Den manglende Sværd & trolddom-bog: Skorpionsumpen

Skorpionsumpen eller Scorpion Swamp er den 9. Fighting Fantasy-bog, men den blev aldrig oversat til dansk, og i stedet fik Rædslernes hus æren af at være nummer 9, hvor den på engelsk er den 10. Fighting Fantasy-bog. Dette er bogen, der ikke blev oversat til dansk, dette er den kontroversielle Sværd & trolddom, som du ikke måtte være helten i. Well, hvorfor den ikke blev oversat til dansk, det ved jeg ikke. Kontroversiel er den ikke, dårlig er den heller ikke, men den er anderledes. Væsentlig anderledes end flere af de de foregående værker, men allerede ret tidligt i Sværd & trolddoms historie begyndte forfatterne at lege med formen (tag f.eks. bind #3 Stjerneskibet), og Rædslernes hus, som fulgte lige i hælene legede også med formen.

I Scorpion Swamp er der tre forskellige missioner at samle op, man har adgang til diverse trylleformularer, og man bevæger sig frem og tilbage mellem de samme lokationer, og rigtig mange af dem ændrer sig, når man besøger dem anden gang.

Her begynder eventyret:

Jeg er en eventyrer, der har rejst vidt omkring, og på et af mine eventyr hjalp, jeg en gammel kone, som skænkede mig en fortryllet ring, der gør at jeg kan sanse ondskab i væsener, og det har hjulpet mig på mangt en færd. Nu er mit mål at udforske Skorpionsumpen, et mystisk og farligt sted, som kun vender tilbage fra.

Jeg begynder i den lokale landsby, hvor de lokale frygter sumpen. Da de lokale hører om mine intentioner, forsøger de at standse mig ud fra et ønske om, at jeg ikke også skal lade livet, men jeg står fast på mit, og det fanger en fremmeds opmærksomhed. Han guider mig hen til et bord, hvor han fortæller, at hvis jeg vil udforske sumpen bør jeg have mere grund end bare lysten til at gå rundt i sumpen.

Jeg vælger at lytte, og han lader forstå, at der ikke kun er en god troldmand, der ønsker, at man udforsker sumpen, men også er en neutral og en ond troldmand, der ønsker det. Jeg vælger at besøge den neutrale troldmand, og han afslører, at han i virkeligheden ikke er en troldmand, men en handelsmand, der har samlet så mange magiske skatte, at han kan give indtryk af at være magiker. Han hedder Poomchukker (!), og han vil gerne have kortlagt ruten mellem Fenmarge og Willowbend gennem Scorpion Swamp, så karavaner kan rejse ruten. Han tilbyder en god løn, og jeg indvilliger. For det tilbyder han fem spellcrystals med formularer fra neutral-listen, som jeg vælger. Næste dag er det af sted gennem sumpen.

(Af ren nysgerrighed får jeg tilbage og prøver de to andre muligheder. Man kan blive hyret af den gode troldmand til at hente et fortryllet bær, og man får seks krystaller, hvor der må plukkes fra både gode og neutrale spells, og man kan blive hyret af den onde troldmand – efter at have bevist sit værd (som giver et +1 evne sværd, hvis man gør det godt) – til at dræbe mindst tre af de mystiske troldfolk i sumpen og tage det magiske smykke, som de bruger til at agere troldfolk med, og man får seks krystaller med sig med formularer fra ond og neutrallisten).

Turen gennem sumpen fører gennem en serie af lysninger, som alle er nummererede, fra hvilke stier går syd, øst, nord og/eller vest, og hver gang man kommer til en lysning, spørger teksten, om man har været der før. Det gør, at man kan gå frem og tilbage mellem de forskellige steder, og når man har besejret stedet en gang, skal man enten ikke banke det igen, eller man er klar til at møde truslen en gang mere (som med de pokkers Sværdtræer).

Efter den første lysning, som jeg krydsede uden at tabe balancen, går jeg vest på, og kommer til Ulvemesterens hytte, hvor en knorten Ulvemester har hjemme (men jeg er ikke hyret af den onde troldmand, så det kommer ikke til kamp). I stedet går jeg videre nordpå, hvor jeg skal krydse en bæk, hvor noget skjuler sig under overfladen, så jeg bruger ismagi til at fryse vandet og krydse sikkert. Videre nord på kommer jeg til en rydning, hvor jeg overfaldes af Sværdtræer. Jeg forsøger med en ildformular, men det koster dem kun 2 Udholdenhed, så det bliver i stedet en lang og hård kamp mod Evne 9. Derefter går turen mod vest, hvor jeg i næste rydning møder et Dire Beast med seks lemmer, der ender i grumme klør – og det bliver derfor til en illusionsformular, som lader mig forlade stedet uden kamp, og jeg ender tilbage med Sværdtræerne, som er vokset tilbage, og skal tæskes igen! Suk. I det mindste koster de mig væsentligt færre liv denne gang, da terningerne langt om længe er med mig, men med kun 8 udholdenhed, er det lidt knebent, så jeg krydser fingre for, at der ikke er for mange hårde kampe endnu.

Nord for Sværdtræernes rydning kommer jeg til en plads, hvor der er en såret enhjørning. Mine valg muligheder er få, så jeg ender med at kæmpe mod den. Trods dens høje evne, vinder jeg snildt, da den kun har 4 udholdenhed grundet sine sår. Herfra går jeg vest på, og kommer til et sted, hvor der vokser onde Frygtblomster, som jeg flygter fra (og tager min straf, for sådan er Sværd & trolddom), og nord for blomsterne kommer jeg til en plads, hvor der er en masse fugle. Det er Fuglenes frues tilholdssted, og jeg behandler hende pænt (stadig ikke hyret til at dræbe hende, og jeg har det alligevel ikke for godt). Grundet mit altruistiske ærinde med at kortlægge sumpen og finde veje gennem området, giver hun mig en hjælpende hånd ved at lade hendes kæmpeørn flyve mig et stykke af vejen, og den flyver mig til dens hjemsted, hvor den sætter mig af. Jeg er nu ved en helt anden lysning, og hvor det er i forhold til mit kort og min kortlagte rute aner jeg ikke. Jeg er strandet et sted i sumpen, og der er ikke så meget andet end et gå i en eller anden retning.

Mod øst er kviksand, som jeg undgår, og jeg vender tilbage til ørnereden, og fortsætter i stedet mod vest. Her er en kæmpe skorpion ved at tage livet af en dværg. Jeg forsøger at undsætte dværgen og må derfor først dræbe skorpionen. Av, det koster et par sår mere, og da jeg endelig når til dværgen, er han død, og jeg plyndrer hans lig i stedet. Så går ruten mod nord, hvor jeg kommer til en korsvej. Mod vest kommer jeg til en lysning med en lygtemand, som jeg ignorerer og fortsætter mod syd. Her er en pøl, hvor et slimmonster gemmer sig, men den ondulerer jeg med en isformular, og så er den straks død. Yay, det var en kamp, jeg kunne undgå.

Vest derfra kommer jeg til et stykke skov, hvor nogle slyngler gemmer sig. De er ikke onde fortæller min ring mig, så jeg spiller med musklerne og konfronterer dem. De er gentlemænd-slyngler, som vi enes om en duel deres leder og jeg, hvor jeg får såret ham først, og han holder sit ord. Vi hyggesnakker, de råder mig til at besøge en bestemt kro i Willowbend.

Herefter følger jeg stien et stykke vej og ankommer til Willowbend! Jeg er kommet gennem sumpen, og jeg er i live, men ak, jeg har ikke noget komplet kort over ruten, for jeg fik et lift, så jeg bliver stadig nødt til at finde vej tilbage. Jeg overnatter i Willowbend, vælger kroen efter slynglernes anbefaling, og det viser sig at være et godt sted, hvor nogle af mine sår heles. Næste dag opsøger jeg en neutral troldmand og sælger nogle af mine skatte for neutrale formularer, så jeg kan fortsætte min færd.

Nu går turen tilbage gennem sumpen, hvor jeg hilser kammeratligt på slynglerne, passerer det frosne sumpmonster og pladsen, hvor dværgen blev dræbt af skorpionen, og snart er jeg i lygtemandens lysning, og ham ignorerer jeg igen. Ved korsvejen bliver jeg nysgerrig og går nord på. Her møder jeg en venlig ranger, der godt kan lide mit kortlægningsprojekt, og fordi jeg har været i Willowbend angiver han en rute tilbage til mit udgangspunkt. Jeg tager dog lige stien mod øst for at se, hvad der her venter. Her er endnu en lysning, hvor jeg møder den tredje af sumpens troldfolk, nemlig Blomsternes mester, og vi snakker lidt, hvorefter jeg vender om, og ender tilbage ved korsvejen, hvor jeg denne gang går mod øst.

Her er en plads, hvor jeg møder en rasende kæmpe, men min ring fortæller mig, at han ikke er ond! Så jeg snakker ham til ro, og han bryder ulykkeligt sammen, da nogen har stjålet hans røde tørklæde fra ham, som hans kone har lavet til ham. Jeg fortsætter derefter min færd og går nysgerrigt mod nord. Her kommer jeg til en plads, hvor der er et par ulve, men jeg har hverken ulveamuletten eller det hemmelige kodeord, så jeg må banke dem – og bagefter finder jeg et forunderligt bær med helende egenskaber (og havde jeg arbejdet for Selator, den gode troldmand, havde jeg nu fundet det bær, som jeg var ude for at samle op – i stedet spiser jeg bæret og styrkes).

Turen går nu tilbage gennem steder jeg har været, og jeg ender tilbage ved ørnereden, og nu går turen mod syd. Endelig den rigtige retning – men det var også rangerens ruteangivelse – og jeg kommer til en bro, som jeg krydser. Lysningen efter broen fører mig sydpå forbi en skorpionsværms baghold, men med en flammeformular svitser jeg dem.

Herefter går jeg vest på, og kommer til en lysning, hvor der sidder en personage og spiser frokost. Han virker fredelig nok, men min ring fortæller mig, at han er ond, så jeg angriber ham straks. Han viser sig at være en ondsindet landsvejsrøver og morder, som jeg får besejret efter en hård, hård kamp – og i blandt hans bytte er sgisme et rødt tæppe, nemlig kæmpens forsvundne lommetørklæde. Tyven har haft stjålet det.

Efter lysningen går jeg syd på, og her kommer jeg til en lysning, hvor der er sporene efter en blodig kamp. Jeg finder liget af en kriger og tager en gylden, magnetisk halskæde og fortsætter mod vest, og det bringer mig til enhjørningens lysning! Her har jeg været før. Hurra! Jeg kender nu vejen hjem, og inden længe er jeg tilbage i Fensmarge, hvor jeg overdrager Poomchukker mit kort og bliver fyrsteligt belønnet derfor – men uden at gå til 400! I denne bog er der tre forskellige måder at vinde på, og ingen af dem fører til 400, men det var en succes ikke desto mindre. Jeg har vundet en Sværd & trolddom i første forsøg, og det vel at mærke en bog, jeg ikke har prøvet før.

Tak til Nis for lån af Scorpion Swamp.