[anmeldelse] Rolle|spil nr. 7

Rolle|spil nr.7 er kommet, og det lader til, at bladet er ved at bide sig godt fast. Der er i alle fald rygter om, at bladet vil blive stadigt lettere at få fingre i (På forsiden af bladet står Interpress), og det er en god ting, for det er rart med udgivelser om rollespil.

Dette nummer følger den layoutstil, som bladet skiftede over til i sidste nummer, og det er jeg glad for, da det er en rar og overskuelig form. Men nu til indholdet, som jeg denne gang ikke vil sige for meget om, da noget af det handler om mig – jeg deltager i et interview, og det er underligt at se sig selv omtalt på skrift end at være den skrivende part (dog vil jeg påpege et par småfejl i faktaboksen: Jeg er mag.art. og ikke cand.mag., og jeg blogger ikke på Sort Forsyning, omend jeg jævnligt kommenterer på Johs’ ideer og tanker på hans gorilla-blog). Jeg bidrager langt om længe også med en artikel til bladet, hvor jeg endelig har får snakket om de mange film og tv-serier, hvori rollespil optræder.

Og det var vist dette nummers tema, og vi kan derfor rykke videre til de faste indslag: Der er artikler om at sminke goblins og at rollespille arketypiske alkymister og versioner deraf. Teori-artiklen fokuserer denne gang på, hvorledes man konstruerer “plots” til live-scenarier, og den gennemgår typologien af plots. Det er lavteoretisk og praktisk, og det er ikke så ringe endda. Det er fortsat rart at få set og samlet denne type erfaringer på skrift, og det er et af mine foretrukne faste indlæg i bladet. Bliv endelig ved.

Fotogene rollespil

Årets mest fotogene rollespil er reenactment fantasy-arrangementet Krigslive VII, og der er en fin fotomontage af dette imponerende arrangement, hvor Kejserriget støder sammen med Marienburg. Nu må man snart kunne forvente, at de udspiller berømte historiske slag fra Warhammer-universet (og hvor mange point hære kæmper de med?). Et andet fotogent rollespil er Kapo (www.kapo.nu), som der er en lang artikel med om scenariets tilblivelse, og det bliver en af efterårets store begivenheder. Et tredje lille rollespil, der er langt mindre fotogent, er Dansk Naturfredningsforenings oprydningsdag, hvor flere rollespilsforeninger traditionelt deltager, og der er en snak med foreningen Helios, som også har bidraget.

Piger, drenge og rollespil – hvem kan provokere?

De faste rantklummer er Cleofies, som synes at være blevet så desperat efter at støde nogen, at de er degenereret til at råbe svin efter alle, men der er langt bedre måder at sætte ting i sving på, og hermed går vi den anden klummeaf den sædvanligvis underholdende Lars Andersen, der har konstateret, at han ikke var videre provokerende sidste gang, så han har lagt sit historieprojekt på hylden, og han skriver derfor om piger, prinsesser og rollespil.

Udgangspunktet er for Andersen, at det er vanskeligt at få piger til at spille rollespil, og at Piger i Pansers tilgang er forkert, fordi der sidste år ikke var et særligt pigeregiment til Krigslive. Lars’ løsning er pædagog-Ken, der giver SFO-pigerne ligeså fantastiske og stereotype roller som drengene, men det er desværre ikke godt nok, da pigerne noget ældre “tør […] ikke mere spille de stereotype pigeroller, modsat voksne mænd” (p.46) – bemærk, at problemet alt sammen er pigernes: De tør ikke. For Lars er løsningen at forstærke de eksisterende kønsroller, således at drengene skal være endnu mere drengede og pigerne endnu mere prinsesser, og når drengene spiller krigslive, skal pigerne “spille de vildeste prinsesser.” (p.46)

For Lars er løsningen at forstærke kønsrollestereotyperne og gøre dem endnu vildere, for i Lars’ verden er det, piger drømmer om, at være endnu vildere prinsesser. Om de endnu vildere prinsesser så skal spille prinsesse-live eller sidde i lejren og være endnu vildere prinsesser til Krigslive, mens drengene er ude og slås med hinanden – men det skal nok “gøre rollespillene sjovere for os hankøn” (p.46), og er det egentlig ikke det, Lars i i virkeligheden er ude efter: At få lov at spille en ridder, der redder prinsesser? Og så har pigerne pænt at tage den rolle på sig.

Endnu en gang et godt blad fra Rollespilsakademiet, og endnu en gang en underholdende klumme fra Lars’ hånd.

Besøg bladets hjemmeside – hvor du kan downloade de tidligere numre, få dig et abonnement og snart downloade dette nummer.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

7 kommentarer til “[anmeldelse] Rolle|spil nr. 7

  1. Hot Diggity!

    Sortforsyning er nævnt i det der liverollespilsblad? Det er megasejt.

    Se

    (og jeg kunne godt afslutte min uddannelse i tide og blev derfor cand.mag.).

    Like

  2. Damn, det er ikke sådan når man bytter om på ting. Men nu er du tydeligvis cand. mag og blogger på Sort Forsyning, Morten. 😉

    Men tak for at tage det med et smil, Johs…
    (og jeg er i øvrigt totalt uenig med din læsning af Lars’ artikel, Morten, men nu har jeg selvfølgelig også kendt ham i en del år)

    Like

  3. Ja, sådan kan man ændre karriere så pludseligt 🙂

    – Ja, du har naturligvis fordelen af at kende Lars og have insiderviden, ja nøjes med at (over)tolke hans provokative klummer. 🙂

    Like

  4. Svar 1

    Min Rollespils personlighed Olik har ingen interesse i prinsesser,
    og har ingen intentioner om at rede en sådanne, med mindre nogle
    vil betale grotesk mange penge for det.

    Svar 2
    Artiklen handler egentligt ikke om prinsesser !
    Og Ken har ingen prinsesser eller andre pige roller som du vil beskrive som stereotype pige roller.

    Svar 3
    Kommer senere

    Like

  5. [Jeg er 99% enig med hvad Morten skriver her, men vil lige være pernittengryn]

    Hvorfor kalder du Krigslive for et “reenactment fantasy-arrangement”? Der er da ikke just synderligt meget reenactment over det, idet at det ikke er historisk. Man kan jo så selvfølgelig anskue det som Warhammer-reenactment, hvilket jeg dog heller ikke kan godtage.

    I normal reenactment af slag bliver udfaldet altid det samme som det gjorde i virkeligheden (er det mit indtyk, jeg er ikke en del af det miljø).

    Like

  6. Hej Thais,

    Jeg kalder det netop fantasy-reenactment, fordi det reenacter fantasy og ikke historie, ikke historisk reenactment. Dertil vil jeg bemærke, at det ligger netop i Warhammer, at man i brætspillet reenacter historiske slag fra fiktionen (slaget på den og den planet mellem kejserriget og orker etc.), og det her er intentionen, at spillerne kan genspille slaget og se forskellige versioner, ligesom man gør i historiske figurkrigsspil (Waterloo f.eks.). Det vil derfor være naturligt at reenacte det åbne udfald. Ydermere er der i middelaldermiljøer f.eks. også interesse i at opføre hverdagssimulationer (middelaldermarked) for eksempel, som ikke kan henføres til nogen specifik markedsdag, og derfor kan konkrete begivenheder ikke, kun generelle, genopføres. Det samme gør sig gældende for Warhammer-universet, som er fyldt med et utal af slag, og Krigslive repræsenterer denne konstante tilstand af mange små slag og kampe. Middelaldermarked = Warhammerslag = generel begivenhed.

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.