[4. dec.] Hvordan laves en rollespilskampagne?

Hvordan designer man en rollespilskampagne? 

Der er mange måder, og selvom jeg har spillet mange kampagner, så jeg ikke før udtænkt en model eller formel for hvordan og hvorledes, men nu hvor jeg er mellem kampagner – alle de store er afsluttede – så går tankerne på, hvad der nu skal spilles. Jeg er begyndt arbejdet på en kampagne, Dalen, som bygger på rollespillet Hinterlandet, og i den forbindelse vil jeg sætte nogle ord på processen uden at afsløre for meget af indholdet.

Så her kommer svarene på, hvorledes man designer en rollespilskampagne. Det bliver ikke dækket i et indlæg, men i en serie, og da der er mange svar, kommer de hulter til bulter for der er metoder, mekanikker, virkemidler, tricks, tips, praksis, vejledninger, guider og arbejdstilgange.

En ny kampagne: Jeg har en drøm

Når jeg sidder med en inspirerende rollespilsbog i hånden, en god roman, en spændende tegneserie, en underfundig historiebog, en underholdende tv-serie eller en sjov film, så dukker lysten til at fortælle og opleve en kortere og længere historie. Noget egner sig bedst til et scenarie, fordi historien er kort eller virkemidlet bedst til en enkeltstående oplevelse, eller fordi historien ikke dur til en serie af episoder.

Så de fleste rollespilskampagner begynder for mig med en ide om, hvad jeg godt kunne tænke mig at opleve. Her er nogle af de ideer, som jeg har på tegnebrættet. Ikke alle af dem har jeg nogen forventning om at komme til at spille inden for nærmeste fremtid.

Jeg har en række kampagner på tegnebrættet, som er i forskellige stadier. Jeg opsummerer dem her for at give en fornemmelse for, hvorledes kampagnerne kan tage form og for at have nogle eksempler at arbejde med i de kommende indlæg.

Dalen

I mere end 100 år har Dalen og dens handelsruter ligget glemt. Karavanerne rejser af de nye veje gennem bjergene, men en driftig ung adelsmand har fundet dokumenter, der beretter om den glemte rute gennem bjergene. For erhverve sig landet og genåbne handelsruten har den unge adelsmand sendt sine venner af sted for at sikre området, mens han udkæmper intrigerne i hovedstaden. Vennerne er vore helte, og de ankommer til et lukket “øko-system” af stammer og folkeslag, som lever deres eget liv – og så bærer de på en ældgammel hemmelighed, som har formet området, og som stadig rører på sig.

Kampagnen handler om, hvorledes heltene interagerer med Dalens folk, forener dem og genskaber det tabte len og reetablerer handelsruten – og så er der Dalens hemmelighed …

(Læs det første oplæg til Dalen)

Købmandsvældet Darokin

En sammensværgelse, der stikker dybt, meget dybt, og som måske ligefrem har været en skjult drivkraft i nations historie afslører sig for heltene. Kampagnen følger en flok unge darokinere, der kommer på sporet af en sammensværgelse, der strækker sig tilbage til nationens fødsel. Baggrunden for kampagnen er at tage ideen om sammensværgelser, som de kendes fra pseudo-historie (f.eks. om tempelridderne og Jesu slægt) og bruge fantasy-genren til faktisk at lade sammensværgelsen eksistere og samtidig arbejde med, hvordan en sådan sammensværgelse vil tage form i verden med trolddom.

Fokus i kampagnen bliver heltenes afdækning af sammensværgelsen, og hvilken rolle de vil tage i denne sammensværgelse, som har en betydning for deres nations skæbne.

(Læs det første oplæg til Købmandsvældet Darokin)

Fading Suns: Verden rundt i 46 spring

Følgen af et væddemål mellem adelsfolk er blevet, at heltene skal rejse den kendte verden gennem på et vist antal “spring”, dvs. de skal besøge alle de kendte solsystemer og hente en souvenir fra hver hovedplanet. Kampagnen har ikke nogen fast base, og den tænkes derfor episodisk, hvor der besøges nye verdener måske ligefrem hver spilgang. Målet er at udforske de mange kroge af Fading Suns-universet og flette udforskningen ind i kampagnen. Undervejs udfordres og saboteres gruppen af den modparten i væddemålet, som er bekymret for, at denne vil tabe væddemålet – og som bonusudfordring skal heltene have en observatør fra modstanderen med sig, så de risikerer, at sabotøren faktisk er en del af deres rejseselskab, og at de ikke kan slippe afsted med vedkommende.

(Læs oplægget til Verden rundt i spring)

Fading Suns: Mikkelshire

Mikkelshire er et omstridt område på Leminkainen, som er en af Huset Høgeskovs verdener. Den er blevet invaderet flere gange af de vilde vuldrokker (Fading Suns’ version af vikinger), og flere af dem har slået sig ned og oprettet en koloni på Leminkainen. Mikkelshire er grænselandet mellem de Høgeskov-kontrollerede egne og Vuldrokkernes koloni, og kampagnen handler om grænselandet og forsøget på at underlægge det sig.

Heltene er sendt fra kejserrigets hovedstad på en fredsskabende mission, der begynder uskyldigt nok (bring det hellige relikvie til herredet for at støtte de lokale munkes mission blandt hedningene), men snart involveres heltene i områdets magtkampe mellem Høgeskov-folk og vuldrokker. Tanken er en fortløbende kampagne, som ikke har fokus på episoder, men derimod kriser, og at systemet skal handle om institutioner og embeder, så karaktererne skal ideelt set have abstrakte færdigheder, som repræsenterer deres evner til at begå sig i samfundet og gøre brug af dets institutioner – og forsøget er at overføre nogle af middelalder-europas praksisser til rollespilsform.

(Læs oplægget til Mikkelshire)

Foruden oplæggene er der også nogle faste spil, jeg spiller, som er kampagner, men af en helt anden art. Begge disse kampagner er af en anden art og opleves væsentligt anderledes end når jeg spiller mine faste kampagner.

(Ydermere er der så også alle de rollespil, jeg gerne vil spille, men hvor jeg ikke lige har et oplæg klar: The One Ring, Paranoia, Night’s Black Agents, Torg, Torchbearer, Dungeon World, Tremulus, Kingdoms, MicroScope, Svavelvinter osv.)

På Spiel (“Essen Messen”) er der hvert år en stand med brugte rollespilsbøger. Deres samling er fantastisk og fyldt med perler og guldkorn. Den er dyr at komme for tæt på.

Indie-rollespilskampagner

Lige for tiden har vi en mindre In a Wicked Age-kampagne kørende. Mange indie-spil er uden for forberedelse, og kampagnen ligger mest i, at vi spiller videre på det materiale, vi tidligere har etableret. Indie-rollespilskampagner er en noget anderledes oplevelse – dels er der den begrænsede mængde af forberedelse, dels er der den kollektive skabelsesproces, som gør det sværere at præsentere en mere samlet vision for kampagnen – på godt og ondt. I In a Wicked Age-kampagnen vokser tematikken frem af spillet, og visionen skabes undervejs i samspillet mellem os alle, og når vi spiller, bidrager vi alle til at arbejde med hinandens ideer og oplæg, men det giver en anden kontur, en anden oplevelse, som er anderledes end når der er et kampagneoplæg.

Dungeon Exploration-kampagner

Andetsteds spiller jeg D&D Next og Hinterlandet, og her er forberedelse, men der er ikke en vision for kampagnen heller. I stedet er der serie af episoder, der følger den samme flok helte, og det fællesskab, der vokser frem mellem dem, men det er et emergent fænomen, som ikke er tilstræbt eller målet med spillet. En parallel er tv-serier, hvor der ikke er kontinuitet på tværs af episoderne, og hvor det centrale er, at man følger en flok karakterer i forskellige situationer.

Mere om kampagnedesign og rollespilskampagner i kommende indlæg. Meget mere.

Følg bloggen via dens facebookside: Stemmen fra ådalen på facebook.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

7 kommentarer til “[4. dec.] Hvordan laves en rollespilskampagne?

  1. Hej Morten
    Jeg er før stødt på din hjemmeside i forbindelse med søgninger (Mystara ftw!) og kom til at tænke på den nu på grund af de mange dansksprogede rollespilstermer. Anledningen er, at jeg er i gang med at lave undertekster til Dungeons & Dragons: The Book of Vile Darkness, som DR3 noget overraskende har tænkt sig at vise 🙂 Arbejdet med den har vist mig, hvor svært det er at finde på nogle tilnærmelsesvis ‘seje’ navne på dansk for eksempelvis bogen fra filmens titel. Helt konkret er jeg løbet tør for bud på The Book of Vile Darkness, byen Little Silver Keep (der for det meste bare omtales som ‘Little Silver’) og så en af eventyrerne, som kalder sig Verminlord Bezz. Verminlord…hmmm. The Abyss har jeg kaldt Dybet, men det kunne også være Afgrunden. Hvis du har et bud på noget af det her, vil jeg være meget taknemlig.
    mvh.
    Eskil Hein

    Like

  2. Hej Eskil,

    Velkommen til. Det er jo en fornøjelse at høre, at DR3 vil bringe filmen (der efter sigende skulle være den bedste af de tre D&D-film, om end jeg ikke har set den endnu).

    Abyss er tricky, da Dybet eller Afgrunden er passende, men samtidig med er ordet ved at glide ind i den danske nørd-parlør.
    Bette sølvborg, ‘Bette sølv’, Klejn sølv, Småsølv … det er ikke helt at få Sølvstrup, Sølvborg, Lille Sølvsted til at lyde godt.

    “Krybets herre” ville nok fungere som titlen på en drenge-eventyrbog (“Hans og Krybets herre”), men måske Mesterkryb ville fungere som et lidt tvetydigt navn?.

    Book of Vile Darkness er også en drilsk titel, blandt andet fordi D&D-spillere allerede kender titlen (den er et magisk værk i AD&D, mens den er et supplement til D&D 3rd, og en scenariebog/supplement til D&D 4th – så den eksisterer allerede i tre former med titlen Book of Vile Darkness).
    Mørkets Grumme Grimoire? Det Grumme Mørkes Grimoire? Det dunkles fæle krønike? Mørkets fule tekst? Det grumme, det fule, det fæle … hmm, Det vederstyggeliges onde værk? Dunkelhedens onde bog … hmm, jeg kan ikke lige på stående fod trylle en oversættelse frem, som ikke også er lidt corny.

    Jeg prøver lige at crowdsource den.

    Like

  3. Tak for svaret. Jeg vil med interesse følge kommentarerne på Facebook – og jeg kan jo allerede nu se, at det er, som jeg forventede/frygtede: Der er ikke nogen oplagt oversættelse af termerne. Uanset hvad er det rart med en masse forslag, som jeg forhåbentlig kan brygge noget brugbart sammen af inden deadline. I forhold til filmens kvalitet krummer jeg i hvert fald mindre tæer, end jeg gjorde under den første med Jeremy Irons (som jeg egentlig troede var den, de ville sende nu, da de bare havde kaldt den Dungeons & Dragons). Toeren husker jeg ikke så tydeligt, men jo, umiddelbart vil jeg nok sige, at den her er bedst…uden at det naturligvis siger det helt store, da den stadig til tider er ganske usammenhængende, ikke just er velsignet med store skuespilpræstationer og i det hele taget bare ikke indeholder særlig mange mindeværdige scener. Eller plot. Eller personudvikling. Eller… 🙂 Men det er nu meget sjovt, at man overhovedet har villet smide flere penge i de her film, og man ikke kan lave være med at sidde og håbe, at Aleena og Sherlane en skønne dag skal slentre gennem Thresholds gader på det store lærred.

    Like

  4. Den nyeste Dungeons & Dragons film udspiller sig i verdenen ”World of Nerath” – hvor barbar-landet ”Karkoth” ligger, med sine syv konger – midt i landet Selduria Det spændende er at denne verden er en del af Dragon-magasin udgivelserne og der bliver løftet sløret for mere og mere af historierne bag denne verden, blandt andet igennem det nye brætspil ”Conquest of Nerath”.

    Det viser sig, at verdenen er en parallel-verden til; Oerth. Ja, fantastiske Oerth med sine mange mulige verdener, hvoraf en altså er Greyhawk (og nu også Nerath). Men det gør jo det hele noget mere spændende, , for lige udenfor den (oprindelige) Greyhawk by, grundlagt af selveste G. Gygax selv, finder vi Blackmoor (af Arneson). Blackmoor kender vi også fra en anden setting – hvor den spiller en kataklysmisk rolle; nemlig fra Mystara – det tidligere var kendt som blot ”Known World” (rød & blå boks).

    Og således er ringen sluttet, et sted i en parallel-verden til de nye Dungeons & Dragons-film, finder vi en lokation, der er bundet fast mellem de to verdener, Greyhawk’s multi-oerth og Mystara (post-Known World).

    Derfor kan man med rette argumentere for at rød & blå boks på dansk, kan være til stor inspiration til oversættelsen – og at ordet ”Lædervams” bør indtræffe i rigelige mængder i oversættelsen! (om ikke andet som easter-egg… :-))

    Like

  5. Wauw, jeg kendte slet ikke til historien om Nerath. Spændende og sjovt.
    Men Nerath må være “Earth N”, og Oerth ligger stavemæssigt også tæt på Earth, og Mystara er jordens ekstremt fjerne fortid (hentydet til i verdenskortet, i solssystemets udformning jf Immortal Rules Set (“den gyldne æske”) og enkle af andre steder)

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.