[Konkurrence] Remake Sort/Hvid

Så er det konkurrence-tid!

Vi skal remake Johs Busteds scenarie Sort/Hvid:

Konkurrencen – reglerne – tilmelding

  1. Det skal være et remake af scenariet Sort/Hvid (downloades fra Alexandria). Så længe du kan se Johs Busted Larsen i øjnene og fortælle ham at du har lavet et remake er det ok. En Nævefuld Dollars eller Last Man Stading er også remakes af Yojimbo/Livvagten.
  2. Det skal være et novellescenarie.
  3. Det skal være for fem deltagere (spillere/spilledere).
  4. Det skal indgå i Viking-Cons Sort/hvid-remake-antologi
  5. Det vil blive enerådigt blive bedømt af den oprindelige forfatter, Johs Busted, der får tilsendt scenarierne anonymt og derefter læser dem. Dvs. når du er færdig med din novelle (en dag inden VCs scenariedeadline) sender du dit bidrag til Morten Greis (mortengreis- AT -gmail -DOT-com), hvorefter han sender dem til Johs Busted og Viking-Con.
  6. Vinderen udpeges på Viking-Con lørdag eftermiddag i forbindelse med, at bidragene er blevet spillet.
  7. Der vil være en præmie (sidste års præmie for remake af De navnløse), som pt. er sponsoreret af planB og Thais Munk, men vi kan ikke løfte sløret for den endnu. Konkurrencen er et arrangement under landsforeningen Bifrosts vinger.

Download Sort/hvid fra Alexandria og lav din eget vilde version.

Deltager du? Så smid en kommentar nedenfor.

PS.

Hvad med Ask Agger-remaket?

Ask har takket nej til tilbudet om at være dommer for konkurrencen, og uden ham til at bedømme remakesne af hans scenarie, har vi valgt remake Sort/hvid i stedet.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

16 kommentarer til “[Konkurrence] Remake Sort/Hvid

  1. Hov. Der mangler en del af scenariet på Alexandria. Det er spilpersonerne efter de kan se farver.

    Jeg finder det på min computer der hjemme og får det sendt til Peter i aften.

    Og ov hvor er jeg glad for at I gider være med.

    Like

  2. Hej,

    Det er et fedt hold af konkurrenter, vi har på denne gang – og vi er ved at sammensætte en fed præmie til vinderen, så der er noget at dyste om.

    @ Anne: VC afholdes 14.-16. oktober, og der er traditionelt deadline medio september. VC har ikke oplyst de præcise datoer endnu, så det er, hvad vi har lige nu. Der kommer en ny annoncering, når vi har datoerne.

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.