Warhammer FRPG 4th edition – Ashes of Middenheim: episode 15 – showdown!

Vi er nået til sidste afsnit af Ashes of Middenheim kampagnen, som vi spiller med Warhammer Fantasy 4th edition reglerne (selvom det sker lidt på trods, da det ikke er det nemmeste system at danse med).

Afslutningen på historien er dog langt fra afslutningen på kampagnen, da nok karakterer overlever til at vi kan spille videre med det næste scenarie.

Spillets forløb

Vi ved nu, at der sker skumle ting i Ulrikkirken, da fanatiske ordensbrødre synes at have fæle planer, som ikke kun handler om at så splid mellem Ulrikkirken og Sigmarkirken, men også om at manifestere kaos i skikkelse af Khorne.

Den første del forløber nemt. Byens gader er tomme, holdt øde af udgangsforbudet, og kirken selv ligger øde hen. Ved en sidedør til en gård, sender vi Irmgard hen over muren, og hun åbner døren indefra. Dernæst sniger vi os gennem mørklagte haller, mens røde flammer og uhyggelig messen anes forude.

Det er først ved den sidste strækning, vi møder folk. Foran porten til tempelsalen er to ulveriddere. Begge korrumperede med røde Khornekranier malet på deres rustninger. Porten står på klem, og de følger halvt med i, hvad der sker på den anden side. Vi sniger os tættere på og planlægger at bruge overraskelsesmomentet mod dem.

Først hvisker Ortho en bøn (succes på Pray med nok succeser til at give effekten til to karakterer. Heksejæger Siegfried og Ortho får +10 WS – hvilket er en uundværlig bonus i spillet, da det både øger chancen for at ramme og give ekstra skade, da antallet af succeslevels gør skade).

Dernæst stormes de to riddere. Siegfried skyder med sin hand crossbow og træffer den ene ridder. Bolten preller af på pansret (Siegfried rammer forbi men spenderer fortune på omslag, da planen er hurtig at slå dem ned og det kræver hurtige succeser. Imidlertid har de panser + toughness på i alt 9, hvilket fuldstændig absorberer boltens skade). Irmgard løsner en pil, som tilsvarende preller af på pansret. Ortho stormer i nærkamp, svinger sin kæmpe krigshammer og rammer og sårer modstanderen (angreb er 45 + 10 fra blessing. Der rulles succesfuldt, skade på 13 point, og Ortho vinder en advantage).

Troldmandslærlingen Punzenmann stormer ind med sin stav mod samme ridder og svinger hårdt men ikke så effektivt. Dog er fjenden trængt op i en krog og det giver en fordel. Vores kusk Siegfried bidrager også i kampen, men uden den store succes.

Ridderne slår igen. Ortho undgår angrebet (og vinder en ekstra fordel). Hans venner er dog ikke nær så heldige, og angrebet er tæt på at fælde den første af vore helte (når ridderne rammer, halverer de antallet af wounds eller værre. Generelt kan vi kun holde til et hug, inden vi går ned. Punzenmann er taktisk snedig og bruger sit fortune reroll til at rulle om, så han kan opnå succeslevels nok til at skaden ikke fælder ham, og heksejæger Siegfried er nødt til at spendere Resolve for at ændre et katastrofalt fejlet rul til en succes. Fortune point bliver hurtigt spenderet i kampen, da vi er nødt til at have succeser for at kunne overleve kampen).

Imens nærkæmperne er i klinch med ridderne sniger Irmgard sig op til porten og kigger ind. Inde i salen ser hun hovedanklageren (fra sidste spilgang) være i gang med at udføre et grumt ritual sammen med flere korrumperede ulveriddere.

Det er her, vi indser, at vi har seriøse problemer. De to riddere ved porten er mere end rigeligt for vore helte, og at der er endnu flere på den anden side af porten gør det hele til en håbløs situation. Allerede i kampen mod de første riddere er vi ved at brænde godt med fortune point og des lige af.

Dog bemærker Irmgard en ting. Det er ikke så meget, at præsten skærer halsen over på en af sine egne riddere for at få blod til sin dæmonhidkaldelse – så er der en ridder mindre – som det er, at præsten ikke har panser. Vi øjner en ny plan.

Det er nok at stoppe præsten. Og han er ikke pansret. Irmgard suppleres derfor af kusken, og de beskyder præsten. Deres første salve rammerne, men ikke godt nok til at fælde eller standse ham, men de har en virkning. Vi har en chance alligevel.

For hvert hug Ortho leverer brager det rungende mod rustningen, og hans slag er nærmest ustoppelige (45 +10 (pray) +20 (2:1) +20 (to advantages) = 95% chance for succes, og det gælder derfor om blot at rulle flest succeser. Hele vores strategi er bygget op over at kontrollere kampene to til en, hvorfor vi bruger ressourcer på at holde folk stående i nærkamp). Pludselig falder den første ridder, og kort efter knækker den anden også.

Inde i salen er ritualet blevet forstyrret nok til at Irmgard kan løbe ind og nole præstens amulet, som er en del af ritualet, og mens hun løber rundt med fjender i hælene, gør vi andre klar til at konfrontere de sidste riddere.

Imens bankes der højlydt på hovedporten, og vi hører, at kavaleriet er ankommet. Det er blot at holde ud længe nok til at åbne porten, og det lykkes. Vi behøver blot at undgå for meget nærkamp indtil da, og dernæst skyller det ind med soldater, som kan standse de sidste kultister, og ondskaben er standset. Byen er en reddet.

Vi runder historien af, får uddelt XP, og så snakker vi lidt om fremtiden. Vi tager det næste eventyr i rækken og fortsætter historien om vore helte, og deres kamp mod kaos.

Afsluttende bemærkninger

Jeg tror ikke, vi nogensinde fik afklaret alle små mysterier i byen, og jeg er heller ikke sikker på, om det er muligt at komme til at gøre det, men en fæl sammensværgelse af korrumperede riddere og præster inden for Ulrikkirken blev standset, selvom jeg ikke er sikker på, hvad deres historie egentlig er, og hvor meget som er belejlige hændelser (som at vi bragte ikonet til byen, som derefter blev stjålet, og siden brugt til at splitte kirkerne, og at vi bragte Khornekraniet til byen, som siden blev taget for at blive brugt i det store ritual til sidst, og samspillet mellem rottefolk og to forskellige kaoskulte var ikke klart)?

Den store kamp til sidst modsvarer fint den indledende kamp, vi havde, som kostede dyrt, fordi vores karakterer ikke havde rutine, kontra den sidste kamp, hvor vi havde rutine og forbedrede færdigheder. Til at begynde med så det sort ud, men kombinationen af bonusser gjorde f.eks. Orthos angreb yderst virksomme, og så længe han har en meget høj kampfærdighed, så skal han modstandere rulle markant bedre end ham for at få et angreb igennem (f.eks. hvis han i forsvaret har 75% mod en modstander med 55%, så skal modstanderen rulle to succeslevels bedre end Ortho for at vinde angrebet, så hvis de ruller samme resultat, f.eks. 35% på terningen, så har Ortho flere succeslevels end sin modstander).

En ting er sikkert, og det er, at når først en part i en kamp, har fået akkumuleret bonusser, så er det sikkert, at kampen går i en retning, og hvert terningkast har en konsekvens. Jeg kan lide ideen om, at hvert terningkast betyder noget, men jeg er ikke helt sikker på, om jeg kan lide implikationerne af mekanikken – i alle fald betyder det f.eks. at Dodge giver mærkelige resultater, hvor det nærmest er farligere at forsøge at undvige med en dårlig færdighed end slet ikke at undvige.

En konsekvens er, at mine XP er blevet hældt i Orthos kampfærdigheder og hans Pray færdighed. At fejle de andre færdigheder har langt mindre konsekvens end det har at fejle i kamp eller at fumle med en Pray, så point er spenderet, hvor de spilmekanisk betyder mest. Resten af færdighederne har jeg hævet nok til at kunne stige level eller skifte karriere, men jeg ved ikke, om der er noget, som interessant nok til at vælge en anden vej. Mange talenter synes så smalle i deres anvendelse, at de er ligegyldige. Det skulle lige være at erhverve sig Invoke talentet på niveau 2, så jeg kan kaste mirakel-spells efter mine fjender (f.eks. Sigmar’s Fiery Hammer, Soulfire eller Twin-Tailed Comet).

Vi fortsætter vores karakterers eventyr, og det bliver interessant at se, hvad det næste byder på. Den første kampagnebog har haft hændelser liggende så tæt op af hinanden, at der ikke har været plads til downtime aktiviteter eller på at heale (hvorfor en præst belejligt dukkede op mellem to eventyr og healede alle skader, som en anerkendelse fra scenariet af, at der er ikke tid at hele skader på andre måder). Den stramme struktur er også meget i modsætning til XP-systemet, hvilket jeg har været inde på flere gange.

Udgivet i Rollespil, Warhammer Fantasy | Tagget , , ,

Dungeons & Dragons på dansk – find karakterarkene på dansk her

Siden Dungeons & Dragons blev udgivet første gang i 1974 er Dungeons & Dragons blevet oversat tre gange til dansk og seneste udgave udkom oktober 2019.

Forlaget Faraos Cigarer har oversat og udgivet Dungeons & Dragons Starter Set til D&D 5th edition under titlen D&D begyndersæt.

Begyndersættet indeholder regler, terninger, eventyr og karakterer, så man hurtigt kan komme i gang med at spille rollespil. Karakterarkene både de udfyldte og en blank version kan downloades her:

Startersæt fra 1983. På dansk i 1988.

De to foregående versioner af D&D på dansk var henholdsvis den røde og den sorte version af D&D basic reglerne.

Den røde æske, D&D basic set, udkom første gang i 1983, og den er tredje version af basisreglerne (mange tror fejlagtigt, at det er den oprindelige udgave af D&D). På dansk kom sættet i 1988 og blev suppleret med oversættelsen D&D expert set (den blå æske) i 1989.

Startsæt fra 1991.

Reglerne til D&D basic var fordelt på fem æsker (basic, expert, compagnon, master, immortal), men omkring 1990 blev det besluttet at samle reglerne i en bog, D&D Rules Cyclopedia, som udkom i 1991, og til den bog kom et nyt startsæt, The New-Easy-Master Dugneons & Dragons Game – den sorte æske med den røde drage – som fik en dansk oversættelse i 1991 eller 1992. Derefter skal vi frem til 2019 for den næste oversættelse, som er D&D Begyndersæt.

 

Udgivet i D&D, D&D Next, Danske rollespil, pen and paper, Rollespil | Tagget , , , , , , | 13 kommentarer

Rollespilspodcasts – Eftersidning på eventyr sæson 3 er ude nu – og med kendt rollespilsforfatter til at skrive historien

Podcasten Eftersidning på eventyr

er begyndt på sæson 3. Det er en podcast, hvor du kan høre holdet på Eftersidning, som de sidder og spiller rollespil. Det er en velproduceret podcast med et engageret hold, og det er rollespilsradiodrama lige for ørerne.

Jeg har lyttet til til de fire første episoder, som holdet har været så flinke at stille til rådighed for mig. Det er dælme godt. I lighed med de to foregående sæsoner bliver man nemt draget ind i historien, og da det er rollespil med vægt på hændelser og drama frem for regler og manøvrering af figurer, er det nemt og spændende at følge historien. Jeg kan kun anbefale at lytte med, og jeg ser frem til at få hørt resten af sæsonen.

Eftersidning på eventyr spiller rollespil med reglerne fra rollespillet Over the Edge, og de spiller dansk provins-horror i noget, som er en fin blanding af mystik og komik.

Du kan finde podcasten her: Eftersidning på eventyr – hvor de er gået i gang med sæson 3. Hver uge kommer en ny episode.

Kristian har samtlige versioner af Over the Edge samt diverse supplementer.

I år har Eftersidning desuden allieret sig med rollespilsforfatteren Kristian Bach Petersen (besøg hans blog her), som har skrevet flere solide og prisvindende rollespilsscenarier. Kristian er desuden selv en kæmpe fan af rollespillet Over the Edge (hør det kommende interview med ham på podcasten Lænestolsrollespil), og han er selv vært på podcasten Papstinenser. Til sæson 3 er Kristian med inde over kampagnen som forfatter, og det skal blive spændende at høre, hvordan det kommer til at gå for sig.

Andre actual play podcasts på dansk?

Der er ikke mange, men du kan lytte til

Udgivet i podcast, Rollespil | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Spiel Essen 2019 – Femte dag på Spiel

Jeg er på Spiel i Essen, og det er søndag. Det har været fem hektiske dage med brætspil, rollespil og en masse nørdede ting, som hidrører brætspil, rollespil, live-rollespil, tegneserier, cosplay, øl og mere til. Det er nu sidste dag i Essen, og turen går hjem til København her til aften.

Hallerne er ikke nær så poppede med mennesker, som de foregående dage. Mange langtfrarejsende er allerede begyndt at tage hjem, og for mit eget vedkommende blev det blot en halv dag på Spiel, hvor tiden fløj af sted. Jeg opdagede en stand, jeg ikke før havde bemærket – og sådan er det i Essen, der er hele tiden nye stande at finde. Efter en hyggelig snak rendte jeg videre for at se andre stande, og undervejs hilste jeg på Asger og Daniel (kendt for brætspillene C0penhagen og Deep Blue), som stod i deres bod med en halv stabel af deres Bloom Town brætspil, som folk havde taget godt imod. En god lille succes.

Den sidste dag blev også brugt på de sidste fristelser og køb af spil – blandt de som endnu ikke var udsolgt – og lige et nysgerrigt kig på et par spil mere, og et par kig på andre spilrelevante materialer såsom terninger, terningæsker og – skrin samt terræn til at bygge dungeons med. Jeg havde her en snak med Dwarven Forge, som fortalte, at deres produkter er så dyre, så de ikke har nogen interesse i at få deres produkter ud i butikkerne, da slutprisen bliver for høj. I stedet arbejdede på at etablere et hub i Europa, så det snart ville være muligt at bestille Dwarven Forge uden at betale fragt og told for forsendelser fra Amerika. I stedet ville de få en base i EU.

Forlaget System Matter er et lille tysk forlag, som gør det i oversættelse af indie og OSR rollespil, foruden hjemmegjorte supplementer til de rollespil. I deres portefølje er Dungeon World, Dread, Beyond the Wall og flere andre – og snart også Dungeon Crawl Classics. De gør meget ud af deres udgivelser, og oversættelsen af for eksempel Dungeon World er langt flottere end den originale engelske. Deres mål er rollespil med minimal forberedelse.

Jeg fik en god lang snak med dem om deres udgivelser og om den tyske rollespilsscene, som forhåbentlig bliver at høre på lænestolsrollespil.

Pludselig er dagen gået, og vi måtte tage afsked med Spiel, vende tilbage til hotellet, hente bagagen, pakke de sidste spil og drage mod Düsseldorf lufthavn.

Det er næsten med vemod at have afsked med fem intense dage på Spiel, hvor alle gør og tænker i spil fra hobby til levebrød. Det har været dage med dansk, tysk og engelsk og mange andre sprog i et virvar, og folk fra store dele af verden. Det er noget af en oplevelse.

Udgivet i Brætspil, Con, Rollespil | Tagget , , , , , , , ,

Spiel Essen 2019 – Fjerde dag på Spiel

Spiel i Essen trækker brætspilsentusiaster, rollespillere og nørdede folk med en passion for cosplay, tegneserier og figurer til sig fra hele verden, og i skaren finder man også spildesignere, producenter og forhandlere foruden en flok af anmeldere, podcastere og youtubere. Om lørdagen iblandes hr og fru Tyskland med børn og folkemængden, der valfarter til Spiel vokset mærkbart.

Jeg står på på undergrunden to stop før hovedbanegården, men her til morgen var selv den kørsel proppet, og hele den ene hal, som har stået tom de foregående dage, rummede nu enorme billetkøer, som vi andre nemt kunne løbe forbi (pro-tip: køb ikke billetten i døren, gør det online).

Inde i hallerne var presset fra menneskemængden større og så alligevel ikke, for de seneste års udvidelser af arealet, nu op til 86000 kvadratmeter kan mærkes. Vi går ikke som sild i en tønde, selv om det er tæt på.

Tredje regulære dag på Spiel var en god blanding af spillen spil, glanen på varer, interviews og samtaler med leverandører.

At komme til at spille er lidt en udfordring, som kræver tålmodighed og en smule social anmasen. I de tre primære haller, hvor de store forlag typisk holder til, gælder det om at stå på spring ved bordene. Nogle gange er det godt at være en gruppe, så man får pladserne sammen, andre gange skal man byde sig til som den ekstra spiller, eller være kvik, når demo-personen kigger sig om efter den sidste person til at udfylde bordet. Ved de store familiespil kan der være den ekstra udfordring, at nogle borde helst kun kører tyske demoer. I andre sale er det lettere at komme til, men nogle gange føres der lister, som man skal skrives op til.

Ved Humboldt’s Great Voyage var man netop ved at samle et bord, så jeg sprang til, og da vi var færdige, ville tre af os også gerne prøve Coralia ved samme stand, og da et bord blev ledig for øjnene af os, hoppede vi derover, og derefter blev en forbipasserende hurtigt lokket hen til bordet. Da vi spillede Pret-a-Porter 3rd ed stod vi og vogtede i spilområdet, indtil nogen begyndte at rejse sig, hvorefter det var hen og stille sig klar. Øjeblikket efter kom en ung dame småløbende, for hun ville også prøve spillet, og kort efter dukkede partneren op, og så var vi fire og klar til at spille.

Hele spillet igennem sidder en demonstrant og forklarer regler og løbende guider os gennem spillet, selvom nogle er uøvede, da de kun har fået et kort crash course forinden.

Jeg brugte noget af dagen på at trave hallerne igennem for at finde udvalgte spil samt nogle enkelte titler som var pinget ind på top 100 af Essen Buzz listen, og som jeg tidligere ikke havde brugt tid på. Det gav mig også mulighed for at opdage nogle stande, som jeg endnu ikke havde set – for trods mange ture gennem de samme haller, kan man stadig godt opdage nye stande. Det lykkedes mig således at finde Q-workshop standen i dag (de var ikke til at finde i det store messekatalog med en navnesøgning), og jeg burde nu have været alle terningboderne igennem.

Pludselig er dagen gået. Da vi er færdige med Pret-a-Porter er klokken halv syv, jeg har været her i snart ni timer, og der er lige tid til at kigget på en sidste ting eller to, inden messen lukker for i dag. Ikke kun gangene omkring os er ved at være tomme, det gælder også for standene. Nogle steder er sablerne af brætspil borte, og der er flere og flere angivelser på prisskiltene at spil er udsolgt, mens spil, der ikke hittede sidste eller forrige år har fået reduceret deres priser en gang eller tre.

I morgen er det den korte dag, hvor de sidste ærinder skal nås på kort tid, inden hjemturen til København begynder.

Udgivet i Brætspil, Con, Rollespil | Tagget , , , , , , , ,