en blog om rollespil og historie

I weekenden deltog jeg i en hyggelig lille con, Con2, i Hillerød, hvor der var et udsøgt sammenrend af folk. Jeg fik således muligheden for at hilse på chefen for Bastard Cafe (der sørgede for, at brætspilsudvalget var excellent), generalen for Fastaval, formanden for Viking-Cons rollespilsudvalg, flere medlemmer af planB-blog kollektivet, medlemmer af Frederiksborgs Spiltestcrew (berømt for deres store fleksibilitet), Viking-Cons grand old man (hvis ikke dansk rollespils grand old man), formanden for Hillerød rollespilsklub, hvis klub holder 20 års jubilæum denne weekend, manden bag Thoughtful Games og designeren af det succesfulde Montsegur 1244 og folkene bag Pathfinder Societys danske afdeling, foruden en række forfattere kendt fra conner som Vintersol og Fastaval og mange flere.

Con2 er en hyggelig con arrangeret af et afslappet crew, der søger for et bredt sortiment af aktiviteter. Det er muligvis den con, som er bedst til understøtte sit tema gennem aktiviter og udsmykning. Der var således ingen tvivl om, at connen havde kaniner og porrer som tema. Undervejs abdicerede den tidligere kong Gulerod, og hans efterfølger blev fundet gennem en duel på porrer. Der var mulighed for at erhverve sig kaninører og udsmykke en væk med kanin-tegninger og -våbenskjolde osv.

Et andet fantastisk tiltag ved connen er, at for forfatterne er der gratis, hjemmebagt kage. Masser af kage, faktisk.

På Con2 fik jeg spillet Periiden: TekGardisterne og spiltestet Et hjerte af metal.

Periiden: TekGardisterne

Periiden: TekGardisterne er mere eller mindre summen af mine forskellige spildesigns, og scenariet består af tre dele. Første og anden del veksler løbende mellem at være Udforskning formet i Sværd & Trolddom-stil og Kamp! (som beskrevet her). Tredje del er en serie systemløse scener sat op i et flowchart som en følge af kampscenerne, og ud fra flowchartet skabes et handlingsforløb, som fortæller historien om TekGardisterne. Flowchartet er designet af Kristoffer Mads, der flere gange har vist mig hans flowchart-koncepter (han har blandt andet allerede lavet et hack af Fimbulfrost), og det er ideer, der bare venter på at blive taget i brug.

Vi fik fortalt en historie om fire brødre i ordenen af TekGardister, og om de følelser og venskaber, der er på spil mellem dem. Paul Eluard testede sit venskab med André Breton ved at stjæle et kunstværk og forære det til André, og derved tvinge André til at vægte sit venskab mod sin loyalitet. Ved siden af dette er der historien om Tristan Tzara, der i en diskussion om betydningen af kunst med Benjamin Péret, kommer til den erkendelse, at ganske vist kan han (gen)erobre kunst, men han kan ikke skabe kunst, og i et desperat forsøg på at finde mennesket under rustningen, flår han sin dragt op, og er ude af stand til finde hud, blod, kød, knogler, og han drives til vanvid i erkendelsen af, at ikke er et ægte, levende menneske i en rustning.

Et hjerte af metal

Et hjerte af metal af Sigrid Svane er et fint lille værk om metalpoeten Granhøj, der står over for en række svære valg, om han skal følge sit hjerte, sin kærlighed, sin muse eller omgivelsernes ønsker. Guidet af sin muse, Hulda, ender han i en musikdyst med sin rival, Wolf, som han fejler, mens hans elskede skænker ham en ny chance, og vi følger hans kamp for at forlige de mange kræfter, der spiller ind på ham.

Scenariet er handlingsmæssigt baseret på Tannhäuser, og dets kunstform er metal i mange af sine former. Er man metalfan kan man svælge i sin glæde ved metalmusik, og er man ikke dedikeret, kan man nyde scenariets særegne mekanikker, mens man spiller på sin forestilling om metal – min pointe er her, at scenariet begrænser sig ikke til metalfans, og kun hvis man ikke kan udstå lyden af metal, skal man holde sig fra scenariet. Scenariets særegne mekanikker består i, at man aktivt roterer rollerne imellem sig, at man tager scener om flere gange med forskellige vinkler, og at Hulda optræder som et spøgelse, som kun Granhøj kan høre og se. Spilformen er generelt systemløst spil, hvor man semiliver scenerne.

Følgende Tannhäusers handling er scenernes slutninger låste, men vejen dertil er åben, og ved at spille scenerne om, får man spillet flere forskellige veje til scenens slutning med fokus på de forskellige sider af Granhøjs personlighed. Via spillets ouverture er alle spillerne bekendte med Granhøjs og hans tre sider, da de har spillet de tre sider, og derfor har man en fælles referenceramme til at udforske karakteren med senere, og hvordan han reagerer på samme situation fra forskellige vinkler. Historien spilles ikke en gang, men flere gange sideløbende.

Det er et spændende scenarie, og jeg kan anbefale at prøve det på Fastaval.