Den sidste 1½ uges tid har der cirkuleret en historie om dyreofringer og rollespil, som en mindre nyhed i de danske medier. Vi er tilbage på Bornholm, denne mystikkens ø med sine Rundkirker, som tempelridderkonspirationsdyrkende entusiaster ikke kan lade være med at væve ind i deres spind, og som vi rollespillere ikke kan holde os fra – tag f.eks. Mads Brynnums Call of Cthulhu-scenarie Skygger over Danmark eller scenariet Burgundia.
Dyreofringer, rollespil og natløb
Rollespil indtager en ny position i medierne, når man skal forklare mystiske fund af stearinlys, sære tegn og dyrerester.
I 1970’erne havde hekseri, satanisme og wicca-bevægelsen en opblomstringstid i den kulørte presse, der uden vanskeligheder kunne associere mystiske fund med hekse og satanister – som af pressen betragtes under et, selvom der er tale om to distinkte bevægelser, der er udsprunget af en fælles rod i middelalderens kristnes fjendebilleder.
Nu er der gjort mystiske fund på Bornholm, og der er adskillelige historier om levnene fra et natløb. Her er et par stykker:
- Dyreofring var måske rollespil
- Dyreofring var nok rollespil
- Dyreofring eller happening?
- Dyreindvolde var måske rester fra rollespil
- og “Dyreofring” opklaret
Det er sjovt at tænke på, at tidligere kunne folk finde på at rende ud og enten konstruerere levnene af satan-dyrkelse for at bekræfte offentlighedens forestillinger om satandyrkelse, eller for rent praktisk at dyrke satan.
Nu kan der finde “happenings” sted, som led i et rollespil, hvor nogle livere har simuleret et ritual, eller det sker fordi nogen vil efterligne rollerspillernes brug af ritualer.
Fundene er de samme, men der er kommet både nye mulige bevæggrunde til at skabe efterladenskaberne, og nye antagelser om hvem, der efterlod tingene. Rollespillerne har erobret heksenes og satanisternes domæne.
For eksempler og historiografi om hekseri og satanisme anbefales Mystikkens Danmark af Kristian Kristiansen (afsnit 35 – Djævledyrkelse i nattens mulm) og Triumph of the Moon af Ronald Hutton.
Jeg har tidligere fundet, at rollespil er (u)farligt, og at i litteratur var det ikke butleren, men rollespilleren, som gjorde det.




Skriv, skriv, skriv