Min spørgsmål forleden om, hvor man kunne finde læsestof var foranlediget af en række kommentarer på mit jubilæumsindlæg, og i tråd med alt dette, følger dagens tanke omkring forskelle mellem forskellige typer af rollespil. Baggrunden for alt dette er, at GNS og The Big Model blev udtænkt i mødet mellem de klassiske rollespil og indie-rollespillene, og en god del af indie-rollespillene udspringer af det møde, uanset hvor ødelæggende teori-diskussionen på Forge-forum betragtes.
Af gode grunde blev GNS-tankerne ikke afprøvet på andre spiltraditioner, da disse ikke var tilgængelige for det engelsktalende forum, og selvom samme teorier har været vendt på RPGforum, var diskussionerne her præget af, at mange ikke havde prøvet de spil, som adskillelige debatører forsøgte at kommentere på.
Da GNS-terminologien lever videre blandt rollespillere, om de bruger The Big Model eller ej, om de spiller indie-rollespil eller ej, har jeg tænkt mig at vende og dreje emnet en smule i de kommende indlæg her på bloggen.
Dagens tanke: Forskellen på +2
En vigtig forskel mellem klassiske rollespil (D&D, Storyteller, GURPS, BRP m.fl.) og indie-rollespillen er, hvor man positionerer sig i forhold til fiktionen. I klassiske rollespil positionerer man sig (inde) i fiktionen, mens man i indie-rollespil positionerer sig (oven) over fiktionen.
- En positionering i fiktionen: Når du bevæger dig fra medium afstand til kort afstand for at opnå et +1 på angrebsrullet. Det er afstanden mellem to fiktive personer, som udmønter sig i en konkret spilmekanisk effekt, og derved påvirker fiktionen. Denne tilgang støtter opgave-forløsning (task-resolution).
- En positionering over fiktionen: Når du spenderer et point for at introducere strålepistolen Mark XVII fra Ares Corp., hvilket giver +2 i konflikten. Du påvirker fiktionen ved introduktionen af nye elementer, uanset deres relative afstand mellem modstanderne. Det er ikke afstanden, men påvirkningen af fiktionen, der udmønter sig i en mekanisk effekt. Dette tilgang støtter konflikt-forløsning (conflict-resolution).
Ingen af disse positioner genfinder vi umiddelbart i den danske scenarie-traditions systemløse scenarier. Systemløsheden gik en anden vej for at håndtere opgaver/konflikter i rollespillet.
Hvor er spilleren positioneret i forhold til fiktionen i det ‘systemløse’*-conscenarie?
*) Systemløshed er naturligvis også et system eller en vifte af mekanikker.
Afslutningsvis skal det nævnes, at mængden af rollespil er så stor, at det altid kan udpeges undtagelser til de to ovenstående positioneringer. En del indie-spil er egentlig bare egen-udgivelser af kloner af klassiske rollespil (“lad os bruge d12 i stedet for d20”)**, mens der findes klassiske rollespil, der mere eller mindre anvender elementer, der også kendes fra indie-spillene, tag f.eks. Torg (og dens efterkommer Shatterzone) som et eksempel på et spil, der giver spillerne kontrol over fiktionen i en usædvanlig grad.
**) Jeg vil derfor snakke mere indie-spillenes særegne træk senere – foreløbigt se dette indlæg om de forskellige indie-spil
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv