Lego D&D: Red Dragon’s Tale

I påsken udgav Lego deres første, officielle Dungeons & Dragons Lego, og det er et imponerende sæt med arketypiske D&D monstre foruden en kro, en dungeon og et tårn fyldt med fælder, skatte, skjulte døre og andre detaljer – og sammen med sættet udgav LEGO et scenarie udviklet af Wizards til sættet. Jeg har nu spillet eventyret, som hedder Red Dragon’s Tale (ikke at forveksle med brætspillet The Red Dragon Inn). Vi samlede en gruppe på fire spillere til en one-shot spilgang, hvor vi benyttede karaktererne skabt til scenariet.

Her kommer mine erfaringer.

Kravet om D&D kundskab

Scenariet er skrevet til fem færdiglavede karakterer på level 5, og det er et problem. For rutinerede spillere er der ikke noget i at spille med level 5 karakterer, men med kun to spillere erfarne i D&D 5th edition og to spillere uden nævneværdig erfaring i D&D samt kun en Players Handbook ved hånden, så er der faktisk for mange regler at skulle håndtere eller bede spillerne ignorere.

D&D er hverken nemt eller begyndervenligt, når man sidder med level 5 karakterer. Scenariet har desuden som benspænd, at det skal bruge alle monstrene i lego sættet, og det inkluderer displacer beast, beholder, owlbear og en rød drage. Det er langt over, hvad en level 5 gruppe kan håndtere, så GM skal også flette alternative løsninger ind (nogle leverer scenariet, men stadigvæk).

Lego rollespil med andre regler

Skulle jeg spille scenariet igen, bliver det med andre regler. Med voksne ville det nok blive med Old-school Essentials, hvis det fortsat skal lugte af D&D regler. Alternativt med Dungeon Crawl Classics regler, da de lader spillerne gøre meget med færre regler.

Alternativt ville jeg gå efter at benytte en Year 0 Engine (måske Forbidden Lands) eller DragonBane eller noget action-præget a la Fantasy AGE eller Savage Worlds.

Med børn ville jeg nok koble det sammen med Heltene fra Avadore, SmåHelte eller HelteLiv. Måske My Little Pony: Tails of Equestria – man sagtens sende ponyer af sted for at udforske Lego Dungeons. Det vigtige er, at det er et system, som lader børnene lege med legoet, som en del af rollespillet.

At rollespille med Lego

Jeg omskrev med vilje dele af eventyret, føjede flere lego middelalderbygninger, karakterer og monstre til – når man nu har dem, kan man lige så godt bruge dem.

I stuen, hvor vi spillede, plantede jeg så diverse monstre og karakterer rundt om på hylder nærmest forklædt som nips. Når nye træfs fandt sted, rejste jeg mig og plukkede tingene fra hylderne. Det skabte en slags ceremoniel oplevelse, når nye ting blev sat på bordet, og spillerne begyndte at kigge nysgerrigt rundt i lokalet for at se, om de kunne gennemskue kommende hændelser.

Jeg plantede små glasflasker med væske (urtete eller spiritus alt efter målgruppe) rundt om i lego-sættene, som trylledrikke, karaktererne og spillerne kunne opdage, og som kunne drikkes, når trylledrikken skulle bruges.

Lego-sættene blev ikke brugt til taktisk manøvrering, som når folk har figurer og battle mats på bordet. Vi spiller hovedsageligt uden figurer og her blev ting mere brugt til at fremvise dem, og så blev terrænet sat frem, som noget spillerne undersøgte og udforskede ved at kigge på det og udforske med fingrene – for eksempel ved at skubbe døre op og lede efter skjulte døre, og ved uforvarende at aktivere fælder.

Fremover vil jeg også lade spillerne designe deres karakterer ved at bygge dem. Jeg påtænker også at bygge ‘spells’ i lego, så hvis der bliver kastet en Web spell eller Lighting bolt spell, at der så faktisk bliver sat spindelvæv eller en lynkile frem.  LEGO sættet kommer allerede med diverse scrolls i form af Lego-klodser med forestillende scrolls, og det er en sjov måde at holde styr på ressourcerne på.

Jeg har flere middelalder legosæt til rådighed, og der kommer nok til at blive spillet flere lego-eventyr, hvor vi leger legoet ind i rollespillet, som både en visuel repræsentation såvel som noget, man kan udforske og undersøge.

Hvad jeg synes om selve lego-scenariet? Det tager vi i næste indlæg.