Nu løftes sløret for en af januars store aktiviteter: ScenarieHuset 2
ScenarieHuset er et forum for udvikling af rollespil og brætspil. Til ScenarieHuset søger vi for arbejdsro, god mad og spændende workshops til at du kan få skrevet dit scenarie eller udviklet dit brætspil eller designet dit system. Arrangementet finder sted i en hytte et godt stykke fra alfarvej, så du kan arbejde i fred og ro.
Vi sørger mad, transport og arrangerer workshops, så du kan få arbejdet med dine ideer og styrket dem. Inden selve hytteturen, som er ScenarieHusets hovedarrangement, holder vi en række workshops rundt om i landet, så vi kan lære hinanden at kende, få lagt grundstenen for dit projekt og få en fornemmelse for, hvad du arbejder med. Workshopsne er gratis at deltage i, og det er ikke et krav at komme til dem for at deltage i hytteturen.
Tider og steder for workshopsne vil blive offentliggjort, så snart de foreligger. Følg med på vores hjemmeside, som er under løbende udvikling.
ScenarieHuset laves i samarbejde med Landsforeningen Bifrost, ConUnion, rollespilsforeningen Avalon og med støtte fra DUFs Initiativstøtte. Hovedarrangørerne er Kristoffer Mads Sørensen, Henrik Jensen, Peter Christensen og Morten G. Petersen.
Arrangementet finder sted 13.-15. januar 2012. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.





Skriv, skriv, skriv