Rollespillet Coriolis – Mørket mellem stjernerne er udgivet af det svenske forlag Fria Ligan via kickstarter, og jeg valgte at backe projektet, da Fria Ligan har udgivet interessante rollespil, og Coriolis lød spændende – og der er en engelsk udgave på vej, som er blevet finansieret igen via kickstarter.

Fria Ligan har også udgivet Mutant: Year 0 / Mutant: År Noll, og Coriolis er baseret på det regelsystem, men jeg har ikke haft tid at kigge på Mutant endnu.

Så lad os derfor tage et kig på, hvad der kom ind af døren med posten for lidt tid tilbage. Coriolis kommer i en æske med to indbundne bøger (med stemningsfyldt dunkelt farvetryk), en håndfuld terninger og diverse bilag praktiske, når man skal udforske rumstationer, udkæmpe rumskibskampe og andet.

Kort om verdenen

Coriolis er et science fiction-rollespil i en space opera-genren, hvor det har ligheder med f.eks. Klit (Dune), Fading Suns og Iron Empires (der har sit eget rollespil i form af Burning Empires). Der er særligt to elementer, som er fascinerende, og det ene er det arabisk/persiske islæt, der giver en helt særlig stemning, når man blander fremtidig teknologi med fjerne kulturer i et fremtidigt og fjernt univers. Coriolis udspiller sig langt fra jorden i en region kaldet ‘Den tredje horisont’, som er en klynge af stjernesystemer forbundet af mystiske portaler skabt af en forsvunden, avanceret race (ligesom Alastair Reynolds Revelation Space-bøger eller Fading Suns’ portaler), og Coriolis er en frontier-verden, som er ved at blive udforsket og koloniseret (ligesom Firefly, men hvor Firefly er science fiction + western er Coriolis science fiction + tusind og en nats eventyr).

Det andet fascinerende element er settingens strejf af det overnaturlige, hvor der er dæmoniske ting i skyggerne mellem stjernerne (ligesom i Fading Suns), og hvor religiøs praksis har en rolle i fiktionen, og hvor man har kapeller ombord på rumskibe, fordi det faktisk spiller en rolle for, hvor godt man klarer sig (lidt a la Warhammer 40k og Fading Suns igen). Religion er ofte noget, som f.eks. i Fantasy-rollespil som Dungeons & Dragons spiller en sær perifær rolle, fordi guderne er konkrete væsner, som kigger forbi og påvirker dagens gang, mens selve det religiøse reduceres til korstog og hekseafbrændinger – men i f.eks. Fading Sun og også her i Coriolis betyder kirken og troen noget – og det er spændende, for det giver en ekstra faktor til rollespillet, som (for mange danskere) ikke er i deres rollespil normalt.

Reglerne

Min primære tilgang til anmeldelsen af Coriolis bliver at kigge på reglerne fremfor at diskutere elementerne i selve verdenen. Kort fortalt er Coriolis et 2010’er, post-indie-rollespil, som er i Adventure Game-genren, men samtidig med trækker elementer ind fra indie-spillernes tilgang til regler og spil (andre post-indie-rollespil er f.eks. Gumshoe (Trail of Cthulhu, Ashen Stars), Numenera, Svavelvinter, The One Ring, Lone Wolf Adventure Game, The End of the World). Coriolis er stadig traditionelt opbygget med en spiller, der er Game Master, og resten af spillerne har hver deres karakter, systemet er task resolution, og fortælleretten er håndteret af spilleder, men reglerne vægter mere simuleringen af genren end simuleringen af verden (D&D, GURPS, Shadowrun, World of Darkness), der er regler, der giver spillerne indflydelse på spillet, og en større grad af meta-tænkning. Leder man efter et Story Game eller ‘Powered by the Apocalypse‘ så Coriolis ikke det rette sted, men søger man et science fiction, der ikke sig drukne i tekniske detaljer (f.eks. GURPS Transhuman Space) eller har et udueligt regelsystem, der er designet til at blive ignoreret (f.eks. Fading Suns og mange andre 90’er-systemer) eller bare er umanerligt omfangsrigt (f.eks. Burning Empires), så er Coriolis et godt bud.

Kernen i reglerne

Coriolis anvender d6’ere. Når der er noget på spil, opbygger man en pulje af terninger og kaster dem. Det er et færdighedstjek, som enten er baseret på almene færdigheder (ting også uerfarne kan foretage sig) eller på kvalificerede færdigheder (ting, som kun trænede kan foretage sig). Puljen er værdien i færdigheden plus værdien i en relevant evne (der er fire: styrke, køligt sind, årvågen, fornuft), hvilket ofte giver et sted mellem 4 og 9 terninger alt efter, hvor trænet karakteren er (og helt ned til 2 terninger, hvis det et emne, man slet ikke mestrer). Puljen kan desuden suppleres med situationelle terninger fra udstyr, øget eller sænket sværhedsgrad og assistance fra andre karakterer.

Terningerne kastes, og hver 6’er er en succes. Mindst en 6’er skal til for at klare slaget, og tre eller flere betragtes som en stor succes. I kamp har de ekstra 6’ere en bonus-effekt.

Når terningerne er kastet, kan karakteren vælge at bede til ikonerne (som er ‘guder’ i Coriolis), og derefter slå alle ikke-6’ere om. Prisen for denne handling er, at spilleder optjener et mørke point, som kan spenderes senere for at introducere problemer for karaktererne (samme mekanik findes hos Don’t Rest Your Head, og varianter er i FFG‘s Star Wars-rollespil (f.eks. Age of Rebellion) og i Numenera), samt i Call of Cthulhu 7th edition.

Kamp rummer lidt flere regler – det gør det altid, og Coriolis har ikke et særskilt system for sociale konflikter – men der er til gengæld nogle fine elementer i kamp-systemet, som jeg gerne vil stjæle over i andre rollespil.

Kamp begynder med et initiativ-slag, som kun rolles i første runde. Når det er tid at handle, spenderer man tre handlingspoint på langsomme, almindelige og hurtige handlinger (angreb er en almindelig handling til 2 point). Man kan gemme point til at agere uden for tur (parere, angribe uden for tur, skyde uden for tur).

Formuleringen i handlingspoint er langt lettere at holde rede på, end f.eks. D&D 3rd editions action, move-action, readied action, full round action og free action, og det synes umiddelbart at give en klarere måde at holde styr på de forskellige typer af actions i spillet. Systemet er spillervendt, så spilleders væsner spenderer ikke point på den måde, og spilleder skal spendere et mørkepoint for at en fjende kan reagere uden for tur.

Bonuseffekter opnås kamp, når man ruller mere end en 6’er. Det er her, at kampsystemet i Coriolis bliver rigtig interessant. Hver ekstra 6’er kan spenderes til at købe ekstra effekter alt efter typen af handling (nærkamp, afstandskamp, parade). Effekterne man kan købe for nærkamp er f.eks. Øge skade (+1 pr 6’er), Kritisk skade (koster 1-2 6’ere efter våbentype; rul 1 gang på tabellen; med bonus for ekstra 6’ere spenderet), Presse fjenden (1 stresspoint skade pr 6’er), Øge initiativ (+2 pr 6’er), Afvæbne, Fastholde.

Man kan altså sammensætte forskellige interessante effekter, som følge af skaden, hvis man ruller godt – og i stedet for at erklære f.eks. et ‘afvæbne angreb’ (som det gøres i mange andre rollespil), så vælger man i stedet effekten, når man har rullet godt nok). Det er en mekanik, som jeg gerne vil stjæle over i andre rollespil, da det giver en spændende måde for at spillerne at få effekter ind i kamp uden at skulle aktivere forskellige subsystemer og træffe ekstra valg før terningerne rulles. I stedet ruller man terningerne, og rulles der godt nok, føjer man flere effekter til resultatet.

Skade kommer i form af stress-point og kropspoint. Stress-point mistes i forbindelse med visse sociale konflikter, kampe og mødet med Mørket mellem stjernerne. Konsekvensen er et sammenbrud, hvor karakteren er handlingslammet i 1t6 timer. Kropspoint mistes ved kamp og ulykker, og rammer værdien 0, er karakteren bevidstløs eller handlingslammet af smerte. Man kommer sig efter 1t6 timer (førstehjælp og andet fremskynder det).

Skade kommer også i form af ‘kritisk skade‘, som kan resultere i karakterens død. Når en karakter rammes af kritisk skade, er der to effekter. Den ene er kortvarig (f.eks. slået ud i en runde), og den anden er langvarig (lemlæstet i nogle dage) – og nogle af effekterne er dødelige (indre blødning), hvis ikke den heles inden for et kort tidsrum (1t6 minutter for indre blødning). Opbygningen med kritisk skade virker interessant, fordi den skaber en dramatisk situation, hvor det er klart angivet, hvor lang tid de andre spillere har til at agere i – i modsætning til f.eks. Critical Hit tabellerne i RoleMaster og MERP. Det her er kritisk skade-tabeller, hvor jeg som spilleder er mindre bekymret for at se dem i spil, da tabeller af denne art ellers har en tendens til at være et større problem for spillerne end for spilleder (men Coriolis-tabellerne indeholder dog et par effekter med øjeblikkelig død, som der er omkring 7% chance for at ramme, men spilleder laver kun Critical Hits mod karaktererne, når denne tilvælger det som særlig effekt, hvilket er en god måde at holde spontane lemlæstelser tilbage).

Helingsmæssigt får man 1 kropspoint eller 1 stresspoint igen i timen, og førstehjælp giver ekstra point tilbage, mens kritisk skade heles efter 1-4t6 dage (halveret med førstehjælp).

Dette er kernen i regelsystemet. Der er nogle ekstra regler rundt omkring, f.eks. regler for våben og rustninger, for psykiske evner og cyberware, for rumskibe (se nedenfor), forskellige modifiers for diverse handlinger (f.eks. giver et kapel på et rumskib bonus til at foretage en indledende bøn til et ikon, så man lettere kan opnå ikonets gunst, når situationen er desperat, og det lægger derved op til at man spiller en scene, hvor karakteren beder en bøn – en god måde at koble mekanik og spil på), og så er der karakterskabelse.

Karakterskabelse

Karakterskabelse tager udgangspunkt i at karakterne er en gruppe, der er knyttet til et rumskib. Inden man begynder at lave sin egen karakter, skaber man gruppen og udvikler et fælles koncept, som man derefter laver sin egen karakter inden for.

Karakterskabelsen begynder med at man vælger gruppens koncept (frihandlere, agenter, opdagelsesrejsende, lejesvende, pilgrimme – og der er forslag til mere specifikke koncepter i hvert af koncepterne). Andet trin er at vælge rumskib, og for rumskibet vælger man også en, som man skylder penge/tjenester etc. for rumskibet (et tilsvarende koncept har Star Wars: Edge of Empire rollespillet, hvilket igen bunder i karakteren Han Solo fra Star Wars) – og det giver spilleder noget materiale at arbejde med. Det tredje punkt, man skal vælge er ‘Gruppe-talent’, og det er en særlig evne baseret på ens gruppe-koncept – f.eks. en gruppe frihandlere kan vælge talentet ‘Hurtigste rute’ (som halverer rejsetid) eller ‘Vores skiderik’ (evnen til at genkende den mest korrupte embedsmand og +2 bonus til at bestikke vedkommende). Det er ret interessant, at man har en fælles special ability, som tegner hele gruppen (og det er igen en sjov ide at overføre til andre rollespil, f.eks. hvis en gruppe i D&D havde et ‘Party Feat’, som var en feat hele gruppen kunne gøre brug af).

Det fjerde trin er at vælge en mæcen, og det femte trin er en arvefjende. Begge vælges ud fra nogle lister med personer og organisationer, som er opdelt efter gruppekoncepterne. Begge dele er giver spilleder materiale at arbejde med. Igen en god ting.

Nu er tiden kommet til at man laver sin egen spilperson. Man begynder med karakterens baggrund, som er med til at forme, hvor mange point man har at gøre godt med. Karakterer købes via et point buy system. Men først vælges baggrund: Herkomst og opvækst, som afgør point til evner og til færdigheder samt karakterens status.

Efterfølgende spenderer man nu point på evner (styrke, køligt sind, årvågen, fornuft) med minimum 2 og maksimum 4 (dog kan man have en exceptionel evne på 5). Herfra beregnes kropspoint og stresspoint. Dernæst spenderes point på almene færdigheder (8 forskellige) og kvalificerede færdigheder (8 forskellige) – der må højst anbringes 1 point i en færdighed, dog maks 3 i færdigheder knyttet til karakterkoncept.

Så er tiden kommet til talenter – diverse specielle evner, specielle færdigheder og specielt udstyr (f.eks. cyberware) – og man begynder spillet med tre af dem. Talenterne dækker særlige evner, men også mystiske kræfter, bioware, cyberware og hellige kræfter. Så vælges ikon – den hellige skikkelse, man tilbeder – og så bliver det mindre spilmekanisk.

Spilleren skal vælge et ‘personligt problem’ til sin karakter (igen en måde at give spilleder materiale på, god ting) fulgt af ‘relationer’ (som spiller en rolle for, hvordan man kan optjene XP – i en model, der minder meget om Keys fra The Shadow of Yesterday, hvor man optjener point alt efter, man bringer sig selv i problemer grundet sin relation – og det samme gælder for det ‘personlige problem’)).

Så skal man vælge sin position på rumskibet, vælge udstyr og ejendele (karaktens koncept indeholder forslag). Efterfølgende er man omtrent klar til at gå i gang med at spille. Til sidst rettes de sidste afledte værdier til, som karakternes status (baggrund + koncept).

Den afgrænsede mængde af evner og færdigheder gør den første halvdel af karakterskabelsen hurtig. Hvor ting begynder at tage tid, er når udvælgelsen af talenter og udstyr finder sted. Hvert karakterkoncept har nogle forslag at arbejde med, men i lighed med talrige andre rollespil tager det tid for spillerne at sætte sig ind i udvalget af specielle og særlige evner.

Rumskibe

Rumskibe er naturligvis en central del af spillet. Spillerne sammenstykker et rumskib ved at vælge model, udstyre det med forskellige moduler, som bruges til at forme skibet. Rumskibe kan let blive som med hackere i GURPS Cyberpunk, Cyberpunk 2.0.2.0. eller Shadowrun, hvor en spiller udfører et minispil med spilleder, mens de andre spillere kigger på. I rollespillet Ashen Stars blev problemet løst ved, at hver karakter indtog en unik rolle som besætningsmedlem ombord på gruppens rumskib, og Coriolis har valgt samme model. Alle karakterer har en særlig rolle ombord på rumskibet fra kaptajn til tekniker, så alle spillere holdes aktive under rumskibskampe.

Rumskibskamp minder meget om de almindelige kampregler, men der er nogle helt særlige trin i kamprunden. Man begynder med, at skibets kaptajn vælger en ordre, og alle kaptajner afslører samtidigt, hvad de har valgt. Hvorefter spilleren ruller sin ‘befal’-evne for at opnå flest muligt 6’ere, som bliver bonusser, som opnås af de andre spillere, når de følger kaptanens ordre. Andet trin er tekniker-fasen, hvor skibets tekniker opbygger en pulje af energipoint, som fordeles mellem spillerne, som er point, de kan købe særlige effekter (ligesom man kan købe ekstra effekter, når man ruller godt i kamp). På sin vis er dette modellen fra brætspillet Space Cadets og til dels Captain Sonar – men nu overført til rollespil, hvor det stadig gælder om at få mandskabet til at spille sammen.

Ordre-systemet er ret fint og en stor styrke ved Coriolis, da det får alle spillerne til at være aktive og opmærksomme på hinandens bidrag, og det er en god ting.

Afsluttende bemærkninger

Jeg har ikke været inde på alle detaljer af regelsystemet, men jeg har dækket mange af de vigtige punkter. Helt grundlæggende er Coriolis et system, jeg rigtig gerne vil spille, og det er en verden, jeg gerne vil udforske, og så er det et regelsystem, som jeg gerne vil stjæle fra, for der er mange gode ideer rundt om i regelsystemet. Nogle dele som at købe effekter hver gang man rammer modstanderen ekstra godt er en fed ide, og ideen med at lave først gruppen og så de individuelle karakterer er sej, ligesom rumskibskampene er seje, fordi det holder hele gruppen aktiv og derved løser et gammelkendt problem for rollespil. Hvis du ikke kan svensk, så er der ingen undskyldning for ikke at hive fat i Coriolis, for det udkommer også på engelsk.