Her er en lille hack til Polaris. Det handler om spinpersonerne i en lille stat i det yderste nord. Jeg har tidligere hacket Polaris (Skærsommernat, Bughunters).
Vi ligger ud med spillets intro-stemningstekst, der bør læses højt før hver spilstart.
Forhandlinger frosset i tidens strøm
Der var engang så langt mod nord som togene rækker, et folk, der var det demokratiske, denne verden nogensinde har kendt. Vi kan ikke dømme dem, som de var, men vi kan forstå dem, som de vælges, og smelter som et snefnug i solen. For dette folk er borte nu, stemt ud som verden nedgør alle smukke ting. Alt der er tilbage, er disse øjeblikke kaldet valg, forhandlinger frosset i tidens strøm.
Se …
EN HENRIVENDE PIGE, alene i en tom foredragssal, med blikket rettet mod et glødende oplyst mødelokale. Hendes ansigt er udtryksløst, men lovforslagene der falder fra hendes mappe røber hendes jalousi.
HANS SVED DRYPPER fra en fremmed blomst han ikke kan bære at holde, mens hans søster vugger sin egen hånd og venter, uden helt at græde, på kniven.
I SÅDAN EN MEDIESTORM hører ser du dem kun ved den skingre klang i deres stemmer.
MED EN ENKELT GESTUS og en enkelt afgørelse fra hendes ene ministerkontor flås spin’et af de taburetholdende politikere, blotter ordflommet, der vrider sig derunder.
I TÆT JUBEL PÅ ET GULV AF STEN, står tusind vælgere stille med ét, stirrer på tv-skærmen, da daggrys valgresultat blotter sig i horisonten.
HENRYKKET ser han ikke lovforslagets faldgrube.
ARGUMENTER MØDES på den yderste kant af et debatpanel, den ene bleg og syngende som en bornholmer, den andet hed og brændende som syden. Vor politiker ser ind i sin opponents kolde og flammende øjne og genkender sin broder.
I ET ARKIV OVER TABTE SAGER, læner hun sig ind over en falden sag, svigtet af sin egne fløj. “Tys …” hvisker hun, og kysser den blidt, som hun lægger den i makulatoren.
MED KUN ET ØJEBLIKS TØVEN, jager hun sin kniv i sin elskers ryg. “Tilgiv mig,” siger han, og hylder hende som han dør.
Dette er ikke længere politik; dette er endnu ingen politik. Dette er alt hvad du selv læser ind i det. Alt andet er, hvad du selv vælger ved det.
(Den egentlige tekst er læse her)
Spinpersoner
Når man skaber sin spinperson, vælger man som protagonist enten rollen som Regering eller Opposition. Antagonisten får derefter den modsatte rolle. Spilleren til højre, Nymåne i Polaris-termer, får betegnelsen Yderste højrefløj, og spilleren til venstre, Fuldmåne, får betegnelsen Yderste venstrefløj.
Hver spinperson har to stats, Integritet og Popularisme, som begge begynder med værdien 1. Med erfaring og gennem konflikter stiger de to stats, helt som i det regulære Polaris. Desuden har hver spinperson en stat, der hedder Idealisme, der begynder på 4 (modsvarer Polaris’ Håb), og når den når 0, så bliver spinpersonen veteran, og har nu en stat, der hedder Kynisk. Når kynisk når 4, bliver spinpersonen enten fældet af sit embedsmisbrug eller vedkommende dør en politisk død for sin sag.
Spinmekanik
Spillet spilles gennem en række spilmekaniske sætninger. De tilpasses naturligvis dette hack:
- Og således hændte det … => Det stod at læse i Statstidende …´
- Men kun hvis => Vi [regeringen/oppositionen] kræver …
- Og ydermere => Og kompromiset er …
- Du kræver for meget => Der er ikke noget at komme efter
- Det skal ej ske => Det krænker min retsfølelse
- Sådan skulle det ikke gå for sig => Det kan ikke komme på tale
- Og sådan gik det for sig => Og således vedtog de det
- Men det var ingen sag => Men det bemærkede pressen ikke
- Lad os se, hvad der kommer ud af det => En journalist tog sagen op
- Og således hændte det! => Og det stod at læse i Statstidende!
Sådan! Så mangler der bare lige diverse apsekter og særlige evner at blive hacket, men det giver nærmest sig selv.




Skriv, skriv, skriv