[Transhuman menneskejagt] Blid færd

Velkommen til første episode af Forsvunden – et reality doku-drama show om forsvundne EU-borgere, og de mennesker, der søger efter dem.

Seneste kapitel i Transhuman Space-kampagnen udspiller sig på Månen og ved de rumstationer, der kredser Lagrange 4 og 5.

Baggrund

Det drejer sig om en hemmelig eftersøgning efter en forsvunden arving under dække af et reality-show. Fonden har hyret J.T. Mitchell, der tidligere gjorde sig markant bemærket i Nairobi-kapitlet, astro-pussen Gnoph-Keh (en opløftet sprutte designet til at arbejde rumskibe), der som så mange opløftede sprutter har et uforklarligt forhold til Cthulhu-mythossen, Mikalah …, en 100-årig transhumaner, der lige skal nå nogle sidste oplevelser, inden hun vælger at dø for at gøre plads til de kommende værende generationer, og Eliyahu …, en kristen konservativ, anti-transhumanist – samt en hemmelig passager eller to, hvis identiteter først vil blive afsløret i kommende afsnit.

De mødes på Månen med den Fondens lokale repræsentant, Mr. Burke, der oplyser følgende: Ejeren Alverto Roberts af MinTech Industries, der er førende inden for hjernescanningsteknologi, er gået bort, og han har valgt ikke at blive “ghosted”, dvs. digitalt overført til en computer, og han er derfor endeligt død. Firmaet ligger i et grænseland mellem Kina og TSA, der begge har interesse i at gøre krav på firmaet, idet der ikke fremstår nogen entydig arving. Derfor har Fonden fået til opgave at fremskaffe arvingen Diego Roberts, der har opholdt sig i EU, og siden har migreret til Lagrange 4. Men mange kan have en interesse i at få fingrene i Diego Roberts, alt fra de kinesiske Mars Triader til Kina og TSA, derfor foretages jagten på Diego under dække af et realityshow for at skjule, hvor vigtigt det er at fremskaffe arvingen inden nogen opdager, at ejeren af Mintech Industries er død. Imens føres hans firma videre af en Skygge – dvs. en digital backup af Roberts, men noget mere primitiv end en egentlig kopi.

Det er fand’me godt TV

På Månen mødes Fondens agenter med tv-showets producer, Antonios “Det er fand’me godt TV” Morez, og med besætningen på Blid Færd, som er det rumskib, der skal bringe spilpersonerne frem og tilbage.

Besætningen består af

• Kaptajn Budolph van Thiessen
• Navigatør Ilya Vassiliev, der omkom i 2085, da en kuppel i Luna City brast og dræbte tusinder. Hans lig blev kort efter indsamlet, og hans hjerne ghosted, så han nu lever videre som en kunstig intelligens, der bor i Blid Færds computersystemer. Han stammer oprindeligt fra Sakharov-stationen, der ligger i lagrange 5.
• Rumskibets egen kunstige intelligens TomTom
• Tekniker Huygens, der snakker med Teresa. Teresa er en simpel KI, der er installeret i hans Værbare, og den er en kopi af hans ekskone, dog med de ændringer, som … han savnede ved hans ekskone Teresa.

Spillets forløb

Vi begyndte med en generel briefing af specialreglerne og af scenariets overordnede forløb, hvor jeg kort skitserede scenerne på Forløbstavlen.

Forløbstavlen består af følgende scener

• felt 1: Start
• felt 3: Docking-ulykken (Alle andre spilpersoner end aktivator har 1 i skade og 1 strafterning)
• felt 6: Kulturmøde (Alle andre spilpersoner end aktivator har en bonusterning)
• felt 8: Interview-retten (Aktivator overtager interviewer-birollen, og kan frit interviewe de andre, og kan frit låne birollen ud)
• felt 10: Et spor! (Aktivator kan købe et præskabt spor af spilleder eller kan definere sit eget spor)
• felt 11: Jagt-scene (Aktivator har en bonusterning)
• felt 12: Slut

Handlingen kan ikke bevæge sig uden om en scene, og felterne både former og tvinger tempoet i historien. Til gengæld er de konkrete scener relativt åbne.

Herefter gik vi i gang. Jeg startede med en præsentation af showet Forsvunden, hvor hver af scenariets hovedpersoner fik en hurtig scene til en kæk bemærkning, og hvor der blev vist dramatiske klip fra dagens episode – klip fra de scener, der er på forløbstavlen. De blev dog holdt relativt anonyme for ikke at binde handlingen for meget.

Spilpersonerne ankommer til Luna City, der er bygget fuldstændigt om siden katastrofen i 2085. Det er verdens første biologiske arkologi med omtrent 250.000 indbyggere. De bruger deres tid på en cafe med at blive introduceret for besætningen på Blid færd og for produceren Antonios Morez, der i samarbejde med en skuespillerinde skaber showets rammehistorie: Esther Clarke er veninde til den forsvundne Diego Roberts, og hun vil gerne se sin gamle studiekammerat, som hun læste sammen med i London. Det vides, at Diego Roberts og hans venner er rejst fra Luna City til Islandia, og at de efterfølgende har forladt Islandia – pånær en enkelt, nemlig Ewan Bathys, en af Diegos rejsefæller.

Anne og Peter køber hver især brikken frem, og derved aktiverer Peter docking-ulykken. Spilpersonerne er rejst fra Luna City til Islandia, der er den største rumstation i Lagrange 4 med sin næsten halve million indbyggere. Netop som Blid færd skal dokke, aktiveres Islandias stabiliserings-dyser ved en software fejl, og Blid færd bliver ramt af dysens udstødning, hvilken ødelægger skroget. Vi udspiller en action-scene, hvor Mikhala og Eliyahu undsætter den bevidstløse kaptajn Budloph, mens J.T.Mitchell og Gnoph-Keh får koblet Blid færd til en sluse på Islandia. Undervejs får Gnoph-Keh revet et par arme af.

Efterfølgende spenderer folkene en tid på en skadesstue, mens de planlægger deres eftersøgning. Peter og Niels får købt brikken frem til felt 6, hvor Peter lader J.T. Mitchell komme i klammerier med Hippolyta-paramennesker fra Margeret habitatet (et kvindehabitat befolket udelukkende af kvinder, befolkning 47000, Hippolyta-paramennesker behøver ikke mænd til reproduktion), da han diskuterer flerkoneri med mormonske missionærer fra Ny Deseret-habitatet (24000 mormoner i det ydre rum). Vi kører to konflikter, hvor i konflikten med Hippolytaerne J.T.Mitchell/Peter risikerer at miste sit Thrilling Heroism-meme, og i konflikten med momonerne handler det om, hvorvidt J.T.Mitchell accepterer at uploade en digital udgave af Mormons bog på sin Værbare (med indbygget katekismusprogram, der hører ejeren i teksten). Med hjælp fra de andre spilpersoner lykkes det J.T.Mitchell at slippe sejrrig ud af de to konflikter.

Siden køber Anne retten til at lege interviewer (felt 8), og jeg lader hende fyre løs. Det drejer sig om spørgsmål fra kvindelige fans af Forsvundet, der stiller kinky spørgsmål til forholdet mellem J.T.Mitchell og Gnoph-Keh.

Senere køber Niels sig til et spor ved at aktivere felt 10, og Gnoph-Keh kommer på sporet af den forsvundne Ewan Bathys gennem ansigtsgenkendelsesdatabaser. Det viser sig, at Ewan er blevet medlem af et Bo – dvs. et lille kollektiv af mennesker, der har samkøbt deres teknologi, så de har “mekanisk telepati”. Selskabet finder vej til Boet HyperOikos, som Ewan er medlem af. Imidlertid vil HyperOikos ikke have med spilpersonerne at gøre, og der debateres frem og tilbage, indtil Peter aktiverer felt 11. HyperOikos holder til i et lejlighedskompleks ekstremt højt oppe, tæt på kernen i det roterende beboelseshjul i Islandia, hvor der er tæt på 0g. To medlemmer af HyperOikos, Ewan og en anden, stikker af fra spilpersonerne ved deres højteknologiske hanggliders, og vi har en hektisk action-scene, hvor Gnoph-Keh og J.T.Mitchell kaster sig ud i en dramatisk fald/flugt efter de to hanggliders. Imens kommer Mikhala i tanke om, at alle medlemmerne af Boet er i tæt forbindelse med hinande, og at de kan “læse” hinandens tanker, så da den hektiske jagtscene er ved at ende i en ulykke for Gnoph-Keh, J.T.Mitchell og de to medlemmer af HyperOikos, så får Mikhala overtalt det tilbageværende medlem til at fortælle, hvad der er blevet af Diego Roberts mod, at Mikhala får de andre til at indstille jagten. Det viser sig, at Diego Roberts mødte en gruppe bioroid hyperevolutionskristne fra stationen Clarke-1, og at han sammen med sine rejsefæller pånær Ewan Bathys tog tog dertil for at praktisere vakuum-meditation.

Til sidst købtes brikken frem til slutfeltet, og aftenens spilgang rundedes af. Næste gang gælder det Clarke-1.

Undervejs havde vi en serie interview-spørgsmål fra en anonym interviewer/Antonios Morez, et par bekendelsesscener og en blogging-scene, dertil blev Fremtidens gave også anvendt nogle gange (bonusterningpulje, hvor man kan forære sine medspillere bonusterninger).

Konklusioner

Bekendelsesscenerne

Bekendelsesscenerne kan bruges til kammeratlig provokation af hinanden, da man bagvasker hinandens spilpersoner. Men scenen afspejler kun relationen mellem de to personer, og indirekte kan man naturligvis udlede noget om personen, der udtaler sig. Ikke desto mindre savnede vi vores tidligere mekanikker til at bringe det indre liv i spil. Resultatet er en genindførsel af “blogging-scener”. Vi havde stor succes med Los Angeles Noir – kapitlet med blogging-scenerne, som bragte det indre liv frem i spillet, men stadig inde i fiktionen, og den mekanik bliver derfor genindført. Den supplerer de almindelige genopfriskningsscener.

Bloggingscenerne

En af vores meget populære og effektive teknikker fra Noir-kapitlet, da det bygger spilpersonernes indre liv ind i kampagnen. Dvs. en af spillerne præsenterer en monolog, der er rettet mod det publikum, som en blogger må antage, at denne har, og de andre spillere har mulighed for at kommentere gennem kommentarer til blogindlægget. Rent spilmekanisk har de effekten af en Genopfriskningsscene (i Noir-kapitlet gav de også mulighed for at optjene Omdømme-terninger, der kunne aktivere særlige evner).

Scene-mekanikken

Den fungerer! Pyha, det var det vigtigste. Den har en særegen funktion, da den garanterer, at historien går videre uanset hvad, der sker. Går handlingen i stå, kan en spiller skubbe handlingen videre ved at betale XP for at få brikken rykket frem. Har spilleren ikke XP, må denne enten erhverve XP gennem anvendelse af en Key, eller ved at spille en Bekendelsesscene, da den kan udløse en XP. Man kunne muligvis opstille en strammere udgave, hvor retten til at flytte brikken er betinget af bestemte typer af handlinger, men det bliver et senere eksperiment.

Det blev konstateret, at der kunne bruges flere hændelser, gerne en pr. felt, men at disse skal være meget åbne, så man ikke gennemløber et præskrevent scenarie. Det vil gøres ved, at der opstilles løse stikord, som skal inddrages i scenen, men at scenen ellers er fri – det kunne være sætninger som Afrikansk fodboldstamme og Den røde bold. Her nærmer vi os noget af stemnings-/temamekanikken fra Covenant (se Peters beskrivelse her), hvilket passer mig fint. Det bliver rigtig spændende at se.

Næste gang vil der være samme antal felter umiddelbart, og et antal låste scener, der fungerer som flaskehalse for handlingen. Dette er ikke anderledes end hvis jeg forbereder en scene eller et bang, og så sætter den undervejs i scenariet. Forskellen er her, at jeg annoncerer dens komme på forhånd, men det betyder også, at den skal bruges. Ved en forberedt scene ved spillerne ikke, at den er der, og jeg kan undlade at sætte den.

Kulturmøder

(Vi har i kampagnen omdøbt TSoY’s Keys til memer).

Ikke noget nyt i forhold til tidligere meta-meme eksperimenter. Det mest velfungerende meta-meme har endnu været Ensemble-memet, men det kan skyldes, at vores supplerende mekanikker overskygger meta-memet, som trods alt kun er et supplement til de eksisterende memer.

TV-episode-stilen

Den fastholder jeg. Dele af handlingen vil blive afbrudt af en hidsig serie af spørgsmål, der har den skjulte funktion, at de udbygger den fælles fiktion ved at føje navne, steder, begivenheder mm. til spillet. Der vil igen være en intro til showet, hvor nøgle-scenerne i scene-tabellen præsenteres dramatisk, men neutralt. F.eks. blev jagtscenen præsenteret som værende en jagt ned gennem et menneskemylder, men den viste sig at være en hanggliderjagt i 0g.

Næste gang

1. Clarke-1 stationen. Et Lagrange 4-habitat beboet hovedsageligt af kristen hyperevolutions-bioroider, der praktiserer vakuum-meditation.
2. En udvidet scene-tabel
3. Bekendelsesscener
4. Bloggingscener
5. Flere kulturmøder
6. Skjulte passagerer (fordi ikke alle spillere har været til stede endnu, og fordi nogle spilpersoner muligvis udtømmer deres spilbarhed hurtigere end forventet, og et skift kan derfor være nødvendigt)