en blog om rollespil og historie

Julekalender for rollespillere

Uddrag fra RPGforum

Har du bemærket, hvordan det kan være svært at vende tilbage til handlingen, f.eks. en kamp, i rollespil, hvis der er gået et par uger siden sidste spilgang? Det skyldes en simpel ting: Tiden går. Ikke den tid, der er gået fra, at du og jeg sidst sad og spillede ved bordet, for der er jo oplagt gået de nævnte uger, men tiden går også inde i rollespillet.

Det er de færreste, der er klar over det, men tiden går faktisk i kamprunderne. Den går ekstremt langsomt, så det let giver et indtryk af, at tingene står stille i en kamprunde, mens man vælger angrebsform, ruller terninger og fastsætter resultatet, men brøkdele af sekunder tikker af sted ikke desto mindre.

I det tiden går så ekstremt langsomt, bemærker ingen det. Heller ikke hvis det er en kamp, som det tager tre eller fire timer at spille igennem. Når der derimod er gået nogle uger, og gruppen har stået midt i en kamp med en flok orker og trolde, så er der gået tid, meget lidt, men nu til et punkt, hvor det bliver mærkbart, og det er derfor, det er svært at komme tilbage til situationen og sætte sig ind i den. Der er opstået en timelag, som det tager noget spiltid at få rettet op på på igen. Det er derfor, det er bedre at slutte spillet med, at heltene går til ro eller der på anden vis er et længere tidsforløb foran dem. Synkroniseringen er mindre mærkbar.

Historien om Operation julegave og om Tom, Anders, Emma, Majken og Bo fortsætter i morgen.