[Synopse] Klonerne

Her er et oplæg, der har ligget i stakken af kladder siden januar 2009. Sjældent deler jeg mine scenariekoncepter her på bloggen, men jeg tænkte at med denne ide ville jeg gøre en undtagelse. Det skulle tage temmelig lang tid før den undtagelse blev effektueret. Vær opmærksom på, at synopsen ikke er udtømmende, da jeg her kun beskriver den bærende ide.

Spilpersonerne er kloner af samme person, og de har hver fået en indscannet kopi af donorens personlighed og livshistorie, indtil donoren blev 33. De har derfor samme udgangspunkt for deres personlighed og opførsel, og det er med deres forskellige erfaringer, at de begynder at udvikle sig i forskellige retninger.

Dette afspejles ved, at enhver af spillerne kan indlede en scene med at opføre sig “generelt”, altså efter basis-personligheden, og derefter kan spilleren, når det partikulære kommer i spil, erklære en hvilken som helst af sine klon-søskende til at være den person, som er den aktive person i scenen. Vi ved altså ikke hvem af de seks klon-søskende, vi følger, førend at vi er kommet et stykke ind i scenen.

For at styrke konceptet, så åbnes scenen af spilleren med en indre monolog. I stedet for at anvende en alvidende fortæller-position, så har vi en indre monolog til at fortolke sceneoplægget. Og det ved skiftet fra indre monolog til alvidende fortæller, erklærer man også hvilken klon, der er i scenen.