde konflikten. Da kæresten havde tabt, fik hun en konsekvens, ‘Blevet tæsket’ (og hun samlede senere konsekvensen ‘Eks’ op også), og Troels besluttede sig for at forløse sin Truism ‘Jeg gør det for familien’, hvilket der var stor enighed om, at svaret var et ‘nej’ (spilleren vælger selv, hvilken truisme der forløses efter en konflikt, og hvordan den forløses).

Bemærkninger til spillet

Oplægget til spillet med at bygge cellen op, indsætte relationer på relationskortet (omend det ikke kom meget i brug) og udstikker forskellige ordrer til cellens medlemmer fungerer fint som grundsten for spillet.

Motiver, konventioner og truismer er jeg meget fascineret af, og dem synes jeg også fungerer fint i spillet.

Selve konfliktsystemet er jeg mere i tvivl om. Grundkernen kan jeg godt lide. Man ruller terningerne, fortæller udfaldet (uden at runde af), og spillerne introducerer forskellige elementer i kampen for at ændre på udfaldet (edges giver en ekstra terning, motiver og konventioner et reroll, og (modstanderens) konsekvenser fjerner en terning hos modstanderen), men der er en tendens til dødsspiral i systemet, og konsekvenser vejer meget tungt i konflikterne, hvorfor det er vigtigt, at to parter er ligestillede her (hvilket kunne mærkes, da Peter meget tidligt forløste en truism og fjernede sin start-konsekvens, og herefter var han fri) [En husregel kunne være, at åbne mere op for at begge parter i en konflikt får tildelt en konsekvens, da lige nu er det kun taber, som derefter står svagere og svagere]. Den sidste ting i reglerne, som er uklar, er hvorledes man skifter arena – særligt i forbindelse med dødsspiralen – da et arenaskifte i virkeligheden kan forværre et nederlag, men til gengæld var arenaskiftet i vores spil en virkelig dramatisk ting, da Troels valgte at foretage et.

Det er helt klart et spil, jeg skal have spillet mere af.