Hvad kan vi forvente os af et scenarie? Hvor meget skal det levere til spillerne, og hvor meget skal spillerne selv medbringe?

I forbindelse med diskussionen af Raven: Claw and Beak, så er der blevet rejst nogle spørgsmål af Kristo og Frederik angående, hvad et rollespil eller et scenarie skal gøre?

(Min skelnen referer til, at i nogle rollespil, er regelsystemet, “rollespillet”, så tæt knyttet til historien, at man ikke skelner mellem de to ting (f.eks. My Life with Master, Montsegur 1244, Contenders etc., typisk Story Games), mens andre rollespil leverer en spilmekanik til et scenarie (som når vi bruger d20, Basic eller GURPS), og atter andre placerer sig et sted i mellem de to punkter)

I Raven: Claw and Beak spørger Kristo (som jeg læser ham) til, om der er et minimum af, hvad man kan forvente, at et scenarie leverer? Eller med andre ord: Vi kan sagtens lukke en flok rollespillere ind i et rum, sige “spil!”, og lukke dem ud et par timer senere, og erklære at det, de foretog inde i lokalet, var at udspille ens scenarie. Men foretog spillerne ikke det hele selv, og kan det derfor kaldes et scenarie?

Frederik svarer med sine modspørgsmål:

“Hvordan sørger andre rollespil for, at det er interessant at spille? Behøver rollespillet sørge for det? Er det ikke (også) deltagernes ansvar?”

Så lad os nu brede spørgsmålene ud til en bredere gruppe, og lad mig høre, hvad I mener – både hvad angår det konkrete scenarie, men også mere generelt. Hvad kan man forvente?

Min tjekliste for Fastaval 2009

Kompendierne på Fastaval

Dag 5 på Fastaval

  • Kampagnerollespil

Scenarier på Fastaval

Mit scenariebidrag

  • Warhammerantologien: I skoven forandres alle

Indie-rollespil på Fastaval

Rejsepuljen (deadline 1. marts)

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending