Julekalenderen hiver fat i en endnu en tegneserie. Denne gang er det Elverfolket (ElfQuest), der første gang udkom 1978, og det var en af de første vestlige tegneserier til at hente sin tegnestil fra Japan. Historierne om Elverfolket har kør frem til i år, hvor forlaget Dark Horse afsluttede sin Final Quest storyline. Tager Elverfolkets ælde og udbredelse i betragtning har den fået utroligt få spinoffs i andre medier i modsætning til for eksempel Teenage Mutant Ninja Turtles, vi kiggede på den 3. december, men i lighed med TMNT fik ElfQuest i 80’erne et rollespil, og i lighed med TMNT var rollespillet bygget op over et eksisterende system. Velkommen til ElfQuest – The Roleplaying Game fra Chaosium (1984).
Rollespillet Basic Roleplaying Game er et universalsystem fra 1980, hvor karakterer har %-baserede færdigheder, som man skal rulle lavere end, karaktererne har et sæt Ability Scores på 3d6 skalaen (samme som i D&D), som ofte fungerer som kernen for en karakters Hit Points, Magic Points, Skill Points, Damage Bonus, og nogle gange også for karakterens færdigheder (f.eks. Dexterity x2 er nogle steder basis for Dodge-færdigheden). Basic Roleplaying Game er det første system, hvor alle karakterer er fuldt skill-baserede (f.eks. i modsætning til AD&D, hvor kun thieves og andre rogue-typer havde skills).
Basic Roleplaying bruges i en række forskellige rollespil, der alle har tilpasset reglerne til deres særlige genre (i modsætning til universalsystemer som GURPS, som ikke tilpasses de forskellige genrer). En af styrkerne ved Basic Roleplaying er, at man kan opfinde alskens færdigheder ved bare at navngive dem efter deres funktion (som vi så i eksemplerne fra Blood Brothers den 5. december).
Blandt de mange Basic Roleplaying Game-baserede systemer er Call of Cthulhu, Nephilim, RuneQuest, Stormbringer, Delta Green, Hawkmoon og Drager & Dæmoner – og så ElfQuest.
Grundbogen til ElfQuest ligger op til at man følger den overordnede historie fra tegneserien. Man begynder med at spille ulverytterne, som drager ud i verden og møder andre elver-stammer og langsomt lærer man Elverfolkets
historie at kende. Bogen har regler for at skabe karakterer fra andre elver-stammer og endog trolde og lignende, men det er i så fald noget man skaber senere i kampagnen, hvis en spiller mister en karakter. Det er en interessant begrænsning, man generelt ikke finder i andre rollespil af denne art (f.eks. Star Wars, Babylon 5, Stargate osv.).
Generelt forsøger bogen at følge stemningen fra Elverfolket, og udover at være rig på illustrationer fra tegneserien, så følger også regler for elvernes særlige navne osv., foruden at magi-systemet afspejler magien/de psykiske kræfter fra tegneserien (i modsætning til Middle-Earth Roleplaying Game, hvis magisystem var tættere på RoleMaster end på sit litterære oplæg; med The One Ring-rollespillet ramte man stemningen fra Ringenes herre og Hobbitten).
Hvor ElfQuest går galt i byen er dets kampsystem, som har taget det fulde kampsystem fra RuneQuest, og det er omfangsrigt og fyldt med detaljer (og afsnittet med kampregler afsluttes med en side, der gennemgår måder at forsimple kampreglerne på; i stedet for at de ekstra kampregler er valgfri, så er forsimplingen valgfri), og det kommer i vejen for folk, som bare gerne vil spille en elver i ElfQuest-universet, hvor dramaet og personintrigerne betyder mere end et detaljeret kampsystem.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg har også en ElfQuest bog stående. Den er godt nok gammel, og meget lidt brugt til spil. Tror jeg har lavet et par spilpersoner en sen aftentimer, og det er så det.
Jeg var meget glad for at læse Elverfolket, og jeg slæbte tegneserierne hjem fra biblioteket. Men jeg har aldrig spillet rollespillet.
For det første er jeg ikke den store fan af de omfattende kampregler (jeg har i den grad dårlige minder fra RuneQuest rollespil). Men det mest afgørende var, at der ikke rigtig var så meget hjælp at hente for spillederen. Der er vist et par små-scenarier i bogen, men ikke rigtig noget, der kunne give oplæg til en kampagne (som jeg husker det – det er mindst 20 år siden jeg sidst læste i bogen).
Det lykkedes i hvert fald aldrig for mig, at få en ide til en kampagne, hvor det gav mening at spille ElfQuest. Desværre.
LikeLike
Det er rigtigt. Bogen giver ikke ved døren, og der er ikke meget for spilleder at arbejde med. Det bemærkede jeg også, da jeg kiggede bogen igennem på ny. Jeg overvejede at bringe problemstillingen ved at spille i verdener, ‘hvor historien er fortalt’ på banen. Jeg har tidligere været inde på emnet her: https://mgreis.wordpress.com/2012/03/19/nar-historien-allerede-er-fortalt-dragonlance-ringenes-herre-star-wars/
LikeLike
Jeg tror det er en udfordring, dels ved at mange rollespil baseret på et IP er klistret på et eksisterende system, i stedet for at man laver et til det, dels ved en del generiske systemer som BASIC og GURPS.
Og så kan jeg huske, at jeg på et tidspunkt prøvede at læse ElfQuest, men de første episoder var for gammeldags til at jeg kunne holde det ud.
LikeLike
IP’er kan være noget af et benspænd. Star Wars har formået at bygge et større univers rundt om sine hovedfortællinger, og de fleste superhelte rollespil (TMNT, Marvel, DC) er så episodiske, at der nemt kan føjes mere til. Elverfolket derimod synes ikke at have samme rum, og selve regelbogen får ikke løsrevet sig fra oplægget, så man nærmest ender med at skulle spille samme overordnede forløb. Udvidelserne til rollespillet hjalp muligvis på dette, men dem har jeg ikke haft fingrene i.
LikeLike
Og så mangler flere af dem, som du skriver, mere målrettede regelsystemer.
Mouse Guard synes jeg er et bud, også selvom det også er baseret på en IP.
LikeLike
Elf Guard ville ikke nødvendigvis være dårligt!
LikeLike
Orv, Elf Guard kunne være sejt.
LikeLike
Ja, det lyder som om Mouseguard kunne være et bud på et system der kan bruges til sådan noget som det her.
LikeLike