Lørdag d. 20. november afholdt vi den første Store Rollespilsdag. Den blev afholdt i Valby, og vi fik spillet følgende fede fire scenarier: K3M1, Tortur, Slavehandleren fra Ascalon og En Fandens historie. Der kommer to spildag mere inden længe – dem kan du læse om længere nede.
En stor tak til alle vore deltagere, både spillere og spilledere og andre begejstrede sjæle, som valgte at deltage og gøre spildagen til et så fantastisk arrangement.
Vi har et navn: Kæmpers skuldre
Vores projekt er ikke længere post-rylle eller “efter rylle”, men derimod Kæmpers skuldre, som vi fandt er et fint lille navn til det, vi arbejder med.
Vinderen af konkurrencen er Troels, der har vundet det norske rollespil Society of Dreamers, som vi ceremonielt overrakte ham i mandags. Rollespillet er venligst doneret af Fantask.
Kommende arrangementer
Vi har to Store spildag mere på programmet, så find kalenderen frem og få sat nogle krydser. Næste spildag bliver den 28. december 2010, og finder igen sted i Valby. Den tredje spildag bliver (forhåbentlig) den 29. januar 2011, og den kommer til (antageligvis) at finde sted i Aalborg.
I lighed med det første arrangement ser vi frem til at traktere jer med mad og drikke undervejs for en billig penge samt at sørge for rejserefusion, så I kan nå frem til vores arrangementer.
Vi søger spilledere til de to kommende arrangementer. De scenarier, vi gerne vil have spillet, er nedenstående liste:
- Kongemord af Mikkel Bækgaard
- Superheroes 2 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant
- Ulfhednar af Alex Uth
- Guernica af Klaus Meier Olsen
- Tupelo – skriget over byen af Brian Rasmussen
- Superheroes 3 af Kristoffer Apollo og Sebastian Flamant
- Sparta af Morten Hougaard og Kristoffer Kjær Jensen
- En Fandens historie af Jorgo A. Larsen, Anna Lawaetz og Jacob Pondsgård
- Før Høsten af Klaus Meier Olsen og Jonas Trier-Knudsen
- Felicias Fortælling af Sanne Harder Flamant
- Løgstør af Mikkel Bækgaard
- Monstre af Simon Steen Hansen
- Dyst af Anders Frost Bertelsen, Morten Hougaard og Kristoffer Rudkjær
- Tortur af Troels Ken Pedersen
- Vasen af Mikkel Bækgaard
- Fucking Mental! af Kristoffer Apollo og Kristoffer Rudkjær
- Salvation af Simon Steen Hansen
- Nantonaku Manga af Malik Hyltoft
- Dragens Dom af Mette Finderup
- Auto de fe af Peter Fallesen
- Elsket og Æret af Morten Jaeger
- K3M1 af Morten Jaeger, Mike Ditlevsen og Jeppe Norsker
- Reservoir Elves af Kristian Bach Petersen
- Kreativ Klasse af Klaus Meier Olsen
- Slaraphenland, Smørfalskneren samt andre udvalgte noveller fra Imperie-antologien
- Slavehandleren fra Ascalon af Johannes Busted Larsen
- Tvivl af Tobias Wrigstad og Frederik Axelson
- Samtaler, En lang nat og GR fra Teknisk Uheld, af Vi Åker Jeep
Du kan finde de fleste af scenarierne på Alexandria.dk.
Billeder fra Store spildag
Her er billeder fra spildagen. De glade spillere har netop kastet sig over rollespillet Slavehandleren fra Ascalon.
Her spilles der K3M1.
I dette lokale venter der spillerne En fandens historie.













Skriv, skriv, skriv