[Delta Green] I den store, grønne skov

Velkommen til sæson 2, episode 2, del 1: I den store, grønne skov

Undervejs i referatet er bemærkninger til, hvorledes vi anvender mekanikker, f.eks. Kaspers brug Agentpoint, og på hvorledes vi spiller i praksis. I episodens første del finder vi et lille info-dump. I anden del, som er næste spilgang, kommer flere. Vi anvendte desuden bipersonsspil i denne del.

Baggrund

Denne episode blev sidste gang købt af Anne via Agentpointmekanikken. Da talte vi om, at det skulle udspille sig i Kaspers spilpersons bagland, og vi således fik set Greg O’Malley blandt familie og kolleger (hvilket faktisk er anden gang, da S01E05 begyndte hjemme hos Greg).

Efterfølgende mødtes Anne og jeg, og vi talte yderligere om episoden. Der var, som Anne påpegede, et behov for, at vi fulgte op på slutningen af sidste episode (S02E01), hvor Agent Sherlock og Agent Snyde dræbte en friendly. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvordan episoden skulle forløbe, og om noget af dens indhold, og ud fra det byggede jeg episoden op. Da Anne gerne ville følge op på mysteriet om Riley Wenzel (hvilket var oplagt med det materiale, som agent Sherlock lå inde med) (S01E01b, S01eE03a, besluttede jeg mig for at gøre episoden til mytologi-rig episode (dvs. som i TV-serier er der visse episoder, hvor der afsløres en god del af seriens baggrundsplot). Denne series mytologi er blandt andet om Riley Wenzel.

Optakten

Vi begyndte spillet med de relationsscener. Peter var fraværende, Kasper frabed sig en scene, da han ikke lige kunne komme i tanke om en (og lidet anede han, hvor meget agent Trevors hverdag ville komme i spil), Anne gav jeg ikke lov at spille en scene (pga. episodens udforming skal episoden slutte med Agent Sherlocks relationsscene, forudsat hun overlever, da hun er i en liminal tilstand, mere om det om lidt), og tilbage var Thomas, som valgte at spille en relationsscene.

Scenen blev rent fortalt, da Thomas bad om dette.

Agent Tareks relationsscene

Agent Tarek tager af sted med en taxi til en cafe. Her mødes han med en anden araber. De drikker the i tavshed, og derefter tager de deres afsked med hinanden.

Efterfølgende uddybede Thomas scenen: Agent Tarek er grundet sine valg (sin CIA-karriere) ikke på god fod med sin familie. Den fremmede var hans fætter, som holder meget af Agent Tarek, hvis arbejde fra tid til anden bringer ham til staterne. Trods det store venskab mellem de to, er vreden mellem dem endnu for stor til, at de kan andet end at drikke the i tavshed.

Episodestart: Regnen

Vi begynder med, at jeg fortæller, hvorledes det regner voldsomt. En bil kører alene af sted på en vej overskyllet med regnvand. Vinduesviskerne kæmper hårdt for at give chaufføren bare det mindste udblik. Himmel og jord står i et. På radioen meddeles det, at der er oversvømmelser, og at der er mere regn i vente.

Chaufføren er Agent Sherlock. På sædet ved hendes side, ligger en masse fotos. Her hopper Anne ind og uddyber, hun forklarer, hvorledes agent Sherlocks noter ser ud, hvordan håndskriften er sirlig, og hvorledes der er anbragt en masse gule lapper på landkortet. Jeg uddyber: Agent Sherlock sidder med en masse af de dokumenter, der blev indsamlet i hytten ved Blue Dell (S01E01b), og hun er ved at matche fotos af steder ved simpelthen at køre rundt og sammenligne landskaber med billederne. Vi er langt ude på landet og Streetview er ingen nytte til.

Hun kører af en grusvej gennem en skov. Hun kommer vejs ende, stiger ud i regnen, dækket af en parably, og følger en lille sti. Hun kommer til en flod, der er gået over sine bredder og har taget broen med sig. På den anden side aner hun et hus, der minder om et hus på et af hendes fotos. Uden en bro må hun vende om. Hun sætter sig ind i bilen, kører til nærmeste by, og går ind på den lokale diner for at få en kop kaffe. Regnen siler ned, gaderne er oversvømmede, og der er en konstant trommen af regn.

En ranger kommer ind

Vi klipper til Kaspers karakter, Greg O’Malley, der er på arbejde. Regnen siler ned, og han skynder sig gennem regnen med sin kollega, Angie (som vi også så i episode S01E05), der holder ham opdateret om sager, der er opstået i forbindelse med regnen. Folk er strandet i skoven, da veje er skyllet bort, og folks kældre er oversvømmede. Han træder ind i dineren, hvor Hannah (Gregs kæreste) venter ham med varm kaffe.

Greg får øje på den ensomme skikkelse, som sidder ved disken, og denne får øje på ham. Idet øjeblik er Greg Agent Trevor. Han får undskyldt sig fra Angie og går op til Agent Sherlock.

Greg, Agent Trevor og Agent Sherlock

Kasper og Anne udspiller en længere dialog. Jeg forstyrrer en enkelt gang undervejs med Hannah, der kommer med kaffe. Det gør jeg for at se, hvorledes Greg/Agent Trevor vil håndtere situationen. Hannah kender heldigvis til Gregs sekundære erhverv, og han kan derfor let undskylde sig.

Dette er ingen aften i operaen

Agent Sherlock vælger den ærlige vej, og hun forklarer, at hun er på en mission, der ikke er en DG-sanktioneret mission (Agent Sharp var i sin tid ikke så ærlig, S01E05), og hun frygter, at der er folk fra DG efter hende efter sidste mission. Hun er dog ikke helt ærlig omkring agent Snyde, som hun dækker over. Ingen skal betale prisen for sidste mission udover hende. Hun har brug af agent Trevors assistance til at finde Riley Wenzel. Hun har de gamle fotos (som er fra midt 80’erne, og derved omtrent 25 år gamle) – her spørger Anne, om hun skal improvisere, eller om jeg har noget bestemt. Jeg lader hende improvisere – og hun bygger videre på sin beretning om at finde Riley Wenzel. Hun har nyere avisudklip, som viser ham i området, og hun fortæller kort om Manden i hytten (S01E01a b), som Kasper ganske vist spillede, men i form af friendly doktor Anderson (der også stak hovedet forbi i S01E03b).

Agent Trevor har en ting at sige. At hvis det her er en løgn, at hvis det her bringer hans by eller hans kære i fare, så vil han gøre, hvad der er nødvendigt.

Herefter forklarer jeg, hvorledes Thomas kan spille birolller i spillet, og at det står Kasper frit for, om hvor han vil indkalde Agent Tarek til at assistere sig. Som celleleder er det Agent Trevors ansvar, og han kan indkalde ham, som han finder det passende. Thomas og Kasper snakker om det, og der er enighed om, at agent Trevor på et tidspunkt vil indkalde agent Tarek men til at begynde med, spiller Thomas biroller (birollespillet er alt sammen beskrevet her).

Vi har således anden atypiske mission i træk. Sidst var skabelonen overordnet set overholdt, bortset fra selve missionernes natur, hvor særligt den ene ikke havde meget med mythossen at gøre.

Regn, regn, regn

Jeg har forberedt en række mindre hændelser, som alle er sager, som Greg bliver nødt til at tage sig af, eller sætte sine underordnede til at håndtere. Det er problemer med oversvømmelser af forskellig art, der er den oversvømmede kælder der hjemme og tre vanskelige døtre. Det bliver sent førend Agent Trevor og Agent Sherlock har tid at mødes. Det gør de på hotellet, hvor hun er indlogeret, og de taler videre om sagen. Efterfølgende vender Greg hjem til sine tre døtre og den ældstes kæreste – heldigvis er Greg large, hvad angår datterens kæresterier.

En let regn

Den følgende dag har Greg vanskeligt ved at få sine søvndrukne døtre ud af sengen, og han får et opkald fra en af sine mænd, Howard, som om natten havde været ude og hente strandede folk i skoven. Han har samlet Tessa Nuninck op ved den gamle jernbanebro (som er resterne af et jernbaneanlæg fra en periode, hvor der kulminer i området) ved Kulsøen. Hun blev fundet vaklende omkring, hun er katatonisk og dækket af blod, ikke alt er hendes eget (ja, scenen er sat som en parallel til scenen fra Twin Peaks) (Jeg beskriver Tessa som værende en årgang over Gregs ældste datter i skolen – hun beskrives specifikt i relation til datteren for at minde om, at det kunne være Gregs egen datter).

Måske en aften i operaen alligevel?

Sagen bekymrer Greg, som tager kontakt til agent Sherlock. I det næste skal forældre håndteres, underordnede beordres rundt, læge, krisepsykiater og præst indkaldes, en dækhistorie til agent Sherlock sikres (hun er en FBI-agent, som er her netop for at tage sig af sagen med den unge pige).

Det viser sig snart, at Tessa Numinck var ude ved kyssebakken med sin fyr, Markus Winch, som ikke er dukket op, og der er flere bekymrede forældre i horisonten. Thomas og jeg forstyrrer agent Trevors arbejde ved at lade Gregs hverdag og hans arbejde gribe forstyrrende ind.

Bilen på bakken

Greg kan uden videre finde rundt i skoven, og de to DG-agenter finder hurtigt bilen. Den holder på højen i skoven. Overalt høres lyden af regnen, der vælter ned over skoven. Fra bakken ses Kulsøren, som er gået over sine bredder. Søen er stor, mørk, kold. Den har opslugt træer vejen rundt. Et godt stykke nede ses Jernbanebroen.

De to agenter leder efter spor, og de finder inde mellem træerne fodspor, der må være Markus og Tessas. Netop som de skal følge dem ind i skoven, hører de et rædselsskrig på den anden side af søen. Med sin kikkert fanger Greg kilden. Det er amatørgeologen Kurt Islington, der er opslugt af rædsel, han stormer gennem skoven, indtil han fældes af en lavthængende gren. Sherlock og Trevor haster af sted gennem skoven i bilen med Sherlock bag rattet.

Amatørgeologen

De genfinder amatørgeologen. Han er vågnet op og stavret gennem skoven i samme katatoniske tilstand som Tessa. De anbringer amatørgeologen i deres bil, og følger hans spor gennem den regnvåde skov til hans lejr, som er på en klippehylde, hvor grundfjeldet rager klar af undergrunden. Herfra er der udsigt over søen. Stor, mørk, opsvulmet, kold. De kan se både jernbanebroen og Kyssebakken herfra.

I hans telt finder de hans grej, og langt mere interessant et brudstykke af en plastisk-udseende irgrøn sten, der er sat med mærker. Den føles sært kold at røre ved, og Agent Sherlock genkender stenstykket (Anne klarer et Cthulhu Mythos-tjek). Hun indser, at stenen stammer fra en stensøjle fra legendariske Mu (et forsvundent kontinent a la Lemuria og Atlantis), hvor de som Gathanothoas vicekonger herskede over slavebundne urmennesker i en fjern oldtid, hvor det moderne menneske endnu eksisterede. Fyrsterne var tilrejsende fra fjerne Andromeda. Agent Sherlock erindrer dette fra de forstyrrende tekster, hun har haft læst.

Agenterne konstaterer nu, da Gregs mobil ringer, at der er noget sært. Greg hører en hvid støj i sin telefon, og han kan mærke et dybt rungende pulsslag, der ekkoer fra telefonen gennem ham og forbinder ham med jorden. Opkaldet giver grundlag for en kejtet samtale, da agent Sherlock spørger, om agent Trevor har fået en erstatning i sin celle, hvilket han svarer benægtende til, hvorved agent Sherlock antager, at agent Tully er på vej, mens agent Trevor antager, at erstatningen handler om, hvem der skal erstatte Tully, og først derefter får de opklaret, at Sherlock var en falden agent bagud, da Trevor har fået sin første erstatning nemlig Tarek, men ikke fået en erstatning i for Tully. Anne er naturligvis godt klar over dette, men samtalen får meget godt udstillet situationen for agenterne. Af og til forsvinder en af dem, og der er ingen intern kommunikation i DG til at afsløre dette. Agent Sherlock og hendes oprindelige celle-kammerater, Simon og Sharp, har oplevet det samme (S01E04a). Hun har overlevet sine oprindelige makkere.

Hjemme på stationen

Agent Sherlock og agent Trevor vender tilbage til politistationen, hvor de møder agent Tarek, der introduceres til agent Sherlock, og han præsenteres kort for sagen, mens agent Trevor i sin rolle som Greg O’Malley må berolige en masse forældre, indgå aftaler med lægen, som truer med at indkalde CDC, hvis der dukker flere folk op i samme tilstand som Kurt og Tessa. Greg sender sine folk, Howard og Angie, ud for at lede efter Markus ude ved Jernbanebroen, mens han sammen med “FBI-agenterne” tager andetsteds hen. Greg bruger konstant de to DG-agenter, som undskyldning for at kunne hemmeligholde sine aktiviteter. Greg får desuden under påskud af, at veje er ufremkommelige pga. oversvømmelser, beordret vejafspærringer op (hvilket sjovt nok er fuldt legitimt, da flere veje er overskyllede og ufremkommelige, og der er folk, som betjentene har måttet undsætte – men årsagen er bare ikke pga. oversvømmelserne).

En stor, loyal kollega

Kasper vil gerne sikre sig, at lægen ikke indkalder CDC og sætter hele området i karantæne, skulle hans undersøgelse af Tessa og Kurt indikere, at der er en virus eller lignende fælt i området. Han spørger derfor, om han har en mand i sin stab, som han kan sætte til at holde lægen tilbage fra at kontakte CDC. Jeg tilbyder ham at købe en for et agentpoint, hvad Kasper gør, og han har nu en NPC ved hånden, som efterkommer netop den specielle opgave.

Senere får Greg en kort forklaring af lægen. Efter de indledende undersøgelser kan han konstatere, at både Kurt og Tessa er i en tilstand, som om de sover. Deres kroppe opfører sig, som var de sovende. Årsagen er fortsat uforklaret, men det minder Greg om, at han havde svært ved at få sine børn op samme morgen, og at andre havde klaget over, at byens børn sov over sig, eller næsten ikke var til at vække. Hvad det end er, så er der noget, som spreder sig.

Den grønne sten

Alt imens har agent Sherlock undersøgt stenen nærmere. Hun har eksperimenteret med dens indflydelse på telefonopkald, og hun konstaterer, at efter 1½ kilometer er der en mærkbar forskel i signalets styrke. Det aftager.

Skovhuggerhytten

De tre DG-agenter tager ud til den hytte, som agent Sherlock forsøgte at besøge tidligere. Agent Trevor er lokalkendt, og kender derfor en anden vej til hytten, så de ikke har brug for den bortskyllede bro. Hyttens bagvæg konstaterer de tre agenter er væltet om, og der er åbent ind i hytten. Ingen har boet der i mindst et år. Det umiddelbare forsøg på at fange Riley Wenzel er slået fejl. Der er dog flere forladte hytter i skoven, som Riley kan have taget bolig i. Hytterne stammer fra en tidligere tid, hvor der var mange mindre håndværkere i området, men i takt med at minedriften er lukket ned, er småhåndværkerne flyttet videre, og de har efterladt gamle, tomme skovhytter, som fra tid til andre bruges af vandrere og krybskytter.

Inde i hytten finder agenterne en serie Eric von Däniken-bøger (Chariot of the Gods m.fl.). De er alle første oplag og udgivet i perioden 1968-1984. Agenterne bemærker, at der er ekstensive randnoter i bøgerne, og agent Sherlock identificerer dette som Riley Wenzels håndskrift. Blandt bøgerne finder Sherlock desuden en folder. Den er dateret 1972, og den er et opråb til et indianer-optog for at sikre indianernes rettigheder. Talsmanden er “James Snake – Den sidste Montauk” – og agent Sherlock sukker (Montauk Ltd har spøgt i kulissen i et par afsnit afsnit: S01E03a b, S01E06b).

(ikke et eneste terningeslag for alle disse info – nogle info kommer som svar på spillerne spørgsmål, f.eks. om agent Sherlock kan genkende håndskriften).

Den grønne sten fra den oldgamle stensøjle skjuler de i hytten, da den er tilpas langt fra byen til at den ikke forstyrrer telefonopkald i byen.

Jernbanebroen

Herfra tager de tre agenter ud til jernbanebroen, hvor Howard, en af Gregs underordnede, fandt Tessa. Folkene har afspærret broen, og de har oplevet problemer med deres telefoner og walkier. Det er dem så godt, som umuligt at komme i kontakt med nogen. Folkene har sat store spots op for bedre at studere broen.

Angie kommer begejstret rendende hen til sin chef, Greg. De har fundet noget. Hun signalerer til de andre, at de skal slukke lyset. I en cirkel på broen, omtrent to meter i diameter lyser al vandet på broens planker op. Det har en sær blå-grøn farve, som kun er synlig, når spotsne ikke er tændte. Angie har desuden fundet både Tessas og Markus’ spor. Tessas spor går hen ved siden af området, mens Markus’ går ind i cirklen. Bekymret kan hun ikke undlade at undre sig over, om der er sket noget mystisk med Markus, som har skabt området med det sære vand. Hans spor forsvinder derinde. Hun har taget så mange prøver som muligt.

Greg overtager prøverne, og han kommanderer sit mandskab hjem. Det er blevet sent, og de skal hjem, så de kan være udhvilede til næste dag.

Da folkene er væk, kigger DG-agenterne på området en gang mere. De bemærker noget, som betjentene ikke så. På broens stivere og rækværk – på den side af det, som ikke er udsat for regn konstant, er der blodstænk ved den del, som grænser op til det misfarvede område. Det er som om, at Markus på en eller anden måde har fået sit blod stænkt ud til alle sider – både på Tessa og på siden af broen, hvor det meste er regnet bort. I blodet og i det misfarvede vand finder agenterne ganske fine tråde – som de umiddelbart ikke har udstyret til at studere nærmere. Præcis hvad er der sket med Markus?

Søen, den store, mørke, kolde skovsø

Oppe fra broen kigger agent Tarek ned i vandet. Han lyser derned med sin lygte. Det er som om, at disen vender og snor sig på mystisk vis. Første gang han prøver, at gøre de andre opmærksomme på dette, ophører det, inden de andre når at bemærke noget. Anden gang kan han ikke undlade at blive ved med at stirre, da disen vrider og snor sig, og en søjle af vand omhyldet af dis formet som en drage rejser sig (og spillerne mumler for sig, om monstro det er Rimfrostdragen?). Agenterne foretager deres Sanity-checks, da de ser væsnet dukke op. Anne fejler sit rul, og hendes karakter mister 5 point. Ved hurtige opslag i regelbogen og et par terningeslag mere, viser det sig at være et ‘screaming fit’ (af et lille minuts varighed – med det ved spillerne ikke). Luften begynder at summe og dirre, og Trevor og Tarek griber fat i Sherlock, mens de stæser af sted. De ved godt, hvorfor luften summer. Der rulles terninger, og Kasper ruller 99. En dobbelt (to niere) betyder en ekstra effekt, og 99 er langt over karakterens evner og færdigheder. Jeg oplyser, at broen kollapser under Trevor og hans forsvinder ned i søen. Imens lyder der en underlig dyb, stump lyd bagude, og Tarek ser, hvorledes alle vanddråber i et kugleformet område suges ind mod midten og derefter eksploderer ud igen. Derefter er vandet misfarvet på den del af broen også. Tarek griber den fortsat skrigende Sherlock, og Thomas er heldig med terningerne. Tarek er en spinkel mand, men han har uanede reserver, og han får trukket Sherlock væk, da luften begynder at summe igen. De flygter tilbage til bilen, hvor Sherlock kommer til sig selv.

Kort efter vover Sherlock sig forsigtigt tilbage til broen. Væsnet er væk, og der er ingen spor af agent Trevor. Hun søger så godt hun kan.

Ubehagelige opkald hjemmefra

Efter forgæves at have set ledt efter agent Trevor vender agent Sherlock tilbage til bilen, hvor agent Tarek venter. Regnen siler ned, og tunge regndråber falder fra skovens grønne blade. Hun sætter sig, og agent Tarek fylder tomheden ud mellem de agenter ved i et væk at stille spørgsmål til agent Sherlocks tidligere missioner.

Thomas beskriver, hvorledes Tarek stiller en masse spørgsmål, og Anne besvarer. Spillet mellem dem veksler mellem beskrivelser af, at der spørges og svares, og mellem deciderede spørgsmål og svar. Imens sender Kasper mig en note, hvor han spørger, om det er ok, at agent Trevor har efterladt sin private mobil i bilen, og at den pludselig ringer. Jeg siger ok med det samme, og et bredt grin former sig på Kaspers ansigt, mens de to andre kigger forundrede over mit udsagn. Kasper tager ordet, og han fortæller kort, hvorledes at agent Trevor har sin private mobil liggende i bilen, og hvordan at den nu ringer. Der står ‘home’ på opkaldet. De to agenter tør ikke røre den. Anne og Thomas sidder tavse, mens at Kasper forklarer, at telefonen ringer. De sidder tavse, selv da Kasper sigende tier – underforstået at telefonen fortsat ringer, selvom han ikke aktivt siger det – og så afbryder han tavsheden med, at opkaldet ophører. Sådan veksler spillet nu frem og tilbage. De to agenter snakker, telefonen ringer. Udenfor bliver det mørkt. Regnen trommer ned på taget.

På et tidspunkt nævner Anne, at Sherlock har sat telefonen på lydløs. Kasper fortæller, hvorledes at telefonen ringer tavst op, og fylder den mørke bil med sit blå lys fra displayet.

(På dette tidspunkt har jeg endnu ikke nævnt et ord om, hvad der er sket med agent Trevor. Det er naturligvis med vilje for at højne mysteriet og plage de to tilbageværende agenter. Kasper tager den naturligvis med ro – han har masser af Menneskelighedspoint og Undergangspoint, så karakteren kan ikke være omkommet endnu)

Info-Dump: Sporene fra Hytten

Jeg minder Anne og Thomas om bøgerne fra Skovhuggerhytten, og de to agenter sætter sig til at læse bøgerne natten igennem. Efter midnat holder telefonen op med at ringe.

I randbemærkningerne har Riley Wenzel samlet en masse beretning om sasquatch, om den afskyelige snemand, Mi-Gou eller Mi-Gyu, som tibetanerne kalder ham, om middelaldereuropas Vilde mand eller Grønne mand, og en masse andre beretninger om vildmænd i udkanten af civilisationen. Ifølge Riley er de sammenfaldende med indianernes legender om De vingede eller de summende, som igen matcher beretningerne om Bjergånderne (S01E06a b). Ifølge nybyggeres beretninger fra begyndelsen af 1800-tallet holdt udenjordiske væsner til i visse bjerg- og bakkeegne, såsom Hell’s Gate (igen S01E06b) og Owlshead Mountain, Vermont (yup, det er en ledetråd til senere).

Ifølge indianerne havde de minedrift i bjergene, hvor de gravede dybt ned og hentede mystiske sten op, som de bragte til deres hjem, en stjerne i Store Bjørn. Stencirkler i øde egne tilskrives dem af både indianere og nybyggere. Det er steder, man skal holde sig fra.

Riley Wenzel fremfører – godt hjulpet af Von Dänicken – den tese, at disse udenjordiske bjergånder, Mi-Gyu, skænker videnskab til mennesket, og at gennem årtusinder har guidet menneskeheden fremad med disse gaver. Selv dyrker Mi-Gyu Urmoderen, en perverteret frugtbarhedsgudinde, de kalder Shub-Niggurath, og hvis dyrkelse har bredt sig til menneskehedens ældste religioner, såsom den frygiske Kybele-kult, og den romerske Attis og Kybelekult med sine kastratpræster. I Afrika er hun Den glubende moder, der fortærer sit eget afkom i en evig frugtbarhedscyklus.

Væsnerne kom hertil i en fjern tid med den tiende planet, Yuggoth, som vi kalder Pluto (og nu er det både Velikovsky og Sitchin, som er kilder til galskaben), og fra den planet besøger de regelmæssigt jorden (+3% Cthulhu Mythos).

Dagen gryr, regnen aftager

Et gråt lys siver gennem skovens mørke, våde stammer og det dryppende grønne løv. Der bliver længere mellem dråberne, som de falder langsomt fra træerne. De to agenter har udholdt natten med deres bøger. Hvad skal de sige, når de vender tilbage til byen og til agent Trevors familie?

Jeg klipper handlingen til andetsteds. Greg vågner. Kold, våd, ved en bred skabt af en sammenstyrtet skrænt. Søen har ædt sig ind i sidderne, og et sted er skrænten kollapset. Her ligger han, våd og møgbeskidt. Det er daggry, og han kigger op med resterne af skrænten. Skredet har frigjort en betonflade, han kigger på en ældgammel bunker, der har ligget skjult under jorden. Jeg klipper inden Kasper kan få lov at gøre noget.