Tentakler, hagekors, vanvittige videnskabsfolk og SS-tropper flokkes bag lågen, da julemånedens mest uhyggelige låse åbnes. Velkommen til Achtung! Cthulhu.
Fra forlaget Modiphius kom i 2012 rollespillet Achtung! Cthulhu, som er et horror pulp action Adventure rollespil, der udspiller sig under Anden verdenskrig, og hvor man som de allierede tropper ikke kun kæmper mod nazisterne, men også mod monstre fra Lovecrafts Cthulhu Mythos, som enten er i ledtog med gale nazi-forskere eller vogter templer med mægtige skatte, som både nazister og allierede (i bedste Indiana Jones stil) er på jagt efter.
Achtung! Cthulhu er det ene af to Cthulhu-rollespil, som følger Call of Cthulhu-settingen under Anden verdenskrig. Den anden setting er World War Cthulhu fra Cubicle 7, som udkom i 2013, og nu med en håndfuld supplementer sandsynligvis forsvinder i 2018, da Cubicles 7’s licens til at bruge Chaosiums materiale er ved at udløbe. Begge spil anvender Call of Cthulhu-regelsættet, men Achtung! Cthulhu har et dobbelt sæt stats, så man også kan bruge bøgerne med Savage Worlds-reglerne. Der er ikke mange dual-stattede rollespil, men her er et af dem.
Achtung! Cthulhu er ikke interessant for sin brug af regler eller for sine eventyr, men for sin brug af nazister og Cthulhu. De to ting har været krydset flere gange, f.eks. i Delta Green: Countdown (1999), i indie-rollespillet Cold City (2006; det cthulhuide element er implicit) og delvist i Secret Societies-supplementet (1995) til Nephilim, hvor nazisterne har en skjult base under Antarktis, hvor de praktiserer ond magi og alkymi. Sammenkoblingen af nazister med det overnaturlige eller okkulte kan i populærkulturen ubesværet spores tilbage til Indiana Jones-filmen Jagten på den forsvundne skat (1981), og uden for populærkulturen helt tilbage til nazisterne selv i 30’erne, hvor dele af bevægelsen var besværet af det okkulte. Allerede i den umiddelbare tid efter Anden verdenskrig skrev og digtede nazi-sympatisører revanchistiske historier, der involverede alliancer med rumvæsner og andet fantastisk (og dele af den moderne ‘Ancient Aliens’-bevægelse har dybe nazistiske rødder, selvom de forsøger at vaske de racistiske undertoner af deres teorier af sig).
En del af uhyggen i Lovecrafts Cthulhu Mythos kommer fra angsten for det ukendte/fremmede og fra det nihilistiske verdensbillede, hvor flere af Cthulhu Mythossens guder nærmest er manifestationer af universets ligegyldighed med menneskeheden, men den slags er svært at bygge rollespilshistorier op over, og i rollespillene (og brætspillene) sker nemt et skred hen mod ‘Kamp i det skjulte mod tentakkelmonstre, som kan drive folk til vanvid’ og eventyrs forløsning med shotguns og dynamit. For Chaosiums side er det kommet til udtryk ved, at de udgivet Pulp Cthulhu (2017), så man kan være endnu mere gungho.
En anden interessant vinkel er, at rollespillet Call of Cthulhu i sin storhedstid i 90’erne var inddelt i tre perioder – 1890’erne, 1920’erne og de præ-digitale 1990’ere – med 1920’erne som kerneperioden, da Lovecraft er skriver sine historier i denne periode. Rollespillet Trail of Cthulhu (2008) skubber perioden til 1930’erne, og i 2010’erne er perioden skubbet til Anden verdenskrig og den tidlige kolde krig (1940’erne og 1950’erne) Achtung! Cthulhu (2012), World War Cthulhu (2013) og World War Cthulhu: Cold War (2017). I takt med at vi bevæger os længere væk udgivelsen af Call of Cthulhu i 1981 des længere bevæger vi os også væk fra spillets udgangspunkt i 1920’erne, og 36 år efter spillets første udgivelse er vi rykket 10-20-30 år frem, og i takt med at vi nu er over 70 år fra Anden verdenskrigs afslutning er nazisterne ved at glide fra en historisk fjende til en legendarisk fjende, der som orkerne i fantasy-genren er de onde blot fordi de er de onde, og ikke på grund af deres umenneskelige ideologi og forbrydelser mod menneskeheden, hvorfor nazisterne ligesom orkerne i stadig større omfang anføres af en ond troldmand eller parallellen dertil i form af den onde, gale videnskabsmand.
Her i 2010’erne står vi således med to skurkebilleder, cthulhus tentakkelmonstre og legendens nazi-skurke, som nogenlunde ligger lige fjernt i vores hukommelse, nemlig omkring vores bedsteforældres eller oldeforældres periode, og det er derfor naturligt at smelte dem sammen (og derfor også så meget mere interessant at sammenligne Delta Green: Countdowns nazister (fra 1990’erne), som er neonazister, med Acthung! Cthulhu og World War Cthulhus nazister, som er Anden verdenskrigsnazister. Med den mytedannelse der er omkring nazister, er det vigtigt ikke at forglemme deres faktiske forbrydelser og hvad deres hadske ideologi egentlig står for (se f.eks. min anmeldelse og diskussion af Mads Peders Nordbos romaner for, hvad der sker, når man lader sig besnære af den mytiske nazisme).
De åbnede låger:
- Mindjammer (6. dec.) – 2010
- Microscope (1. dec.) – 2011
- The One Ring (2. dec.) – 2011
- Shadowrun 5th (3. dec.) – 2013
- Torchbearer (4. dec.) – 2013
- Dungeons & Dragons 5th (3. dec.) – 2014
- Traveller (Mongoose 2nd edition) (3. dec.) – 2016
- Genesys (7. dec.) – 2017
- TimeWatch (5. dec.) – 2017
- Warhammer Fantasy RPG 4th (3. dec.) – 2018
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg mener, du tager fat i en virkelig vigtig etisk diskussion her, Morten. Personligt har jeg, som politisk interesseret og popkulturforbruger, også bemærket at nazisme er gået fra at være en (for os) historisk fjende til en legendarisk fjende. Den franske filosof Alain Badiou beskriver, i sin bog/kampskrift Etikken, at nazisme er blevet som en slags absolut ondskab og ikke længere anses for at være en politisk ondskab. Fordi nazismen har fået denne overnaturlige status betyder at vi, iflg. Badiou, nivellerer andre umenneskelige politiske udsagn ift. og samtidig kan vi ikke holde os til nazismens ondskab som politisk projekt. Ondskaben overjordisk – ”cthulhu’isk” er måske ikke en dårlig metafor
Og jeg tror du har ret i at det er sket gradvist. Vi er nu et sted, hvor det diskursivt ikke er ”tilladt” at sammenligne andre politiske udsagn med den legendariske nazisme. ”Man må ikke spille nazi-kortet”. Men eftersom nazismen var ikke overjordiske djævles værk på jorden, så er det vigtigt at vi forholder os til det (rædsomme) politiske projekt – om ikke andet så for at kunne genkende lignende politiske projekter.
Samtidig elsker jeg tegneserien Hellboy, som om noget fremstiller nazismerne som legendariske troldmænd. Det er dog vigtigt for mig at man godt må spille nazikortet og dette rollespil (som jeg synes lyder megafedt) gør det desværre ikke lettere.
Overvejer om man kunne skrive et klassisk anden verdenskrigsscenarie hvor man er tyske soldater (som selvfølgelig har det svært med den fremherskende ideologi i faderlandet).
LikeLike
Tak, Johs. Det er rart at få sat nogle flere ord på mine observationer omkring nazismen, og den både den optræder i popkulturen på.
LikeLike