en blog om rollespil og historie

Rollespil henter sin inspiration mange steder fra, og det gælder blandt andet for Dungeons & Dragons, som mange pr. refleks tilskriver inspiration fra Tolkien, fordi de hverken kender til læselisten i AD&D Dungeon Masters Guide eller til anden fantasy-litteratur end Tolkiens eller A Game of Thrones. F.eks. scenariet X2 Castle Amber direkte baseret på Clark Ashton Smiths sælsomme historier (med forlagets accept), der ubesværet glider frem og tilbage mellem science fiction, fantasy (Sword & Sorcery hovedsageligt) og horror, og derfor gerne placeres i weird fiction-genren. Men der er flere kilder til inspiration, hvilket jeg konstaterede under læsningen af Monsters in America: Our Historical Obsession with the Hideous and the Haunting af W. Scott Poole. Værket omhandler monstrets rolle i film, tegneserier, folklore og nyhedshistorier, og hvorledes det afspejler uudtalte konflikter i det amerikanske samfund, når en havneby plages søslanger, når rygter om UFO’er florererer eller kritiske, europæiske anmeldere læser frankenstein-filmatiseringer som paralleller til samtidens lynchings af sorte. Værket er lidt i den lette ende af akademiske værker om monstre, men giver et godt billede på udviklingen af monstres rolle, og hvorledes monstre kan “forældes” i takt med at samfundet ændrer sig. Jason Colavito, der har specialiseret sig i myter omkring Ancient Aliens og i monstre har en noget mindre flatterende anmeldelse (men til gengæld er JC greb om germansk folklore til gengæld elendig), men det er nu en gang vanskeligt at finde gode afhandlinger om monstre, som ikke forsøger at reducere monstret til et universalpsykologisk fænomen, som plukker passager fra alskens kilder og ophæver dem til at afspejle et universalt menneskeligt fænomen og derved bliver blind for det partikulære.

Scott Poole skriver:

[om The Fall of the House of Usher og fortællingens hovedpersoner …] The nature of her disease, and the fact that she is descibed as being buried “with a faint blush upon the bosom and upon her face”, prepares us to learn that Madeleine has been buried alive. The first-time reader is not prepared, however, for the return of Madeleine, flinging open antique panel doors and standing enshrouded in burial clothes. Dripping with the blood of her struggle to escape her tomb, she falls on her brother, dying from the trauma of her ordeal and killing her brother wit fright. […] (p.76-77)

I X2 Castle Amber er følgende encounter:

25. Buried Alive!

[Textbox:] You hear muffled, forlorn howling and a faint scratching sound that seems to be coming from somewhere beneath the chapel paving stones to the west

[Scenarietekst] Madeleine Amber […] is buried here. She fell into a cataleptic trance, a condition that resembles death, and was buried alive by her eccentric brother Charles Amber […], who thought her dead. She is now frantically trying to dig her way out of the crypt. […] (s.10-11)

30. Chapel Library

[Scenarietekst] If the party ignored Madeleine Amber […] they will hear a distant cracking boom and shortly she will burst into the room. Her hair will be disheveled, her grave clothes tattered, her fingernails broken and her hands bloodied from the effort to dig herself out. Madeleine has gone completely, and will first attack her brother and then anyone else nearby. (s.10)

Jeg burde nok have genkendt scenen fra Poes The Fall of the House of Usher, men man kan ikke have alle de kære horror-auteurs i frisk erindring. En interessant ting ved Poes beskrivelse er, hvorledes den griber fat i to af periodens skræmmebilleder: Angsten for at blive levende begravet, som var udbredt i denne periode, hvor lægevidenskaben blev stadig i større omfang bedre til at redde liv (se artiklen Mere død end levende? af Juliane Engelhardt IN 1066, nr.3, 2007, p.13-26 – der blandt andet bemærker, at Poe selv frygtede at blive begravet levende, s.13, og Poe skrev om emnet: The Premature Burial), og frygten for levende døde/vampyrer, som Madeleine bærer to træk af, nemlig ligklædet og de blussende kinder.

Gad vide hvilke andre påskeæg, der kan graves frem af de gamle D&D-bøger? Rollespillet Fading Suns har en lang tradition for små påskeæg og ordspil placeret rundt omkring i diverse supplementer. Hvad kan der ellers graves frem (med vægt på D&D)?