Tomb of Annihilation – Døden kommer til Port Nyanzaru

Velkommen til en episode af Tomb of Annihilation kampagnen, hvor vi gennemspiller en tolkning af Tomb of Annihilation, som udspiller i Mystara-settingen, og det sker med D&D 5th edition reglerne kombineret med diverse husregler.

Sidst fulgte vi den flok eventyrere, som udforskede den mystiske ziggurat ude ved Tågebjergene. Spilgangen sluttede med at vi klippede til Port Nyanzaru, hvor hold to og tre mødes for første gang i flere uger, og det er her, at vi begynder spillet.

Spilgangens forløb

På kroen Den trehornede sidder vore otte helte, og de har haft tid at udveksle oplysninger og fortælle hinanden om deres seneste oplevelser, da vi går i gang, og særligt to emner er på bordet:

• Hvordan advares det thyatiske krigsskib, som ankommer om to dage, mod den gigantiske skildpadde Aremag, som sænker alle skibe i bugten?
• Hvordan erhverves Aremags øje, som nogen har bragt til byen?

Mens selskabet sidder og snakker, dukker tre himmelgnomer op for at få deres mekaniske kano igen, som gruppen tidligere lånte, og mens Eldan følges med dem ned til havnen for at de kan få deres fartøj igen, snakker gnomerne om, at de skal bruge båden, som led i deres evakuering fra byen. De har planer om at søge op til minerne i den nordlige ende af bugten. Det viser sig, at byen trues konstant af små grupper af dødninge, som vedvarende stavrer ind i byens kvarterer uden for bymuren. Ude mod vest ved vestporten kan røgsøjler ses.

Imens på kroen begiver Shawa sig ud sammen med Furio for at lokalisere Aremags øje via en Locate Object Spell – og via bykortet kan vi nemt se, hvor langt formularen rækker, og Shawa finder snart frem til et palæ. Det tilhører handelsfyrsten Wakanga O’tamu, som er en af De Syv, som kontrollerer en del af byen og dens handel. Hans særinteresse er trolddom, og gruppen har tidligere været i kontakt med ham, idet at konspirationen som sendte Hepta og hendes allierede til byen havde en aftale med ham.

På kroen bliver Lourie desuden kontaktet af sin fætter Snudeskaft, som fortæller hende, at hun skal pakke sit værksted, idet minrothad-fællesskabet planlægger at forlade Kastellos, og de tager afsted om 1½ dag. De sigter imod Fort Beluarian, som ligger i den nordøstlige gren af bugten.

Gruppen samles igen på Den trehornede efter de første par ærinder, og gruppen deler sig op på ny. Leopold og Furio går op til markedet med de varer, som de har erhvervet sig i Hævnens lejr via den fortryllede krukke, og Eldan og Hepta går til gruppens kanoer for at sikre, at kanoerne er rejseklar og derefter erhverve forsyninger til næste rejsen. Lourie følges af Gibberline og Virgilia, som hjælper hende med at pakke sit værksted ned. I minrothad-kvarteret er der tydeligt opbrud, idet alle de mange håndværkere er ved at forlade byen. Shawa går ud for at samle sig oplysninger om byens stand – og hun lærer, at oraklerne stadig forfølges om natten, og at der har været flere mord på dem. De har nu alle søgt tilflugt i Det gyldne hus under Moder Sibomsemis beskyttelse, og oraklerne er blevet upopulære i byen, idet de beskyldes for byens modgang, og der er udbredt snak om at genetablere den tidligere orakelpraksis, som den var under kongehusets styre, og som det er hjemme i Yavdlom, hvor oraklerne er langt mere forsigtige med deres brug af spådomme.

Shawa opsøger Moder Sibomsemi for en alvorsfuld samtale om byens fremtid. I Det gyldne hus ser byens mange orakler stuvet sammen. Hun får en audiens med Shawa, hvor hun prøver at overbevise Shawa om at organisere de tilbageværende seks af De syv mod Wakanga for at skaffe Aremags øje og åbne bugten for sejlads. Moder Sibomsemi afviser, idet hun har en vision af Port Nyanzaru underlagt en thyatisk guvernør – og Shawa og Moder Sibomsemi ender i en intens diskussion om, hvorvidt byen fortsat skal udsættes for dødninge og Aremag eller om en thyatisk guvernør er bedre. Fri eller ufri, død eller levende? Moder Sibomsemi har kæmpet hårdt for at få oraklerne sikret en plads i byen efter De syv fordrev kongehuset, og hun vil ikke se det hele overdraget til en thyatisk guvernør. Hun afslutter samtalen.

Mens Leopold og Furio er på markedet, begynder trommer og horn pludselig at lyde. Fra vestporten, som ikke er langt fra markedet, kommer lyden af store horn, og fra vagttårn efter vagttårn lyder trommer. Ved porten er tumult, og alle boderne på markedet begynder at lukke med stor hast. Leopold og Furio indser, at de ikke får solgt deres varer i denne omgang, og de kigger sig rundt efter våben. På deres erklæring om at de vil bidrage til at kæmpe mod de dødninge, som horn og trommer varsler, er våbensmeden flink til at lade dem bruge våbnene uden at betale for dem (senere, da der er atter er ro, kommer de tilbage og får betalt for våbnene).

Oppe ved porten kommer en masse folk flygtende ind gennem porten fra fattigkvarteret, mens soldater prøver at komme gennem skaren for at forsvare yderområdet. Leopold og Furio begynder at dirigere menneskemængden sikkert bort, og Shawa, som har vandret gaderne og hørt alarmen, kommer ilende og slutter sig til dem. Sammen vover de sig ud af porten.

Uden for porten er et mylder af folk. Der er flygtende fattigfolk, nogle sårede, andre uskadte, som render i alle retninger, og mellem dem stavrer dødninge omkring, nogle nemmere at forveksle med flygtninge end andre, og små grupper af soldater forsøger at opstøve dødningene og hugge dem ned. Leopold og Furio kaster sig ind i kampen og Shawa støtter med dem med trolddom.

(I praksis køres dette generelt deskriptivt. Jeg beskriver virvaret og kaoset, og spillerne beskriver, hvordan de forholder sig til det. Når jeg har en beskrivelse, så rulles terninger, og resultatet af terningkastet bruges til at tolke deres indsats).

Imens befinder Eldan og Hepta sig ved gruppens kanoer, som de vogter mod folk, som er i gang med at flygte fra Port Nyanzaru, så ingen tror, de er til fri benyttelse. Midt i dette dukker Regia op, som er en ung thyatisk assistent til arkivar Petricus, og hun kommer for dels at advare Hepta mod Shawa (hvilket er sjovt, for både Hepta og Shawa bliver spillet af samme spiller) for hendes overfald på Petricus, og Petricus har desuden en vigtig ting, han gerne vil tale med Hepta om, og det er vigtigt, at hun straks dukker op ved det thyatiske tempel.

Uden for byen raser kampen mod dødningene. Soldaterne prøver at slå ned på dødningene, som nærmest hjernedødt stavrer rundt efter de levende, mens civilister fortsat flygter gennem byporten. Længere fremme vakler en større skare frem af gaden, og mellem skaren tårner en zombie t-rex. Vore helte indser at det massive monster er en trussel mod byporten, og de gør samlet trop mod monstret.

(Vi skifter til en løs turstruktur, hvor spillerne agerer på skift, og til sidst min skare af dødninge. Zombierne er en stor masse, som heltene gør indhug i, og hvor jeg spiller dem som en masse, der presser sig fremad, og mellem dem er t-rex zombien, der spilles som et stygt monster. Spillerne ved, at de er nødt til at kontrollere hele skaren af fjender, hvis de ikke skal rendes over ende).

Shawa indleder angrebet mod Z-t-rexen med en Grease Spell, som får den til at vælte om (den har et elendigt Dexterity Saving Throw, som den fejler igen og igen), og Furio sender en Flaming Sphere ind mellem dødningene. Leopold stormer skaren og gør et dybt indhug i den, hvor han presser dødningene tilbage for en kort stund.

Shawa binder efterfølgende skaren med en Web Spell, mens Furio lader sin Flaming Sphere render rundt mellem de døde og antænde dem, mens Furio selv bombarderer skaren med sin Burning Hands spell. Shawa manipulerer skæbnen, så T-rexen fejler sit forsøg på at undgå trolddomsvævet, og Leopold angriber med et critical hit (opnået igen via Shawas spådomsevne), bruger sin smite og kanaliserer en bunke hellig kraft gennem sin blussende klinge og lemlæster monstret voldsomt, men t-rexen er et omvandrende bjerg af hit points. Der skal mere til.

Flammerne fra Furios næste Burning Hands antænder trolddomsvævet og kombineret med Den flammende sfære løber ilden mellem dødningene, og adskillige dødninge falder om som forkullede lig, men frem af den fede sorte røg træder flere dødninge. Flammerne antænder også det fremtryllede fedt i den tidligere kastede Grease Spell, som brænder t-rexen yderligere (Christina vælger at bruge sidste gangs husregel til at skabe det faktum, at fedtet i en Grease Spell er brandbart, så selvom hun ikke er tilstede i kampen, kan hun stadig påvirke den). Omslugt af flammer bryder t-rexen fri og med sine enorme kæber bider den ned over Leopold, som såres af dybe flænger, men han formår at presse sig fri af kæbernes greb, så han ikke bliver fanget.

Med et nyt voldsomt hug fra Leopold lykkes det ham at hugge monstret ned, og da Shawa via sin ravn ser, at en skare på omkring 200 dødninge er på vej mod porten, kaldes der til retræte, og gruppen trækker sig tilbage med de sidste soldater udnyttende at de levende bevæger sig langt hurtigere end de døde. I sikkerhed på den anden side af porten, åndes der lettet op. Skarens store monster er standset, og porten er sikret. Tilbage er der blot at overveje, om bruddet på dæmningen af døde hænger sammen med marchen af dødninge mod Kastellos?

Andetsteds mødes Hepta med arkivaren Petricus. Han er en gammel mand med dårlige øjne. Han fører Hepta ind i arkivsalen og hen til en kiste, han åbner med en kobbernøgle, og nede i kisten er en masse bøger. Imens advarer Petricus Hepta igen mod Shawa, som trængte ind på templets og arkivets grund og angreb Petricus. Op af kisten hiver Petricus en tyk bog, som ligner en regnskabsbog. I den er vigtige ting, som han vil vise Hepta, og hun bliver ved med at presse på for at han skynder sig, da hun har en masse at se til, som er langt vigtigere. Hepta indvilliger i at kigge i bogen, og pludselig angriber Petricus hende med to daggerter. Den første træffer hende dybt og dødbringende (19 i skade mod hendes 24 hit points, da han har sneak attack bonus), men den næste klinge fejler sit mål (fordi der spenderes et luck point).

Efter den indledende Surprise Round rulles der initiativ, som Petricus vinder, og han angriber igen. Det første angreb rammer trods endnu et spenderet Luck Point, og der rulles 5 skade, og Hepta går ned.

Handlingen klippes tilbage til havnen, hvor Lourie sammen med Gibberline og Virgilia, og kort efter dukker Hepta op (til spillernes overraskelse), og snart dukker Shawa op sammen med Leopold og Furio. Herfra planlægges næste træk. Hepta oplyser, at Petricus fortalte hende, at for tredive år siden blev kongehuset fordrevet, og at de tog kongeregalierne med sig. Med regalierne kan man vinde titlen som konge eller/og dronning af Kastellos, og det rygtes, at Moder Sibomsemi søger regalierne. Kongehuset rejste ifølge traditionen ned af floden Olung, og ingen har set dem siden.

Planen bliver at sende ‘Hepta’, Lourie, Gibberline og Eldan med kano ud i bugten for at finde og advare det thyatiske krigsskib, inden det sejler ind i Aremags gab, og snart sætter de fire ud. Inden da bliver det en smuttur forbi himmelgnomerne for at høre, om det er muligt at slå følge, men gnomerne er ikke klar til afgang. De arbejder på at sy store presenninger sammen og bejse dem, inden de sejler af sted.

Tilbage i Kastellos er nu Shawa, Furio, Leopol og Virgilia. Der snakkes frem og tilbage om, hvad der skal gøres herfra. Gruppens papegøjer afhentes hos deres fuglepassere, Virgillia forhører sig om byens forsvar (som er elendigt), og det aftales, at Shawa søger tilflugt for natten hos oraklerne i Det gyldne hus, så hun ikke bliver overfaldet af de udøde elvere. Dernæst planlægges det, at få forhandlet med Wakanga om Aremags øje: Gruppen sender ham et brev, hvor de inviterer til en samtale i Badeanstalten, som er et passende offentligt og neutralt sted, om Aremags øje, og så overvejes det, om de skal opildne byen imod Wakanga for at sidde på Aremags øje, eller om man skal mobilisere de seks tilbageværende handelsfyrster, eller om man skal snige sig ind i Wakangas palæ.

Ved det sidste punkt involverer jeg mig kort i snakken og oplyser spillerne om, at i tilfælde af et indbrud spiller vi sekvensen med et hack af heist-reglerne fra Blades in the Dark. D&D og mange andre rollespilssystemer er elendige til at håndtere indbrud og heists, så når det er tiltrængt, er det lettere at skifte til et specialiseret regelsystem – men først mere om det, hvis det kommer til et indbrud.

Bemærkninger

Det var så en spilgang, hvor der skete en hel masse mest via en masse små sekvenser, og hvor en frygtelig masse oplysninger blev kastet i spillernes retning enten direkte eller indirekte.

Truslen fra Aremag mod det thyatiske skib hang tungt over hovederne på spillerne, og de blev så presset af at dødningeskaren vandrer mod Kastellos, og byen opslugt af interne intriger og et dysfunktionelt styre er dårligt i stand til at beskytte sig selv. Flere små grupper er begyndt at forlade byen, men Aremag hindrer en masseflugt.

Samtidig med at byen trues, oraklerne trues, thyaterne er på vej, ‘Hepta’ har infiltreret gruppen og mere, så er de mange interesser på sin vis blot en distraktion fra vore eventyreres egentlige mål, som ligger langt mod syd inde i kontinentet. Imidlertid kan vore helte heller ikke tillade sig at lade skibet eller byen i stikken.

Præcis hvilken vej vore eventyrere vælger næste vej bliver spændende at se, og udfordrende mig at forberede. En god del af udfordringerne i kampagnen er bolde, som jeg kaster i luften uden tanke for hvordan de skal løses. Der er mange veje, og det er op til spillerne at vælge deres.