Jeg har lige været på en særdeles hyggelig lille con, og måske også den mest hemmelige con – CONspiration2 – som jeg første gang besøgte i 2004.
Connens største ulempe er dens ukendthed. Med kun 30 gæster fylder den ikke meget i landskabet. Til gengæld er det med fuld bespisning og overnatning for 170, og det er ikke skidt (Aftensmaden lørdag aften er en fire-retters eksellent menu tilrettet af Malik). Undervejs mødte jeg også Rikke Munchkin, som havde Skjaldesang 2 med, som jeg fik et eksemplar af.
Jeg havde fornøjelsen af at få testet Alien: Fader Josefsen har fire sønner, del 1, som kommer op på Viking-Con sammen med to’eren. Mod nulpunktet kunne vi ikke teste, da vi desværre har været nødsaget til at trække scenariet.
Desuden fik jeg talt med Troels, der testede Tortur, og vi fik udstukket retningslinjerne for Legenden om … III – “Krøniken” (foromtalen til 2’eren her), hvor vi nørder videre med rammerne for kilders fysiske natur, i 1’eren er kilden en stele, i 2’eren er kilden udgravningen af en tell, og i i 3’eren bliver det en krønike, og her er Troels og jeg vitterligt på hjemmebane. For at holde entusiasmen inde for rammerne, vil vi fokusere på krønikens stemma eller dens apparat, men derimod på krønikens måde at strukturere begivenheder (min kæphest) og hærføreres taler (Troels’ kæphest). Jeg fik desuden også præsenteret Troels for min Investigation 2,0, som jeg tidligere har talt med Monica om.
Ydermere havde jeg fornøjelsen af at få testet Kristos, Mortens og Anders’ Dysten (Tournei). Regitze (Intet hjem, tusind stjerner) og Malik (… and good riddance!) havde også scenarier med til testning, og det er i virkeligheden en af meget store grunde til at deltage på denne con. Du kommer til at deltage i en stribe Fastaval-scenarier (det blev til fire i år) i deres tidlige form, typisk med forfatteren selv som spilleder, og da forfatterne generelt er kapable mennesker, så bliver det ikke en dårlig spiloplevelse, men måske lidt rå. Til gengæld kommer du til at præge scenariet med din deltagelse og din feedback (ja, det er en reklame for connen, men jeg synes faktisk, at den er det værd).
Jeg vil i de næste indlæg berette om de to spiltests, som jeg deltog i:




Skriv, skriv, skriv