Viking-Con nærmer sig på raske sned, og vi er derfor i gang med foromtaler til vores årlige Legenden om …-scenarie. Vi er nået til det fjerde i rækken, og denne gang er det ikke nær så ældgamle historier, der på magisk vis genfortælles, som det var i de tidligere scenarier.
På varme nætter, når heden fra sommersolen ikke forlader de smalle gader i byen på højen, samles gamle mænd på skamle og stole om kolde lerkrus med
krydret vin stillet på vakkelvorne borde. De sidder under baldakinerne uden for slyngelstuerne. De gamle mænd fortæller historier fra deres barndom om fire lykkeriddere i den store by. Det er historier, som fænger publikum og bringer både latter og forbløffelse frem.
Nålekræmmeren tørrer sveden af panden og slår sin ring mod sit krus for at få ro. Han kan en historie.
“Det hændte for længe siden at en mystisk købmand fra fjerne egne holdt en auktion for byens spidser, om Sandheden Om Meningen Med Livet. De fire lykkeriddere sneg sig med til den største auktion, for en chance for at få Sandheden, og for at se, hvad de rige og mægtige mon ville byde for den. Hvad der gemte sig bag bag forhænget, hviskes der stadig frygtsomt om…”
Den gamle smed kan en anden historie om den store by. Han tysser på sit publikum.
“En gang kom de fire lykkeriddere til handelsmand, der havde problemer med rotter. Han skulle bruge en rottefænger til at løse sit problem, og han havde allerede mistet fire. Hvad han ikke vidste var, at rotterne havde skaffet deres egen fænger, en menneskefænger!”
Efter latteren er døet bort, kigger mange nysgerrige øjne på de gamle mænd. Kvinder, børn og unge mænd har samlet sig om fortællerne. De venter på, at en ny skal fortælle en historie om de fire.
“Lich-kongens juveler er sagnomspundne, og var allerede legendariske på den tid. En aften, under et drikkelag, udfordrede de fire lykkeriddere hinanden til at vove at stjæle juvelerne. Hver især mente de at have den snedigste plan, som kunne formå hvad så mange andre var døde eller værre under forsøget på at opnå.”
Varmen er begyndt at sive bort under den åbne stjernehimmel, publikum skutter sig og kigger ud på den mørke horisont, hvor månen er på vandring. Der er tid til endnu en historie.
“Der er en kro, der er så gammel, at den ikke har noget navn, og så vildtvoksende, at stamkunderne påstår, at den ikke er een men tre kroer. Hver nat er der en slavinde, der danser sin mands død, mens hun venter på, at en hævner skal byde hende op. En nat kom de fire lykkeriddere til kroen.”
Efter den sidste historie er fortalt, rejser de gamle mænd sig, tømmer deres krus, strækker sig og går hjemad. Gaderne tømmes for publikum, og Ascalons indbyggere går til ro.
Et Scenarie af Troels Ken Pedersen og Morten Greis Petersen
Legenden om … IV er fire novellehistorier om de fire lykkeriddere. Historierne henter deres inspiration i Sword & Sorcery-genren. Vi anvender et simpelt regelsystem lavet til at holde historierne korte. Hverken regelkendskab eller kendskab til de foregående Legenden om …-scenarier er et krav for spille Legenden om …IV.
- Spillere: 4
- Spilleder: 1
- System: Gumshoe ultra light
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Ud fra denne foromtale for jeg en god fornemmelse for spillets genre, men jeg savner lidt mere om hvordan det bliver spillet. Altså noget om hvorvidt dette er et fortællespil med løse rammer, eller om det er plot-jagt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal formulerer det, men jeg håber det giver menig. Det er noget jeg selv kæmper med at få formuleret i min foromtale.
Og er der nogen grund til at oplyse spillerantal i foromtalen? Jeg syntes den der punktform til sidst virker lidt kitsch.
I øvrigt flot skrevet, og jeg har bestemt lyst til at få spillet de 3 noveller jeg mangler.
LikeLike
Flot stil, der holdes fint over hele teksten.
Tænker dog ganske automatisk:
In media res: Foromtalen kan begynde med den første fortælling og først derefter forklare rammen.
Less is more: Teksten er ganske skarpt skåret – men stadig lang. Måske der kan sakses mere? F.eks. “Vi anvender et simpelt regelsystem lavet til at holde historierne korte.” => “Et simpelt regelsystem holder historierne korte”
Faktaafsnittet til sidst er godt.
/Frederik
LikeLike
FLot foromtale. Jeg har et klart billede af stemningen. Og en klar lyst til at spille et legenden om (for første gang) en detalje. Der mangler et “en” i første sætning af anden citat.
LikeLike
… det hedder på raske fjed. Undskyld. Min mor er skolelærer og min far var en ordbog.
Men om foromtalen: Der er en rigtig god stemning i den. Den er også lang, og den kunne godt skrives kortere uden at miste stemningen.
Strukturelt burde I måske overveje at starte med den tredje historie – novellen om auktionen er skæg at spille, men præmissen er ret pudseløjerlig, og det kan give læseren et skævt indtryk af scenariet. Treeren er mere ligefrem. Selvom – altså, det øjeblik I har sagt “Lichkongens juveler” har I allerede sagt, at de er seje. Stryg første sætning og sig “En aften, under et drikkelag, udfordrede de fire lykkeriddere hinanden til at vove at stjæle Lichkongens sagnomspundne juveler.”
Det er klart den fjerde historie, der har den bedste beskrivelse. Det er den, jeg med det samme tænker, at den vil jeg virkelig gerne spille.
LikeLike
Hej Asbjørn, Frederik, Simon og Anne,
Tak for jeres kommentarer. Nys hjemvendt fra Ropecon har jeg endelig lidt tid til at nærlæse jeres bemærkninger.
@ Asbjørn: Jeg er ikke sikker på, at vi kommer til at udvide formatet omkring genre yderligere. Faktaafsnittet vil også blive fastholdt, måske i punktform, måske ikke. Det afhænger lidt af VC’s eget format, men jeg kan godt lide at orientere folk på forhånd om sådanne tekniske detaljer.
@ Frederik: Jeg vil se, om der ikke er en linje eller to, som vi kan sakse eller på anden vis, skære mere ind til benet. Dit eksempel er i alle fald er sted at begynde.
@ Simon: Det “en” vil naturligvis blive tilføjet.
@ Anne: Det kunne godt hænde, at vi bytter lidt rundt på de små historier for at gøre teksten mere tillokkende. Dertil vil vi også forsøge at skære lidt mere ind til benet her og der, så teksten er mindre lang.
LikeLike