[D&D minikampagne] Hrothgars søster – og et lille sideeventyr

Endnu en fødselsdag, endnu et spil og endnu gang en masse kamp. Vi har med andre ord spillet D&D igen. Sidst var kom vore helte i kamp med røveren Hrothgar og hans bande. Det lykkedes dem at fælde både Hrothgar og hans søn Uthgar, men stadig ventede søsteren dem.

Det tredje slag

Under vores indledende løse snak opsummeredes situationen fra sidst, og undervejs fik jeg nævnt, at der ventede den tredje kamp. Underforstået at undgå kampen var ikke en mulighed – derimod forholdene omkring kampen var en mulighed. Stille og roligt gled snakken fra det løse omkring spil og hverdag over til at dække forholdene omkring vore helte. Der snakkes frem og tilbage om, hvor kampen skal stå, og hvor lang der vil gå, førend fjenden dukker op. I det fjerne høres hundeglammen og jagthorn.

Forberedelserne før slaget

Planen bliver at tage kampen samme sted som sidst. For at skræmme fjenden, hænger de adskillelige af ligene op i træerne, hvor de hænger og dingler, rebene knagene mod grenene, mens kampen lige om lidt raser imellem de hængte.

Derefter går de fleste i skjul. Christina ruller en 20’er på sit stealth-rul, Thomas ruller en 1’er på sit rul. Kristoffer ud fra sin erfaringer med at rulle for færdigheder, som ikke er klerkens ekspertise, undlader at rulle.

Slagets rasen

Herefter raser slaget. Hrothgars søster, heksen, dukker op omgivet af et par stoute krigere, og hun forsøger at lægge sit onde øje på Vanya. Det har hun ikke held med, men hendes sirene-hyl er derimod effektivt. Imidlertid er Susannes Olga, Warlock, det også. Susanne slår rekord, ruller 47 i skade (så vidt jeg husker), og slår heksen for fode med et slag (anden kamp i træk, at Susanne jorder min spellcaster i et angreb). Inden da havde vore konstateret, at heksen havde en fortryllet kappe, som hun modstod et tidligere angreb med.

En dværg og hans hund

Andre steder på slagsmarken havde vi dværgen i en hård kamp mod en hund, som medførte mange vittige kommentarer, da hverken hund eller dværg kunne ramme. Tilsyneladende så det ud som om hunden hoppede og sprang efter skaftet på dværgens hammer i en voldsom leg. På forespørgsler fra spillerne blev det fastsat, at skulle hunden overleve kampen, kunne de vinde den med et Nature-rul. Desværre bed hunden senere Pavel i hånden, og derefter blev den hugget ned. Den overlevede således ikke kampen.

Gactis fra Jernringen

En anden vigtig modstander var Gactis fra Jernringen, der med sine to klinger kunne presse modstandere rundt på slagmarken, og derved få tvunget Gumle uden for rækkevidde af de andre, så hans helende magi kunne anvendes. Imidlertid var slaget ved at være vundet. Vanya var blevet rimeligt hårdt såret, men han skal også mange tæsk førend han går ned. Nis’ karakter, troldmanden Pavel, er altid et lettere mål, og de to skytter i banden gjorde stor skade på ham. Senere forsøgte Gactis at stikke af, men uden held, og kampen endte absolut til heltenes favør.

Efter slaget diskuteres kort blandt heltene, hvad skal de gøre med alle ligene. De arrangerer et kæmpe ligbål, og snart lugter der af brændt kød i hele skoven.

Det flyvende tæppe

Den følgende dag drager vore helte videre. Ud på formiddagen bemærker de en usædvanlig ting. Et flyvende tæppe. Om bord på tæppet er to skikkelser, og den ene har en tydeligt gul kappe på. Det er Golthar, og han har kurs mod nord! Det skaber en del undren blandt vore eventyrere. Er han stadig efter dem? Hvor er han helt præcis på vej hen? Har han sit eget skattekort?

(og beskrivelsen af det flyvende tæppe medførte naturligvis henkastede kommentarer fra spillerne til Sebastians sang om Hodja)

Side-eventyret

Tid til en ekskurs. Nis og jeg havde snakket om klassiske episoder i rollespil, og i forbindelse med at byen Tærskel venter forude, er der intro-scenariet fra D&D Basic Set (den røde æske), og jeg har derfor indskudt dette som et lille side-eventyr. Scenariet er interessant fordi det første monster, man møder, er en Carrion Crawler – som folk med den danske oversættelse kendte under navnet Ådselslusker – som uden vanskeligheder kan eliminere hele gruppen, hvis de ikke er meget varsomme.

Velkommen til Side-eventyret

På vejen til Tærskel ligger en ruin. Det er en ældgammel borg, som en gang tilhørte den mægtige og gode troldmand Gygar [sic], som for århundreder sider herskede, og der var fred. Med tiden gik han bort, og han havde ingen arvinger, hvorfor borgen faldt i ruin. Nu er stedet en gammel ruin.

Ovenstående er en kort parafrase over intro-scenariet fra D&D Basic Set Dungeon Masters Rulebook – I ved den røde æske – og der er et intro-scenarie, hvor første niveau er beskrevet (samt en pædagogisk guide til, hvorledes man spilleder det, som er struktureret lidt a la Sværd og trolddom-bøgerne fortællende spilleder til at gå til forskellige numre afhængig af, hvad spillerne foretager sig), og der er et kort over andet niveau samt en generel forklaring til, hvad man kan rende ind i dernede. Jeg gjorde på ingen skjul på, at der var tale om et side-eventyr, og at begrundelsen for at udforske det var corny. I stedet greb folk oplægget, og vi gik på eventyr.

Ydermere hænger der eftersøgt-plakater for troldmanden Bargle for mordet på præstinden Aleena. Dusøren er sat af patriarken af Tærskel. Mordet på Allena var i intro-scenariet i spillerheftet, og nu er der en chance for at få hævn – bortset fra at Bargle i mellemtiden blev hoftroldmand for Den sorte baron jf. Gazetteer 1: The Grand Duchy of Karameikos.

Ved ruinens port

Det første encounter er uden for borgruinen, hvor træporterne ligger på jorden og dækker over et hul, hvor der lurer en Carrion Crawler, der med de gamle regler uden vanskeligheder kunne eliminere en hel spilgruppe med sine otte paralyserende angreb. Efter den venter et baghold, hvor en flok kobolder med missilvåben er klar til at eliminere eventyrerne. Intro-scenarier til oldschool D&D var ikke lette. I fourth ed fungerer ting anderledes, og jeg besluttede mig for at kombinere de to encounters til et – i stedet for at lave Carrion Crawleren til en solo – og det gav mig mulighed for at kombinere to typer monstre.

Selve kampen mod kobolderne var interessant. Med deres evne til at foretage bonus-shifts, betød, at de kunne pile ind og ud af kamp enormt effektivt og holde sig på lang afstand af deres modstandere. Suppleret med angreb, der binder modstanderen til stedet og tildeler vedvarende skade, blev de pludseligt meget effektive til at skade vore helte og dræne dem for healing surges. Noget som Hrothgars bande ikke var nær så effektive til. Til gengæld havde jeg ikke det store held med carrion crawleren, hvis angreb havde svært ved at trænge gennem Vanyas forsvar. Til de forskellige sekvenser i scenariet er der tekstbokse, som man læser højt for spillerne. Dem lavede jeg parafraser over.

Begynd korttegning

“Start mapping. Each square on the graph paper represents an area 10′ long. The gateway, now closed, is 40′ wide; put that at the botton of your map, in the center. The wall to the right is 130′ long. The wall to the left goes 100′, then has a 10′ wide hole, then continues west for another 20′. The entire south wall, counting the gate is 300′ long.”

Og inden for muren følger denne beskrivelse:

“The outer wall is 10′ thick. A pathway leads through the rubble, starting at the gateway leading 90′ north to a pair of doors in the middle of the south wall of the castle ruin. Those doors are 20′ wide. The castle wall extends 80′ to each side of the doors, east and west. The side walls of the castle are each about 100′ long, reaching north to the face of the mountain’s rugged cliff.”

Af en eller anden grund fulgte mine spillere ikke instruksen med at tegne kort, og de lyttede forundret til de tekniske beskrivelser af borgruinen. Scenariet er ikke helt, som vi plejer at spille rollespil.

Forude venter nu første niveau i kældersystemet, og vi skal på en rigtig kældertur med flere tekniske beskrivelser. Foreløbigt er planen at udforske første niveau. og hvis vi finder det underholdende, tager vi et niveau mere.