Denne bog adskiller sig fra en del andre bøger om live-rollespil ved ikke at have ordet ‘rollespil’ i sin overordnede titel, vi skal helt ned i undertitlen for at finde ordet ‘rollespil’: Modige krigere og griske orker – Rollespilsleg til fest og fødselsdag. Bogen er fra 2008, udgivet på forlaget Klematis og skrevet af Karen Marie Dehn.
Et andet kuriosum ved denne bog er dens brug af ordet rollespilsleg. Det vil jeg vende tilbage til senere. Først baggrunden for bogen: En nysgerrig forældre fascineres af drengenes rollespil, og bliver som så mange forældre før involveret, da børnene skal have hjælp til at udvikle udstyr. I forordet finder vi første vigtige stikord til forståelsen af bogen:
“Der er ikke lagt så meget vægt på tekniske rollespilsregler, men mere på at skabe en livagtig kulisse, der er let at agere i” (p.8). Herefter får bogen i gang, og efter det korte afsnit “Fra rollespil til rollespilsleg” går bogen i gang med at vejlede os i at lave invitationer (I kid you not, det er første punkt), derefter kostumer og makeup, våben og tilbehør. Næstsidst følger afsnittet om rollespilslege – som for mig er det mest interessante – og sidst følger et afsnit om mad og drikke, som er akkompagneret af fotos, hvor drikkevarerne naturligvis ikke er sodavand men økologisk saft, for dette er bogen for overskudsforældre, der er bevidste om at fodre deres unger statusdrikke (for begge dele er f.eks. kostmæssigt omtrent lige sukkerrige).
Sammenlignet med Rollespil i folkeskolen – der på grund af sin ringe udformning er min foretrukne målestok – er tekster og billeder af en langt højere kvalitet i Modige krigere og griske orker. Nysgerrige forældre og pædagoger vil få langt mere ud af denne bog. Den har imidlertid ikke pædagogiske øvelser og formidling som mål. Der er Rollespil i folkekirken væsentlig mere anbefalelsesværdig. En positiv ting ved bogen er desuden dens litteraturliste og linkssamling, der rækker videre end bøger af denne type plejer at gøre. Og nu til rollelegen.
Rollespilslege, lege og spil
Bogen præsenterer nogle simple – og i virkeligheden de sædvanlige regler for live-rollespil, hvor spillerne har kropspoint og slår løs på hinanden. I stil med en skattejagt og andre voksen-guidede lege føres børnene gennem en rute efter et eller andet tilfældigt mål, og de voksne indtager roller, som tyve, troldmænd og klerke, hvormed de kan manipulere legen undervejs (genoplive faldne krigere, løse gåder etc.).
Den væsentligste årsag til at bogen bruger suffikset -leg er sandsynligvis en erkendelse af, at dette ikke er rollespil men leg iklædt rollespillets gevandter. Det er cowboydere og indianere, det er politi og røvere, det er orker og elvere – men det er ikke helt så uskyldigt igen, for bag dette kostumegejl finder vi de voksnes arrangerede leg for børnene.
Voksnes leg for børn
I lighed med Rollespil i folkekirken er der fra en rollespillers synspunkt det drilske ved denne type bøger, at på overfladen ligner aktiviteterne rollespil, men langt snarere er der tale om skattejagter, natløb, cowboydere og indianere og lignende børnelege iført en særlig klædedragt. Da arrangørerne af dette ikke har det store indblik i rollespil, er regler og mekanikker holdt til et minimum – selvom der er referencer til f.eks. magi, finder vi aldrig regler for dets anvendelse. I stedet bliver det noget, som de voksne pr. GM fiat håndterer.
Foreløbigt den bedste bog for forældre om at lave rollespilslege, jeg foreløbigt er stødt på.




Skriv, skriv, skriv