Fading Suns: Translatio Sancti del 15

Efter at have overlevet uhyrerne på Klosterø er vores troupe kommet sikkert hjem til Svoldmile blot for at høre rygter om pestudbrud – og den følgende morgen forstyrres roen på gæstgiveriet, da et rædselsskrig flænger stilheden: Mord!

Vi spiller Fading Suns, og det er episode 15, hvor vores helte skal opklare et mord mens pesten breder sig omkring dem.

Dagens episode

Dagens episode er en mordgåde med en deadline i skyggen af et pestudbrud.

I tradition med at mordgåder begynder med at en birolle finder liget og signalerer det med et rædselsskrig, begyndte vi spillet med et skrig efter at have kort opsummeret sidste spilgang og derefter resit-tests efter nattens søvn (nogle vitality point og surges blev genvundet, men ikke alle – jeg kan godt lide systemer, som ikke er 100% healing efter en nat).

Kl 7.00 vækkes alle på gæstgiveriet, da ‘fund af lig’-skriget ekkoer gennem bygningen. Derefter høres personale løbe hen over bygningens centrale gårdsplads råbende ‘Pest! Der er pest!’

Det viser sig snart, at tjenestepigen Sindarta på sin morgenrunde har fundet tjenestepigen Baga-Dati død, myrdet og pestbefængt!

Gruppen stiller sig til rådighed. Baronet Wolfgang er kejserlig udsending med visse beføjelser, og da husets vært, Souroosh, ikke har noget imod at få hjælp, er der ingen som udfordrer baronettens beføjelser.

Gruppen får at vide, at Sindarta er sat i isolation, da hun har været udsat for smitte, og da gruppen vil tilse tjenestepigens kammer, ser de at staben er ved at forsegle kammeret ved at hamre planker for døren og male udvalgte citater fra Omega evangeliet på døren.

Gruppen beslutter sig for at åbne døren nok på klem til at de kan filme derind med Broder Florians tænkemaskine. Derefter lukkes døren tæt. Imens der filmes samler Qwian-Qwian duftspor med sin fintfølende snude. Spillerne ruller Critical Succes på deres tests, og det giver dem mulighed for at erhverve sig en bunke ledetråde:

Baga-Dati sidder halvt op i sin seng. Hun har tydelige pestbylder – blå bylder med røde vener – fra Vanges pest. Hun har tydelige snitsår efter en kniv, og der er en blodig kniv gemt halvt under sengen. Det ligner til dels et forsøg på at simulere et selvmord. Halvt skjult i sengen anes en blank bio-ampul.

På væggen er med en blodig klud skrevet en erklæring om at døden vil komme over huset ved middag, da stedet vil lettes for sit (adelige) åg. På gulvet ses ledningstumper, et lille tandhjul og stumper af plastik, som ligner bagbeklædningen på et apparat.

Qwian-Qwian samler duftspor af sprængstof fra det lille kammer op.

Gruppen går i gang med at udspørge staben, og husholdersken Kalparna kan give noget kontekst til sporene i kammeret:

MLB er Mazors Liberale Befrielsesfront. De er ekstremister, som benytter terrorbombninger i deres kamp mod Mazors lensherre og andre adelige fra huset Al-Malik. De kæmper for indførelse af demokrati, republik og stemmeret.

Sygdomssymptomerne er fra VanGes pest, som er en aggressiv pest udviklet under krigene med vuldrokkerne. Dødeligheden er omkring 40%,inkubation er 12-24 timer, medmindre det er i koncentreret form. Efter freden er der stadig mange våben at erhverve sort, herunder virusbomber, som MLB før hat haft benyttet. Flygtningene fra Uggelose, som ligger syd for Svoldmile, har snakket om et udbrud af VanGes pest.

Imens er der blevet helt stille på gæstgiveriet. Stedets gæster har valgt at blive på deres værelser efter der blev råbt “Pest!”.

Gruppen beslutter sig for at sende Georgi ind i kammeret for at indsamle ledetråde. De får pakket Georgi omhyggeligt ind for at minimere truslen fra pesten. Hun får hentet de mystiske rester på gulvet ud, samt ampullen, som tydeligt har indeholdt noget, men den er nu ude låg. Georgi klarer sin test og undgår smitte.

Ude fra tavernens gård ringer Souroosh med en klokke. Hun meddeleler efterfølgende, at gæstgiveriet grundet pestudbrudet er sat i karantæne i 40 dage og nætter. Dagligt skal beboerne levere mandtal på levende og døde. Imens er døre blevet sømmet i, og der er varslet med citater fra Omega evangeliet.

Imens er gruppen kommet frem til, at der er en bombe med pestvirus et sted i gæstgiveriet, og den vil springe ved middag. Der er ca 4 timer til middag. Qwian-Qwian har forsøgt at spore bomben ved lugte sig frem, men han taber desværre sporet use i gårdspladsen nær springvandet med statuen af Kejseren.

Gruppen beslutter sig for at ville udspørge Sindarta, men da de kommer til værelset, man har isoleret hende i, finder gruppen en benzingenerator med slange førende ind under døren. Bag døren finder de Sindarta død – og inficeret med de første tegn på pest.

Næste del af efterforskningen er at gennemgå udvalgte steder, der kunne rumme en bombe, samt identificere bombens primære mål, og bombens bagmand m/k. Hvert træk i efterforskningen koster tid, og uret tikker stødt mod middag.

Gruppen kommer frem til, at MLBs mål er ridder Humban al-Jabr Al-Maliks ‘gæst’ på kroen. Hun viser sig at være en grevinde af huset Al-Malik, som holder sig anonym, og som var sammen med kunstmaler Kamnaskires i Uggelose, da der muligvis sprang en virusbombe, som hun kun ved et skæbnens tilfælde undgik. Kamnaskires var den kunstmaler, som ridder Humban havde som gæst på færgen, og som gik i land ved Svoldmile.

Gruppen konstaterer også, at alle gæster inklusiv grevinden og Kamnaskires på kroen ankom aftenen forinden, som flygtninge fra pestudbrudet mod syd, og de fleste er gildefolk med følge. Blandt dem må være MLB terroristen.

Gruppen konstaterer også, at adskillige folk har været oppe i løbet af natten – for i bedste krimigåde er der falske ledetråde, og der er mange, som har haft et motiv til at stål og liste omkring i løbet af natten. Ved at etablere en tidslinje kan terroristen indkredses, og tidsrummet for mordet tilsvarende. Imens begynder også at tegne sig et mønster af, hvor bomben er.

Gruppen ender med at konkludere, at bomben er gemt under springvandet midt i gården via de vandrør, som løber under fliserne, og som der er et afløb til i Baga-Datis kammer.

Klokken nærmer sig tolv, og gruppen har en mistanke om bombens placering i et rør under fliserne i kroens gård. I den ene ende forsøger Georgi at få fat i bomben, men den undslipper hende (fordi der spenderes et GM weird point til at forværre situationen). For at standse bomben i vandrøret, hamrer Qwian-Qwian sin klinge ned mellem fliserne. Med to arme presser han klingen ned, og med to arme hamrer den ned med sit skjold som hammer. Efterfølgende isoleres den anden ende af røret Georgi med sin laser.

Planen er efterfølgende at få bomben ud af røret nede fra kælderen og derefter demonteret, men netop da går døren til et gæsteværelse op og ud træder terroristen med en blaster og en granat. Han rammer baronet Wolfgang, og en god del af heden fra våbnet siver gennem baronettens kraftskjold og sårer ham. Broder Florian distraherer terroristen med fængende, forvirrende kryptiske udsagn, imens baronet Wolfgang sårer ham med sin gøb. Terroristen forsøger at ramme folk med sin granat, men et uheldigt kast får den til at ramme springvandet i stedet, og statuen af Kejseren ødelægges.

Ridder Qwian-Qwian springer i kamp, flår armene af terroristen og klemmer hovedet i stykker samtidig med. Imens tilstræber Georgi en demontering af bomben, hvilket er successfuldt.

Anslaget mod Huset Al-Malik er forhindret, og derved mod alle stedets gæster og personale. Alt er sikret. Bortset fra pestudbrudet og de fyrre dages karantæne.

Vi runder spillet af. XP håndteres. Efterfølgende leverer jeg en forvarsling til næste episode:

Ridder Humban læner sig konspiratorisk frem mod jer: “Jeg ved, hvor Svoldmiles sidste båd er. Hvis I vil med færgen, inden den forlader byen, kender jeg løsningen. Betingelsen er, at jeg og mine gæster kommer med.”

Afsluttende bemærkninger

Overordnet kan jeg godt lide systemet i sin grundkerne, men der er tidspunkter, hvor systemet ikke virker stresstestet. Der er diverse komboer med de forskellige perks, som synes at udløse ret voldsomme effekter. Ofte ruller spillerne mod færdigheder med 80-95% chance for succes med advantage eller rerolls oveni. Nogle gange kan der kun fejles ved 1 ud af 400.

Samtidig er karaktererne ikke lavet af store mængder hit points, og hit point healer ikke hurtigt som i D&D. Det gør at selv mindre fjender kan levere angreb, som gør væsentlig med skade.

De to yderpunkter gør det stadig svært at få en god fornemmelse for genren eller stilen i systemet. Er det heroiske og episke handlinger, er det action eller noget tredje? Dertil er der spørgsmål om, hvor meget gruppen skal presses med forskellige udfordringer på samme tid (som at være under beskydning mens de forsøger at demontere en bombe).

Et andet punkt, hvor gruppen gradvist presses er gennem daglige eventyr, da de ikke heler fuldt op og ikke får alle ressourcer igen dagligt. Det betyder, at med to daglige eventyr i streg, at gruppen har lidt færre Surges og Vitality til rådighed nu, end da de begyndte deres eventyr på Mazor.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.