Hinterlandet – Meminorums hån [lokation]

Det tager seks timer at vandre fra Den ensomme fæstning til markedsbyen Meminorum. Handelspladsen ligger på bredden af Auson, der er en biflod til en biflod til Vådskyl, den store flod, der fører fra vildmarken og dybt ind i hjertet af Kejserriget.

Meminorum ligger mod øst og lidt nord for Den ensomme fæstning, og derfor et godt stykke fra Færgelejet og Kolonia, der ligger syd for Fæstningen. Mange mindre handelsveje passerer forbi Meminorum, og både lægger til via Auson. Skovene omkring handelspladsen er rige på de eftertragtede blå tareller, som adelsfolk betaler enorme summer for. Blå tareller vokser vildt i skovbunden og indsamles om efteråret. De kaldes også for Meminorums guld, og de lokale vogter med ildhu skovene mod ulovlig indsamling.

Havde Meminorum kun været rig på sine blå tareller, havde byen formået at fastholde sit navn og omdømme i Imperiet og jævnligt se handelskaravaner besøge dem uanset, om det måtte være en omvej. Markedspladsen har også et andet særkende, som har bragt den berømmelse viden om, som trækker eventyrere fra Den ensomme fæstning, krigsveteraner, der ikke kan finde hvile på deres pensionsgårde, og frigivne gladiatorer til sig, foruden celebre dødsdømte, der vil genvinde deres ære. Det er Eventyrernes Prøvelse, Heltenes Udfordring, Dødens Labyrint, Meminorums Hån: markedspladsen er bygget på en gammel ruin, og i udkanten er en port, som fører ned i dybet. Her venter monstre, fælder, gåder og udfordringer, og hver tredje måned er Prøvelsernes dage, hvor der dagligt sendes lykkeriddere ned i dybet for at vinde sig skatte og hæder. Mange vender ikke tilbage, men nogle gør, og de vinder sig berømmelse for at have overlevet og udforsket dybet under Meminorum. Byen selv sørger for at befolke dybet med udfordringer – hyrede monstre, slavebundne monstre, troldbundne monstre, fælder og gåder, og de ting, som sniger sig omkring i dybet, for ingen ved hvor dybt Meminorums ruin stikker.

Bag dette show står Meminorums oldere, der næsten alle kommer fra byens købmandsgilde, og de er anført af den drevne Octavia den Ældre. Hun er vært for spektaklet og indbyder folk til at kaste sig i lag med Heltenes Prøvelser! (Onde rygter vil, at olderne indgår væddemål hinanden imellem om hvilke eventyrere, er slipper levende derfra, og at de både snyder og manipulerer færden gennem prøvelserne. Det er naturligvis ikke sandt).

For eventyrere, der forsøger sig med hulerne, er der talrige kræmmere og krejlere, der gerne tilbyder deres hjælp. Det florerer med falske kort, tåbelige råd og uvederhæftige hjælpemidler, og stol slet ikke på kortlæserne, oraklerne og spåfolkene, der alle har ‘set’ den rigtige vej gennem hulerne. Dog er kendskabet til den første strækning af hulerne nu så kendt, så de lasede kort, som mange på torvet prakker folk på, taler sandt. I hvert fald på det første af strækningen, og dem, som faldbyder historier om, at de kender en, som kender en, der har bygget en fælde eller arbejder som vagt, er måske sande. Måske ikke. Betalingen tager de på forhånd.

Er I blandt eventyrerne, der er troppet op for at udfordre Meminorums hån?

(Mere om Meminorum i kommende indlæg)