Warhammer FRPG 4th edition – Ashes of Middenheim: episode 5

Vi er godt i gang med at spille Warhammer Fantasy 4th edition, og vi er nået til femte episode af kampagnen Ashes of Middenheim, og vi begynder på tredje kapitel. Vores lille gruppe helte har evakueret en lille landsby sikkert til Middenheim, og undervejs fik de overdraget et vigtigt ikon, som de overdrog til Sigmar-kirken, men knapt var det afhændet, førend det blev stjålet af nederdrægtige skavens. Deres rotterede under Middenheim blev fundet og ryddet, men borte var selve ikon-maleriet, og kun billedrammen blev reddet.

Det var de tidligere episoder, og nu begynder næste kapitel i kampagnen.

Aftenens forløb

Efter sidste gang har vores eventyrere ligget brak en uges tid for at komme sig over de infektioner, de samlede op, da de havde været en tur gennem kloakerne under Middenheim for at finde rottefolket. Tiden bliver desuden også brugt til at investere i udstyr, og Ortho havde fået købt sig en masse metalbrynje, som giver ham en masse minusser på at snige sig (i alt 2% chance).

Imidlertid er der ikke brug for at snige sig, da vi får en invitation til et møde med klerke fra Ulrik-kirken. Den blinde præst Odo har haft en frygtelig vision, hvor han har set en af Khornes forkæmpere rejse sig fra en gravhøj. Det må ikke ske, og der er derfor brug for et lille hold, der kan snige sig ind i dyrefolkets områder af Drakwald og finde gravhøjen og hindre hændelsen. Vore helte indvilliger straks for dette hellige og vigtige hverv. En dag senere udstyret med seks ponyer, forsyninger og lidt værktøj er vore helte klar til sammen med Odo at drage af sted.

Rejsen fører først af de befærdede veje, men efter nogen tid fører færden selskabet på tværs af veje og stier ind mellem træer i direkte retning mod dyrefolkets områder foranlediget af blinde Odos syn.

(Ifølge scenariet kan GM her indsætte diverse side-eventyr eller små encounters, men det bliver fravalgt, da det er en distraktion fra den egentlige handling, og ekstra kampe er blot et dræn af allerede sparsomme ressourcer).

Dybt inde i skoven, hvor fodspor af dyrefolk er tydelige, bliver Odos mareridt kraftigere. Han plages nat efter nat, og vi er i område, hvor vi kan høre dyrefolkets dybe, gutturale kald om natten. Snart kommer vi til en lysning, hvor der er en gravhøj, og på toppen af den balancerer en monolit på en spids. På den modsatte side vogter en tyrehovedet dyremand en indgang blokeret af en mur af kranier, nogle friske, andre gamle og vejrbidte.

Med erfaringerne fra vores første kamp, har vi ikke planer om direkte at konfrontere vogteren. I stedet bliver planen at grave en faldgrube og lokke dyremanden hen til faldgruben. Det gøres ved at bruge en pony som lokkemad. En pony føres forbi dyremandens udsyn, og den skjules derefter hastigt inde i buskadset, mens der dybere inde ved faldgruben er en bunden pony og en lanterne. Dyremanden tager maddingen, løber ind i skoven, får øje på pony nummer nr 2, men i sidste øjeblik med en fod i faldgrubens dække stopper han op. I næste nu stormer Ortho og Paulus ud med dragne våben, som de bruger som rambukke til at vælte monstret i hullet.

(Vi lagde planer, og så gik vi i gang. Pfeilschmied var succesfuld med sin Animal Charm, så vi kunne få ponyerne til at lystre. Imidlertid klarede minotauren sin intelligenstjek, så den gik hen til faldgruben men stoppede op ved kanten. Ortho og Paulus stormer frem, vinder iniativet over monstret og ruller terninger … og ruller terninger … og ruller terninger. Efter at have spenderet i alt fire Fortune Points, lykkes det de to spillere at opnå tre Succes Levels, og monstret skubbes i).

Med monstret fanger i gruben, angriber Ortho med sin krigshammer, mens Paulus hælder olie ned til monstret og gør sin lanterne klar. Ortho har trods sin ophøjede position ikke det store held med sig, men øjeblikket efter svinger Ortho sin krigshammer, mens monstret hugger hud efter ham. Ortho placerer en grim flænge midt en monstrets hoved. Øjeblikket efter slikker flammer op af hullet, fra den lampe, som Paulus tidligere har kastet derned. Fra længere borte dukker Pfeilschmied op og affyrer en pil, som forsvinder mellem træerne.

(Orthos første angreb går igennem, mens han andet bliver blokeret. Minotaurens første hug bliver modsvaret af en Critical Succes i forsvar, hvilket straks giver et Critical Hit på minotauren, der resulterer i en flænge, der koster 1 wound og giver bleeding 1. Imens mister Ortho 5 wounds fra en træffer, og Paulus’ handling giver minotauren Ablaze 1 – og Pfeilschmied brænder to Fortune for at forsøge at ramme monstret, mens der skydes ind i kamp. Første skud er en forbier, næste skud risikerer at blive til et vådeskud, og sidste kast resulterer i blot en forbier).

Kort efter rammer Ortho monstret igen, som synker sammen, og i bunden af hullet spreder flammerne sig og omslutter væsnet og dets signalhorn, som det bærer rundt med.

Med monstret død og dets lig omsluttet af flammer går selskabet om til gravhøjens åbning. Kranier er stablet op, foran åbningen som en barriere, men flås ned, og bag barrieren er en kæmpemæssig stendør, og vi sætter ponyerne til at trække porten op. Bag den strækker sig et dyb indad og ned af, og det er et godt sted at stoppe spillet.

Bemærkninger

Så havde vi en kamp, og efter vores ikke alt for vellykkede kamp fra første spilgang, hvor vi ikke fik spillet korrekt med reglerne, kom vi langt tættere på den rette form i dag. Vi stod over for en minotaur, som heldigvis ikke er en alt for farlig modstander, men klog af skade, besluttede vi os for ikke at kæmpe direkte men lokkede den i stedet i en fælde. Heldigvis var terningerne med os – og vi er blevet bedre til at brænde en masse fortune point af for at undgå de værste fejlede terningkast.

Advantage systemet er en interessant størrelse, som både reducerer mængden af resultatløse terningkast og føjer en bunke bonusser til angreb, så der lettere sker en afslutning på kampen, men det er et mindre intuitivt system at sidde og medregne en række ekstra bonusser, hvis størrelse hele tiden ændrer sig, og det er en model, som resulterer i en serie ekstra terningkast (også selvom det ved et defensivt terningkast kan udløse et critical hit). Systemet føles ikke gennemdesignet, og jeg er ikke sikker på, hvad jeg synes om det. Måske foreligger en afklaring, når vi har fået udkæmpet en kamp mere.

Måske venter der en kamp, når vi vover os ned i dybet. Vi valgte imidlertid at stoppe her, da vi ikke havde vores heksejæger med som aktiv spiller – i stedet rendte heksejægeren rundt som blinde Odos livvagt, så selvom spilleren ikke var til stede, var det nemt at rationalisere karakterens manglende bidrag.